Sociale medier

Skjult reklame i blogland

Skjult reklame

Sikke en respons mit tidligere indlæg om troværdighed i blogland fik. Tusind tak for alle jeres kommentarer og for de mails, der også er tikket ind i indbakken. Jeg har grublet lidt siden hen, og er i mellemtiden faldet over flere indlæg hos bloggere som obviously er sponsoreret, men hvor det ikke er angivet nogen steder – altså skjult reklame. Det er på ingen måde fordi, jeg ønsker at lege politi og røvere, men min retfærdighedssans er ret stor, så jeg bliver sgu lidt irriteret, for at sige det mildt. Faktisk blev jeg så nysgerrig omkring et indlæg, at jeg kontaktede bloggeren, for at høre om det var sponsoreret, eller om vedkommende blot ønskede at berøre et emne, som lå langt fra ”temaet” på bloggen, og også linke til en, for mig at se, absurd langt ude hjemmeside. Vedkommende svarede simpelthen så sødt, og fortalte at det var en forglemmelse, at det ikke var angivet, så det blev det hurtigt derefter. Jeg begyndte at tænke, og flere spørgsmål meldte sig. Samtidig, ringer mine alarmklokker også, når der pludselig er de samme parfumer over hele linjen hos beautybloggerne, men flere af dem ikke nævner et ord om spons. Bum bum.

Jeg greb telefonen og talte med en sød medarbejder hos Forbrugerombudsmanden, som jeg har fået en masse god information ud af. Se med her.

Hvem hæfter for brud på §4?

Okay, det første jeg har overvejet her på det sidste er, hvem der kommer til at ”bøde” for ikke at overholde Markedsføringslovens paragraf 4. Under min praktik lærte jeg, at det var den erhvervsdrivende, og her bakker Forbrugerombudsmanden op, som jeg talte med i forbindelse med dette indlæg. Som udgangspunkt er det den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for reklamen på bloggen. Men bloggeren kan også blive ansvarlig såfremt denne er erhvervsdrivende – så er du lige så ansvarlig for at reklamen er markeret rigtigt.

Men hvornår er en blogger erhvervsdrivende? Det er altid en konkret vurdering og det vil det også være, om en blog er erhvervsdrivende eller ej. En blogger, der for eksempel fører bloggen som en slags dagbog og overhovedet ikke har noget kommercielt indhold er ikke erhvervsdrivende. Men har man for eksempel indgået kontrakt med et Bloggernetværk, eller hvis man har banner annoncer på sin blog, kan man være erhvervsdrivende.

Det er ikke altid nok med en markering i bunden

Markedsføringsloven siger, at det skal fremgå tydeligt, at der er tale om reklame. Derfor er det ikke altid nok, at man sætter det nede i bunden, da det skal være klart for den der læser indlægget, at det er reklame og ikke et udtryk for bloggerens egen interesse. Når det kommer til børn og unge, er der ydermere helt særlige regler. Her er udtrykket ”sponsoreret indlæg” ikke nok, fordi det vurderes, at de har sværere ved at skille sponsoreret indhold fra såkaldt virkeligt indhold. Der hvor loven overtrædes er, når man skjuler, at der er tale om reklame. En virksomhed må ikke bede bloggeren fjerne udtrykket om, at det er sponsoreret, da dette kan opfattes som forsøg på at skjule reklamen. Dem der læser skal kunne vurdere det som reklame og ikke som bloggerens eget påfund.

Hvad er betaling?

Jeg har læst flere sager fra blog-området hos Forbrugerombudsmanden, og her nævnes der flere gange ”betaling” som skelsættende for afgørelsen til den ene eller anden side. Men hvad er betaling? Det kan faktisk både være vederlag i form af penge, eller det kan være produkter. De to ting har præcis samme betydning, når det kommer til, om man er betalt for et indlæg eller ej.
Forbrugerombudsmanden fortalte, at lige i forhold til paragraf 4 er det afgørende, om der er indgået en aftale mellem bloggeren og den erhvervsdrivende eller ej. Der behøver ikke at være en betaling for at der foreligger en aftale, men en sådan vil naturligvis være en klar indikation på at der foreligger en aftale.

Hvad er straffen?

Slutteligt ønskede jeg at finde ud af, hvad der kan ske, hvis man som blogger (rigtig mange bloggere!) ikke angiver, at der er tale om sponsoreret indhold. Well, hvis det ikke opdages sejler man blot videre ud mod solnedgangen (og det er dårlig stil!) men hvis det gør, kan det straffes med bøde. Paragraf 4 er strafbelagt med bøde, således at blogger og den erhvervsdrivende kunde kan få en bøde for den skjulte reklame. Hvor stor en bøde der bliver tale om afhænger af rigtig mange ting, og der er endnu ikke en sag på området som er endt for domstolene.

Hvad så nu?

Jeg ville faktisk lave dette indlæg for at få slået reglerne fast én gang for alle. Med punktum og det hele og uden mulighed for: “Jamen, hvad så hvis sådan, og hvad så hvis sådan…” men det er ikke rigtigt lykkedes. Markedsføringsloven er naturligvis klar og tydelig, sort på hvidt, men lige når det kommer til blogs, er det simpelthen én stor gråzone og det gængse svar fra Forbrugerombudsmanden er, at det altid afhænger af situationen. Dette er fuldt forståeligt, men for silvan hvor kan det give mange problemer. Hmm. Hvad tænker I?

Se eventuelt Forbrugerombudsmandens nyligt offentliggjorte retningslinjer for online brugeranmeldelser her.

Troværdighed i blogland

Helt ærligt

Dette indlæg har luret længe. Rigtig længe. Under min praktik, hvor jeg arbejdede meget med bloggersamarbejder imellem vores kunder og bloggerne kom der naturligvis en masse spørgsmål frem, som jeg senere har brugt i min praktikrapport. Nogle ting, der undrede mig – ja, nogle som endda irriterede mig. En af de ting, som jeg har padlet længe rundt i i min rapport og skam også inde i mit hoved er blogger-troværdighed. Jeg har i min rapport argumenteret for, at så længe et samarbejde passer til temaet på bloggen er vi good to go. Det giver mening for læseren, bloggeren og firmaet – win win win. Men hvad så, hvis der ikke er match imellem det produkt/tjeneste/firma som bloggeren skriver om, og det overordnede tema? Hvad er konsekvensen så, if any? Jeg ved godt, hvad jeg vil svare – læser jo selv blogs. Hvis jeg kan se, at en blogger, der brander sig som modeblogger, skønhedsblogger, eller madblogger skriver om noget helt helt uden for deres felt (lad os sige et byggemarked) så står jeg sgu af. Hvad skal jeg som læser bruge det til? Jamen søde Mette, så kan du jo bare skippe det indlæg og kigge ind en anden dag – eller skride, hvis du ikke kan lige lugten i bageriet. JA! True that. Men det irriterer mig stadig, og nu skulle der sættes ord på. Herunder er et eksempel på en dansk modeblogger, og hvad vedkommende har skrevet sponsorerede indlæg om igennem tiderne:

Webshop med smykker, Trendsales, flyselskaber, chokolade, en bolig hjemmeside, et alkohol mærke, en rejse-portal, et pensionsselskab, en solbrille webshop, en fotobutik, et rejsebureau, en online supermarkedstjeneste, en sundheds webshop, en webshop med huer og vanter, en gadget hjemmeside, en tapetside, en anden bolighjemmeside, en anden smykkeside, et dansk skomærke, en dansk skønheds webshop, hygiejnebind, et dansk make-up mærke, en tredje smykkeside, et taskefirma, en anden dansk skønheds webshop, en online streaming tjeneste, en fjerde smykkeside, en sports webshop, en wallsticker webshop, en gummistøvleforhandler, en femte smykkeside, en sko webshop, en apoteks side, en sjette smykkeside, en anden sports webshop, et byggemarked, en tøj webshop, et mobilselskab, en anden wallsticker webshop, en argan olie shop, en syvende smykkeside, en batteriside, en undertøjsside, en bil-reservedel side og en side med alt muligt, hvor temaet er svært at bestemme.

Don’t get me wrong. Jeg er helt med på, at man som blogger kan blive fristet af de skønne muligheder, som bloggerlivet bringer med sig. Jeg er super glad for de sponsorerede indlæg jeg selv har kørt, men er lige så glad for de fravalg jeg har lavet. (Kostumer, Black Masks fra en hel del forskellige webshops, Trendsales mm..) Men.. Hvornår siger man stop? Ovenstående blogger tager jo alt fra byggemarkeder til bil reservedele forhandlere og smykker ind – hvordan reagerer læserne på det? I kender nu min reaktion, men hvad siger I? Noget andet er, hvilken udvælgelse der sker hos firmaerne. Vil man som firma ikke gerne have sit produkt/tjeneste ud til en troværdig blogger, som passer til produktet? Tager man hensyn til, om bloggeren har promoveret noget for en konkurrent, og i så fald hvad så? Jeg synes det er et dybt relevant og meget interessant emne at tage op – det har så mange facetter.

Og lige en sidste bemærkning. Jævnfør §4 i Markedsføringsloven under stykket om reklameidentifikation står der at: ”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.” Jeg kan have så sindssygt svært ved at tro på, at en modeblogger lige fandt det relevant at skrive et par linjer om f.eks. en bil eller at en skønhedsblogger lige MÅ fortælle om den nye boligwebshop vedkommende har opdaget. Om det er mig der er alt alt for mistroisk og “skadet” af blogverdenen, eller om der er noget om snakken ved jeg ikke. Men det slog mig, at når jeg gerne vil poste om en ny læbestift, et stykke tøj eller whatever det må være, så har jeg behov for at starte med at skrive: “Jeg har for nyligt købt..” eller “Jeg købte denne fordi…” for lige at understrege, at jeg siger noget godt om det fordi jeg gerne vil, og ikke fordi nogen betaler mig for det – that’s what’s in it for me. Ligesom indlægget her om mit første frisørbesøg hos Stinna Røgen. Jeg var overbevist om, at alle ville tænke, at det var sponsoreret fordi: “Hvordan kan man sige så mange pæne ting om et sted uden selv at få noget ud af det?”, hvorfor jeg også følte mig nødsaget til at skrive noget om, hvad jeg tænkte da jeg stod og skulle betale. Det var lige en ‘mindre’ tankestrøm fra undertegnede. Håber det gav lidt mening, og smid meget gerne noget respons – jeg tænker, at jeg ikke er den eneste med disse tanker? Og slutteligt; jeg ønsker i k k e at hænge nogen ud, og tillader mig derfor at redigere kommentarer der drejer sig om hvem samt navne-gætteri.

Instagram clean up

For ganske nyligt annoncerede Instagram øverst på skærmen, at der snart ville komme en clean up for at fjerne spamprofiler og generelt falske profiler. Jeg klappede lidt i hænderne, for det er da så skide irriterende at se på de likes og nye followers der tikker ind, og som man allerede ved første øjekast på navnet kan se, er en fake. De lavede et lignedne sweep i april, men denne gang har de virkelig taget fat. Thumbs up her fra. Det sjove jeg så, som det næste kom til at tænke på var, hvem mon det går hårdest ud over?

Instagram

Køb af falske followers og likes

Jeg skrev for en rum tid siden en artikel om det at købe sig til likes og followers på Instagram. Her skrev jeg blandt andet, at man let kunne øge antallet af følgere eller daglige likes for blot 3$ – billigt, må man sige. Men hvorfor skulle man? Jeg skrev lidt om, at der kunne være forskellige motiver til det; status på de sociale medier var en af dem, fordi at sådan noget, i nogles øjne, måles i antallet af følgere, likes og kommentarer. Dette gør sig heldigvis langt fra gældende for alle, da flertallet følger profiler, der har spændende billeder og som taler til deres interesseområde. Dét kan vi lide.
Jeg har luret lidt på nogle af de forskellige profiler, hvor jeg tænkte “aaaaah, det var sørme mange følgere i forhold til størrelsen på bloggen etc.” og der er flere, som er faldet rigtig meget – altså flere tusinde. Selv er jeg faldet 20 følgere – buhuuuu 😉 Men mon ikke, der kommer nye til, lige pludseligt. (@m_vinther)

Jeg håber, at folk har lyst til at holde sig fra køb af falske likes og følgere – det gavner altså ikke noget som helst. Jeg er umådeligt glad for de 256 søde og rare ægte mennesker (forhåbentlig) som gider følge mit liv i billeder på Instagram. Tak til jer – keep it real.

/ Se i øvrigt den lækre julekonkurrence, som Julie har sat i gang på sin blog. Det er noget med Rosendahl! /