Bryllupsrejse

Rejsetips til Lake Tahoe

Så blev det tid til et par få rejsetips til Lake Tahoe. Efter vores dejlige ophold i Napa Valley gik turen videre til Lake Tahoe, som jo var noget af et sceneskifte. Vi tog til South Lake Tahoe, hvor vi skulle overnatte en enkelt gang før turen dagen efter skulle gå til San Francisco. Vi boede hos en familie, hvor vi havde booket et værelse med ensuite bad via Air BnB, og det var super fint. Huset lå ved Meadow Crest Drive, et stykke inde i skoven i mellem en masse forskellige typer huse – vældig amerikansk.

Lake Tahoe

Da vi ankom til South Lake Tahoe efter en lang køretur på route 50 besøgte vi Emerald Bay, som vores Air BnB vært havde anbefalet. Emerald Bay er et af de smukkeste steder vi nogensinde har været. Vores billeder yder slet ikke stedet retfærdighed. Da vi ankom stod der en herlig mand, som sang evergreens for de besøgende. Han var hjemløs og tjente til føden ved at synge de her sange for os – det var super skægt!

Efter vi havde taget nogle billeder ned over Emerald Bay kørte vi lidt videre og parkerede ved Vikingsholm, som er et gammelt skandinavisk slot. Vi tog gåturen ned ad bjerget på cirka 1 mil og nåede bunden, hvor vi kunne gå igennem skoven og ud til søen og se den lille ø, som vi tidligere havde fotograferet oppe fra. Vi hørte på et tidspunkt noget pusle i buskadset og jeg var sikker på, at min sidste time var kommet og vi ville møde en bjørn, der ville gøre det af med os. MEN det skete heldigvis ikke – det var blot et lille vandløb, der klukkede som en bjørn….

Emerald Bay

Dagen efter kørte vi til Fallen Leaf Lake, men vi kom ikke rigtig ud at gå ved den, da vi ikke fandt mulighed for parkering og adgang. Vi kørte dog en lang, smuk tur igennem skoven og så super mange fine huse, der lå lige ned til vandet. Jeg ved ikke, hvor længe vi kørte, men det var i hvert fald 25 minutter ad snoede veje igennem skoven.

Da vi kun var der en enkelt nat, er der ikke meget mere at sige – smuk natur og klart et besøg værd. Turen ud fra South Lake Tahoe var til gengæld til stor frustration. De havde vejarbejde på den eneste strækning ind og ud ad området og afspærrede vejen i begge retninger i 30 minutter under arbejdet. Hvor lang tror I sådan en kø kan blive? Kilometer på kilometer! Nu var vi så klar til San Francisco, som blot var omkring 2 timer væk, og så skulle vi sidde fast der – typisk.

Cali

Rejsetips til Los Angeles | Rejsetips til Santa Barbara | Rejsetips til Monterey og Napa Valley

Rejsetips til Santa Barbara

Efter en dejlig tid i Los Angeles drog vi lidt længere nord på, nemlig til Santa Barbara. Her boede vi på den smukkeste inn og nød godt af den hyggelige bygade og strand. I dette indlæg vil jeg give jer vores bedste rejsetips til Santa Barbara.

Cheshire Cat Inn Garden

Her boede vi i Santa Barbara

Vi havde besluttet, at de steder vi skulle på bryllupsrejsen skulle være en god blanding af hoteller og Air BnB for at spare lidt, og kunne bo lidt ekstra lækkert når der skulle vælges hotel. I Santa Barbara boede vi derfor på Cheshire Cat Inn, som er et af de smukkeste, mest romantiske og hyggeligste steder vi nogensinde har boet. Haven var smukt indrettet med en masse små hyggekroge og flotte blomster og planter. Jeg fandt en citron, som blev heftigt fotograferet f.eks. 😉 Selve indretningen indendørs var også helt unik. Hele stedet er inspireret af Alice in Wonderland, og derfor er alle værelserne unikt indrettet og gennemført til mindste detalje. Vi boede på Eberle værelset, som havde kamin, smukt boblebad, en kæmpe seng (som jeg skulle bruge en skammel for at komme op i!) og et lækkert, integreret badeværelse.

SB2

Hygge på State Street

Vores inn lå et stenkast fra State Street, som er hovedgaden, hvor du finder butikker, restauranter etc. i Santa Barbara. Gaden er cirka 1 mil lang og ender nede ved stranden. Hvis du ikke ønsker at gå, kan du tage en lille shuttle, der koster 0,50 $ at hoppe på. Vi gik for det meste, men når man bliver træt i benene, og skal hjem fra stranden, er der virkeligt langt hjem OP ad bakke.

Restauranter i Santa Barbara

Restauranter og caféer i Santa Barbara

På vej ned ad State Street så vi det smukkeste konditori med kager out of this world. De var så gennemførte og så så lækre ud, at vi besluttede at gå derind på vej hjem fra stranden. Og guess what – det var et 100% glutenfrit bageri med rigtig mange veganske kager også. (Det stykke red velvet, som er på billedet ovenfor er 100% vegansk). Lilac Pâtisserie, har åbne, og lyse lokaler og et væld af smukke, skønne kager. Vi gav 7,5 $ pr. stykke kage, så prisen er også der op ad, men med det man får for pengene, synes jeg slet ikke, at det er slemt. De serverer også kaffe.
Vi var der kun to aftener og spiste italiensk den første aften, og sushi den anden aften. Aldo’s er en italiensk restaurant, hvor maden var god, men servicen og moralen i bund. De priser, som de har på menukortet ude ved gaden er adskillige dollars lavere end det kort man bestiller fra i restauranten. Deres fokus på kunderne var ydermere elendigt, og vi følte os rigtig dårligt behandlet. Men maden var rigtig lækker, så måske take-out ville være en mulighed en anden gang. Arigato Sushi var en helt fantastisk oplevelse. Man kan ikke bestille bord, fordi der er a l t i d fyldt helt op, så det er first come, first serve og vi var heldige at få et bord ved baren, lige op til der hvor sushien produceres. Støjniveauet er MEGET højt, så jeg tror ikke, at vi ville kunne høre hinanden hvis vi havde siddet overfor hinanden ved et bord. Vi sad, side om side, og mæskede os i sushi, som vi kunne sidde og se blive lavet. Man bestiller efter behov, og så laver de det løbende til dig. Det smagte himmelsk – det er første gang, at vi har prøvet at få et stykke sushi, som var varmt!

Cheshire Cat Inn

Kaffe i Santa Barbara

Vi er jo altid på jagt efter fabelagtig kaffe, når vi rejser, og i Santa Barbara blev vi bestemt ikke snydt. Vi fandt The French Press, som jo meget åbenlyst er et sted med kaffe. Jeg bestilte en latte, og Niels fik en mocha latte, for at prøve noget nyt. Jeg kommer altid rørsukker i min latte, og desværre kom de til at udlevere Niels mocha til mig, som jeg så hældte sukker i, og Niels fik min 😉 Ikke helt godt. MEN vi fik løst det, og kaffen smagte fabelagtigt. Vi tog den med tilbage til Cheshire Cat og hyggede i haven. Dagen efter drog vi videre til Monterey <3

Rejsetips til Los Angeles

Vores bryllupsrejse varede intet mindre end 14 dejlige dage i det solrige Californien. I kan se vores rejseplan her, og nu vil jeg så forsøge at highlighte de bedste oplevelser, i alle de byer vi besøgte. Vores første stop var Los Angeles.

Vores rejsetips til Los Angeles

Vi boede i Studio City i Los Angeles, som ligger syd-øst for Van Nuys og lige vest for Universal City. Vi havde booket et værelse i et stort hus via Air BnB, og det fungerede bare super godt. Det var lækkert at have adgang til køkken, så vi kunne lave morgenmad når vi vågnede og smøre madpakker med vores medbragte rugbrød hjemmefra.Vores lokation var genial, og her fra kunne vi køre til alle vores aktiviteter plus vi boede et stenkast fra Ventura Blvd. som huser diverse kaffebarer og restauranter i gåafstand.

Los Angeles

Vi lavede havregrød med hakkede æbler, mandler og karamelsauce til morgenmad og spiste ude ved poolen i haven, hvor vi boede.

Desert Hills Premium Outlets

Den første hele dage vi havde i Los Angeles brugte vi på at køre til Palm Springs, hvor vi på nettet havde fundet en outlet vi gerne ville besøge. Køreturen fra Studio City var noget længere end vi havde forventet, da trafikken i Los Angeles er HÅBLØS. Alle seks (!!) vejbaner på freeway’en holder simpelthen stille op til flere gange på sådan en køretur, men vi nåede målet og havde en skøn dag derude. Vi brugte særligt lang tid i Calvin Klein, Marc by Marc Jacobs, G-Star Raw og Steve Madden. De har enormt mange gode butikker derude, og det er helt sikkert et besøg værd.

Universal Studios Front of the Line billet

Universal Studios Front of the Line billet og en tur på Wisteria Lane

Universal Studios Los Angeles

Besøget i Universal Studios var vel planlagt, da vi allerede kendte til konceptet fra vores tur til Florida i 2012. Dengang var besøget præget af frustration over de lange kø ventetider og det faktum, at man havde betalt så mange penge for nothing fordi vi gik hjem hurtigt igen, da vi ikke gad de der 45 minutters køer. MEN. Denne gang havde vi på forhånd køb billetter på nettet, og valgt “Front of the line” billetterne. De kostede omkrnig 1000,- stykket sammenlignet med de 645,- det ellers ville koste. Det er mange penge, men hold nu op det var godt givet ud. Vi strøg direkte ind i forlystelserne i stedet for at stå op til en time i kø for at komme ind. Vi havde en fantastisk dag med både attraktioner og Studio Tour, hvor vi kom bag om Universal Studios og ind til kulisserne på Desperate Housewives, War of the Worlds og alle mulige andre film, der var lavet der. Det var SÅ godt!

Chinese Theater

Chinese Theater

Hollywood Highlands,  Walk of Fame & Hollywood skiltet

Vi ville gerne se “stjernerne i fortovet” samt det famøse skilt med de 9 bogstaver, og det skulle vise sig at være to fluer med ét smæk. Vi kørte nemlig til indkøbscenteret Hollywood & Highland og parkerede bilen ganske billigt. Det er et mall med en masse lækre butikker, som ligger med udgang direkte ud til Walk of Fame. Efter lidt frokost, en iskaffe og lidt shopping i Victorias Secret gik vi ned på walk’en, og det var altså ret skuffende. Jo jo, der var stjerner i fortovet, men det er altså et ganske smalt og helt simpelt fortov på en helt almindelig gade. Vi gik hen til Chinese Theater og fandt ud af, at mine og Meryl Streep’ hænder matcher. Hurra! Vi undrede os over, at der var så mange mennesker, som stod på en gangbro og kiggede i samme retning allesammen. Vi gik op og kiggede, og spottede straks Hollywood skiltet. Vi havde ellers planlagt at køre til Griffith Observatory og se det der fra, men den tur blev slet ikke nødvendig, for vi havde fint udsyn til skiltet fra centeret. Win win.

Los Angeles

Hygge på Antonios og udsigt til Hollywood skiltet fra Hollywood & Highland centeret

Restauranter i Los Angeles

Vi spiste en aften på Antonios Pizzeria, som ligger på Ventura Boulevard, og som var i gåafstand fra vores hus. Vi havde fundet den på nettet, og gik derned ved en 18-tiden. Det er en af de hyggeligste restauranter jeg nogensinde har besøgt. Der var hvid/rødternede duge på bordene og lækre italienske retter på menuen, til en god pris. Vi fik deres mojitos til dessert, og for kun 8$ fik man et kæmpe glas med lækker, lækker mojito. Det var en kanon oplevelse, og den får en varm anbefaling her fra. Vi spiste hjemme en enkelt aften, bestilte take-out en anden aften og var en tur på en restaurant med live jazz, som var enormt hyggelig, men maden var elendig, så den er ikke værd at skrive hjem om.

 

Bryllupsrejse #1

Vi er på den anden side af brylluppet og har også været afsted på bryllupsrejse siden starten af oktober. Der skal nok komme nogle skønne indlæg omkring selve brylluppet, men jeg vil så gerne skrive lidt om vores rejse imens den fortsat er frisk i erindring. I første indlæg her vil jeg præsentere rejsen, og vise, hvor turen gik hen og i de kommende indlæg vil der komme tips og guides til hvad vi anbefaler, at man skal gøre og se på lokationerne. 🙂

Bryllupsrejse USA

Vi har før rejst til Florida (2012) og New York (2014) og jeg har været i Nashville med min familie samt Florida som barn, så USA var ikke fremmed for os. Siden vores USA rejser har vi haft et ønske om at tage en road-trip op eller ned ad vestkysten, og nu bød muligheden sig endelig!
Vi købte billetter hos Norwegian, og rejste til Los Angeles fra Kastrup direkte, uden mellemlandinger, og hjem igen fra San Francisco med en enkelt mellemlanding i Stockholm.

Vores rejseplan så således ud:
Los Angeles d. 28. september til 2. oktober
Santa Barbara 2. oktober til 4. oktober
Monterey 4. oktober til 5. oktober
Napa Valley 5. oktober til 7. oktober
Lake Tahoe (Yosemite) 7. oktober til 8. oktober
San Francisco 8. oktober til 12. oktober

Vi havde lejet en bil hos Hertz, hvilket absolut er sidste gang – det var en rigtig træls oplevelse at leje hos dem denne gang, så det gør vi ikke igen. Vi havde ellers lejet hos dem i Florida også, hvilket var SÅ nemt og en rigtig positiv oplevelse. Selve billejen kostede 2000,- for 10 dage, og vi afleverede bilen ved ankomsten til San Francisco, da vi gør det bedst til fods i storbyerne. Jeg glæder mig til at fortælle meget mere om rejsen og alle vores oplevelser.

Vinderen af giveaway med shampoo og conditioner sættet:

Monica Figgé Jensen. Stort tillykke! Send mig en mail på kontakt@mettevinther.dk og jeg vil sørge for, at Hair247 sender dig din præmie 🙂
NY VINDER TRUKKET, DA JEG IKKE HØRTE FRA FØRST-TRUKNE VINDER 🙂
(Hører jeg ikke fra vinderen inden 17. oktober kl. 18.00 trækkes der en ny vinder)

Vi har booket honeymoon

Efter lange overvejelser, en masse kaffe og pros and cons har vi endelig valg destinationen for vores honeymoon. I indlægget her viste jeg nogle af de overvejelser vi havde, men skæben vil, at det ikke er blevet nogle af dem. Som jeg også nævnte, ville vi gerne til Californien på road trip. Tilbage i 2012 var vi i Florida og kørte fra Orlando, videre til Sarasota og sluttede af i (forfærdelige) Miami. Det var den bedste kærestetur vi nogensinde har været på – vi er virkelig gode til at rejse sammen, og derfor fandt vi hurtigt på at næste USA eventyr måtte være Vestkysten. (Det blev så godt nok New York, men hvem tæller…).

OrlandoI Florida startede vores road trip i Orlando, hvor den stod på Disney Land, Universal Studios, cupcakes, Longhorn og skæg & ballade. Grunden til vi er så gode til at rejse sammen, tror jeg, er fordi vi er hinandens bedste venner og virkelig gode til at opleve ting sammen. Vi nyder at være afsted sammen, og er gode til forskellige ting. Niels kan finde vej og jeg kan planlægge, så når dagens aktiviteter er planlagt skal jeg blot give ham adresserne så fikser han det derfra. Smart! Folk der læste med i indlægget her, vil vide, at mødet med de mange figurer i Disney Land var noget af en udfordring for mig 😉

SarasotaSarasota var helt fantastisk. Vi boede på Ritz Carlton, en lille bid luksus på vores tur, og havde adgang til privat pool club nede ved havet. Det var fabelagtigt. Højdepunktet ved Sarasota var dog besøget på Yoder’s som er en Amish restaurant drevet af ene Amish folk og med mad fra deres eget landbrug. Aldrig har jeg smagt så god mad før – deres jordbær/rabarber tærte med whipped heavy cream var SÅ god.

Miami

 

Ét råd – lad være med at besøge Miami. Det er ikke fedt. Det er blot en by som alle andre, og vi fik intet ud af den, syntes vi. Måske det havde været anderledes hvis vejret var godt og vi ikke havde fået en lorte-hotel. Orkan Isaac gjorde jo, at vi ikke kunne hjem og blev forsinket et døgn eller to på hjemrejsen, samt ikke måtte færdes ude da det var for farligt med vejret. Ydermere var hotellet SÅ ulækkert og modsat alle de andre steder vi havde besøgt var folk ubehøvlede og pisse sure. ØV for en afslutning på en ellers FABELAGTIG tur. Men men… Turen til Californien her til efteråret har virkelig noget at leve op til. Vi starter i L.A. og bevæger os med diverse stop undervejs, mod San Francisco. Vi glæder os SÅ meget til bryllupsrejse i Californien! Er der noget vi SKAL se, når vi er derovre? Nogle tips?

Bryllupsrejse – men hvorhen?

All right, jeg vil gerne skrive om vores bryllupsplanlægning. Så er det sagt. Det er så hyggeligt at gå og blive inspireret til den store dag, og se hvordan tingene lige så stille tager form. Kjolen er købt (yay!) hos Kennedys, og den er på vej fra det store udland hjem til mig, så den kan blive rettet til. Stedet for festen er jo valgt, vi spiste brunch der for nyligt, og kirken er Ry Kirke, hvor jeg er døbt og konfirmeret. Derfor, er de ‘store’ rammer på plads og vi kan nu nusse om detaljerne. I dag har vi bestilt ringe. Niels skal have en ring fra Saint Maurice i palladium (et meget let og budgetvenligt materiale) og jeg genbruger min ‘kæreste-ring’ som jeg fik på vores 2-års dag for snart fire år siden, da jeg er så glad for den og med en lille transformering, vil den være den perfekte vielsesring.

Honeymoon destination

Vi er meget splittede omkring bryllupsrejsen. Vores oprindelige ferieplan før frieriet i Paris var en tur ned langs USA’s vestkyst i bil, hvilket vi længe har drømt om. Med bryllup til efteråret syntes vi dog ikke det kunne forsvares at bruge penge på sådan en tur, da vi hellere ville bruge dem på selve brylluppet og den efterfølgende honeymoon selvfølgelig. Det ændrer dog ikke på, at vi stadig drømmer om vores roadtrip ned igennem landet, hvorfor vi overvejede, at det da sagtens kan gøre det ud for en bryllupsrejse? Hvis vi nu krydrede det med en afstikker til Hawaii, som “kun” er fem timer væk, ville det jo være et rent eventyr. Men åh! Har siddet og googlet lidt rundt, hvor jeg særligt har kigget på nedenstående destinationer. Er der nogen, som kan anbefale eller fraråde nogen af dem?

Bryllupsrejse idéer Bryllupsrejse idéer

Ak ja. Det ser så smukt ud alle stederne! What to do?