Midnatspremiere på Hobitten

Vi har en “tradition” for at se Hobitten filmene til midnatspremiere, når de kommer ud. Det har vi i hvert fald gjort med alle Hobitten filmene, og det må vel være en tradition efterhånden så? Jeg er ikke inkarneret Tolkien fan, faktisk så jeg først Ringenes Herre trilogien dagen før vi tog ind og så den første film om Hobitten. Afsted det gik, og pludselig har vi nu set alle Hobitten film, og har ret små øjne dagen derpå.

Kan du heller ik’ sove?

Jeg ville jo være maks forberedt, så jeg havde planlagt lur fra 17-21, men jeg er åbenbart elendig til at sove om dagen, så det fungerede ikke super godt. Det er vildt mærkeligt at gå og gøre sig klar til at skulle afsted hjemmefra kl. 22-23 stykker om aftenen, men også sådan lidt hyggeligt på en måde. Jeg var rigtig træt, så var noget bekymret for, om jeg kunne holde mig vågen. Det skulle dog vise sig at gå rigtig fint.

Hobitten - Femhæreslaget

En klam ork

Filmen tog fat, hvor den forrige sluttede og Smaug havde ild i maven på vej ind over byen i vandet. Thorin var blevet noget penge/slange syg efter ophold i slottet, og Gandalf sad fortsat fanget i et bur hos de ret så ulækre orker. Ham det hvide bæst – Azog – er da noget af det klammeste jeg nogensinde har set. Og så kan han svømme! (Spoiler alert)

Når man tænker på, at filmen skal lede op til den første film om Ringenes Herre synes jeg fint, at det hang sammen. Jeg kan ikke sige så meget om universet og selve filmen, den synes jeg skal ses, og også fordi jeg ærligt talt ikke er super meget inde i det. Men se den – den er flot!