Lille Kähler Jubilæumsvase

For efterhånden et godt stykke tid siden var Danmark på den anden ende på grund af en Omaggio Kähler Jubilæumsvase. Jeg hoppede ikke med på ramaskriget, for som alle danskere har haft mulighed for, skrev jeg mig op til begge vaser, da jeg fandt dem enormt flotte og gerne ville shoppe sådan et fint sæt. Som sagt, så gjort – og nu står de her begge.

Lille Kähler Jubilæumsvase

En smuk jubilæumsvase

Meget overraskelse var der jo ikke denne gang, da vi jo allerede kender designet, og dette blot er lillesøsteren. Jeg har hørt ad omveje, at den også findes som kæmpe stor gulvvase, men den er vidst off the market og forbeholdt de få. Begge mine vaser er købt hos Inspiration i Århus, som skrev mig op til begge to for hvad der virker som hundrede år siden. Derfor måtte jeg også grine lidt ad alle de kommentarer, som Inspirations konkurrent Imerco fik med på vejen i sin tid. Der var en der skrev noget i retning af, at de forventede, at Imerco skulle betale hendes fridag nu de ikke kunne levere vasen, da hun havde taget fri for at sidde klar til at bestille. What the….? Det er jo det rene vanvid. På Kählers egen hjemmeside står der, at den lille vase er på lager d. 25/11 og kan købes her. Om det er sandt eller ej vil jeg ikke forholde mig til – dog vil jeg nyde min egen lille smukke sag i mellemtiden og ønske jer, der gerne vil have vasen, rigtig meget held og lykke. Jeg hepper på jer!

Kähler jubilæumsvase lille Kähler jubilæumsvase lille2