Blogger

Troværdighed i blogland

Helt ærligt

Dette indlæg har luret længe. Rigtig længe. Under min praktik, hvor jeg arbejdede meget med bloggersamarbejder imellem vores kunder og bloggerne kom der naturligvis en masse spørgsmål frem, som jeg senere har brugt i min praktikrapport. Nogle ting, der undrede mig – ja, nogle som endda irriterede mig. En af de ting, som jeg har padlet længe rundt i i min rapport og skam også inde i mit hoved er blogger-troværdighed. Jeg har i min rapport argumenteret for, at så længe et samarbejde passer til temaet på bloggen er vi good to go. Det giver mening for læseren, bloggeren og firmaet – win win win. Men hvad så, hvis der ikke er match imellem det produkt/tjeneste/firma som bloggeren skriver om, og det overordnede tema? Hvad er konsekvensen så, if any? Jeg ved godt, hvad jeg vil svare – læser jo selv blogs. Hvis jeg kan se, at en blogger, der brander sig som modeblogger, skønhedsblogger, eller madblogger skriver om noget helt helt uden for deres felt (lad os sige et byggemarked) så står jeg sgu af. Hvad skal jeg som læser bruge det til? Jamen søde Mette, så kan du jo bare skippe det indlæg og kigge ind en anden dag – eller skride, hvis du ikke kan lige lugten i bageriet. JA! True that. Men det irriterer mig stadig, og nu skulle der sættes ord på. Herunder er et eksempel på en dansk modeblogger, og hvad vedkommende har skrevet sponsorerede indlæg om igennem tiderne:

Webshop med smykker, Trendsales, flyselskaber, chokolade, en bolig hjemmeside, et alkohol mærke, en rejse-portal, et pensionsselskab, en solbrille webshop, en fotobutik, et rejsebureau, en online supermarkedstjeneste, en sundheds webshop, en webshop med huer og vanter, en gadget hjemmeside, en tapetside, en anden bolighjemmeside, en anden smykkeside, et dansk skomærke, en dansk skønheds webshop, hygiejnebind, et dansk make-up mærke, en tredje smykkeside, et taskefirma, en anden dansk skønheds webshop, en online streaming tjeneste, en fjerde smykkeside, en sports webshop, en wallsticker webshop, en gummistøvleforhandler, en femte smykkeside, en sko webshop, en apoteks side, en sjette smykkeside, en anden sports webshop, et byggemarked, en tøj webshop, et mobilselskab, en anden wallsticker webshop, en argan olie shop, en syvende smykkeside, en batteriside, en undertøjsside, en bil-reservedel side og en side med alt muligt, hvor temaet er svært at bestemme.

Don’t get me wrong. Jeg er helt med på, at man som blogger kan blive fristet af de skønne muligheder, som bloggerlivet bringer med sig. Jeg er super glad for de sponsorerede indlæg jeg selv har kørt, men er lige så glad for de fravalg jeg har lavet. (Kostumer, Black Masks fra en hel del forskellige webshops, Trendsales mm..) Men.. Hvornår siger man stop? Ovenstående blogger tager jo alt fra byggemarkeder til bil reservedele forhandlere og smykker ind – hvordan reagerer læserne på det? I kender nu min reaktion, men hvad siger I? Noget andet er, hvilken udvælgelse der sker hos firmaerne. Vil man som firma ikke gerne have sit produkt/tjeneste ud til en troværdig blogger, som passer til produktet? Tager man hensyn til, om bloggeren har promoveret noget for en konkurrent, og i så fald hvad så? Jeg synes det er et dybt relevant og meget interessant emne at tage op – det har så mange facetter.

Og lige en sidste bemærkning. Jævnfør §4 i Markedsføringsloven under stykket om reklameidentifikation står der at: ”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.” Jeg kan have så sindssygt svært ved at tro på, at en modeblogger lige fandt det relevant at skrive et par linjer om f.eks. en bil eller at en skønhedsblogger lige MÅ fortælle om den nye boligwebshop vedkommende har opdaget. Om det er mig der er alt alt for mistroisk og “skadet” af blogverdenen, eller om der er noget om snakken ved jeg ikke. Men det slog mig, at når jeg gerne vil poste om en ny læbestift, et stykke tøj eller whatever det må være, så har jeg behov for at starte med at skrive: “Jeg har for nyligt købt..” eller “Jeg købte denne fordi…” for lige at understrege, at jeg siger noget godt om det fordi jeg gerne vil, og ikke fordi nogen betaler mig for det – that’s what’s in it for me. Ligesom indlægget her om mit første frisørbesøg hos Stinna Røgen. Jeg var overbevist om, at alle ville tænke, at det var sponsoreret fordi: “Hvordan kan man sige så mange pæne ting om et sted uden selv at få noget ud af det?”, hvorfor jeg også følte mig nødsaget til at skrive noget om, hvad jeg tænkte da jeg stod og skulle betale. Det var lige en ‘mindre’ tankestrøm fra undertegnede. Håber det gav lidt mening, og smid meget gerne noget respons – jeg tænker, at jeg ikke er den eneste med disse tanker? Og slutteligt; jeg ønsker i k k e at hænge nogen ud, og tillader mig derfor at redigere kommentarer der drejer sig om hvem samt navne-gætteri.

En aften som plus one

En herlig decemberaften fik jeg fornøjelsen af at være plus one til et arrangement i Århus, hvor den altid søde Kathrine Forster havde inviteret mig. Yay! Jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad jeg havde takket ja til, og helt op til ankomsten var jeg faktisk overbevist om, at jeg skulle deltage i en ølsmagning. Det var ikke tilfældet. Vi var inviteret til lanceringen af First Twiq‘s magasin på Bernhardt, og startede aftenen med en flaske rødvin og lækker sandwich. Herunder kan I se et par billeder fra aftenen, hvor vi rendte ind i Lise Emilia og hendes plus one, den smukke Bette.

10830924_777823495588549_4578763402395598963_o
10869323_777822548921977_5575180138642664333_o 10628854_777822322255333_3860444787224626633_o

Al foto credit til Scherlund Fotografi.