Rejsetips New York

Rejsetips til Los Angeles

Vores bryllupsrejse varede intet mindre end 14 dejlige dage i det solrige Californien. I kan se vores rejseplan her, og nu vil jeg så forsøge at highlighte de bedste oplevelser, i alle de byer vi besøgte. Vores første stop var Los Angeles.

Vores rejsetips til Los Angeles

Vi boede i Studio City i Los Angeles, som ligger syd-øst for Van Nuys og lige vest for Universal City. Vi havde booket et værelse i et stort hus via Air BnB, og det fungerede bare super godt. Det var lækkert at have adgang til køkken, så vi kunne lave morgenmad når vi vågnede og smøre madpakker med vores medbragte rugbrød hjemmefra.Vores lokation var genial, og her fra kunne vi køre til alle vores aktiviteter plus vi boede et stenkast fra Ventura Blvd. som huser diverse kaffebarer og restauranter i gåafstand.

Los Angeles

Vi lavede havregrød med hakkede æbler, mandler og karamelsauce til morgenmad og spiste ude ved poolen i haven, hvor vi boede.

Desert Hills Premium Outlets

Den første hele dage vi havde i Los Angeles brugte vi på at køre til Palm Springs, hvor vi på nettet havde fundet en outlet vi gerne ville besøge. Køreturen fra Studio City var noget længere end vi havde forventet, da trafikken i Los Angeles er HÅBLØS. Alle seks (!!) vejbaner på freeway’en holder simpelthen stille op til flere gange på sådan en køretur, men vi nåede målet og havde en skøn dag derude. Vi brugte særligt lang tid i Calvin Klein, Marc by Marc Jacobs, G-Star Raw og Steve Madden. De har enormt mange gode butikker derude, og det er helt sikkert et besøg værd.

Universal Studios Front of the Line billet

Universal Studios Front of the Line billet og en tur på Wisteria Lane

Universal Studios Los Angeles

Besøget i Universal Studios var vel planlagt, da vi allerede kendte til konceptet fra vores tur til Florida i 2012. Dengang var besøget præget af frustration over de lange kø ventetider og det faktum, at man havde betalt så mange penge for nothing fordi vi gik hjem hurtigt igen, da vi ikke gad de der 45 minutters køer. MEN. Denne gang havde vi på forhånd køb billetter på nettet, og valgt “Front of the line” billetterne. De kostede omkrnig 1000,- stykket sammenlignet med de 645,- det ellers ville koste. Det er mange penge, men hold nu op det var godt givet ud. Vi strøg direkte ind i forlystelserne i stedet for at stå op til en time i kø for at komme ind. Vi havde en fantastisk dag med både attraktioner og Studio Tour, hvor vi kom bag om Universal Studios og ind til kulisserne på Desperate Housewives, War of the Worlds og alle mulige andre film, der var lavet der. Det var SÅ godt!

Chinese Theater

Chinese Theater

Hollywood Highlands,  Walk of Fame & Hollywood skiltet

Vi ville gerne se “stjernerne i fortovet” samt det famøse skilt med de 9 bogstaver, og det skulle vise sig at være to fluer med ét smæk. Vi kørte nemlig til indkøbscenteret Hollywood & Highland og parkerede bilen ganske billigt. Det er et mall med en masse lækre butikker, som ligger med udgang direkte ud til Walk of Fame. Efter lidt frokost, en iskaffe og lidt shopping i Victorias Secret gik vi ned på walk’en, og det var altså ret skuffende. Jo jo, der var stjerner i fortovet, men det er altså et ganske smalt og helt simpelt fortov på en helt almindelig gade. Vi gik hen til Chinese Theater og fandt ud af, at mine og Meryl Streep’ hænder matcher. Hurra! Vi undrede os over, at der var så mange mennesker, som stod på en gangbro og kiggede i samme retning allesammen. Vi gik op og kiggede, og spottede straks Hollywood skiltet. Vi havde ellers planlagt at køre til Griffith Observatory og se det der fra, men den tur blev slet ikke nødvendig, for vi havde fint udsyn til skiltet fra centeret. Win win.

Los Angeles

Hygge på Antonios og udsigt til Hollywood skiltet fra Hollywood & Highland centeret

Restauranter i Los Angeles

Vi spiste en aften på Antonios Pizzeria, som ligger på Ventura Boulevard, og som var i gåafstand fra vores hus. Vi havde fundet den på nettet, og gik derned ved en 18-tiden. Det er en af de hyggeligste restauranter jeg nogensinde har besøgt. Der var hvid/rødternede duge på bordene og lækre italienske retter på menuen, til en god pris. Vi fik deres mojitos til dessert, og for kun 8$ fik man et kæmpe glas med lækker, lækker mojito. Det var en kanon oplevelse, og den får en varm anbefaling her fra. Vi spiste hjemme en enkelt aften, bestilte take-out en anden aften og var en tur på en restaurant med live jazz, som var enormt hyggelig, men maden var elendig, så den er ikke værd at skrive hjem om.

 

20140329_122402

Rejsetips New York – hvor får man rabat? // #2

Når man rejser til USA GLÆDER man sig til at shoppe lækre varer til billige penge. Det er der rig mulighed for, men mange glemmer den tax altså skat, der kommer oveni købet. 
I New York er skatten næsten 9%, hvilket er lidt en mood-killer når man shopper.

Ladurée montren. De har både kager og macarons!


Som ægte jyde, er jeg jo rabat-jæger til det sidste, og så sandelig også i New York.

HogM
15 % i studierabat

Bloomingdales
10 % i international discount (fås i informationen ved fremvisning af kørekort/ID)

Nike
10 % Military ID rabat  

MoMA
Reduceret pris til studerende

American Museum of National History
Reduceret pris til studerende

Best Buy
20 % Military ID rabat

Macy’s
Find et lomme turist kort og få din voucher på 10 % rabat på hele varehuset. 

Købte min nye Marc J taske i Bloomingdales, som i forvejen er en del billigere i DK. Med rabatten slipper man for skatten og kan derfor gå glad derfra alligevel 😉

Bemærk, at skattereglerne i NYC er dybt forvirrende. Det er ikke alt der er skat på. Vi shoppede i Nike, og min kæreste betalte skat af sine to par sko, alt imens jeg ikke betalte skat af noget som helst. Så mærkeligt..




Rejsetips – New York // #1

Her kommer et par rejsetips omkring vores tur til NYC. Der er sikkert meget mere at sige, men her kommer the basics.

 
Et smukt billede jeg tog på en aften gåtur på Times Square
 
Vi boede på Marmara Manhattan, som ligger ved 2ndAv og 94 st. Vi havde en studio, hvor der var rigtig god plads og et fint køkken, så vi kunne lave morgenmad hjemme og smøre forkost til at tage med på tur. Dette sparede os for mange mange penge, og så fik vi lige det vi helst ville have. Vi havde rugbrød med hjemmefra, så vores frokost var god og solid hver dag på farten.
Det kostede ca. 1000,- pr. nat, og var en del af et tilbud via Hotels.com.
Vi købte et 7 day pass (unlimited) som kostede 30$ og vi tog metroen fra 96th street når vi skulle afsted. Metrosystemet er nemt at hitte ud af, men vær opmærksom på construction work i weekenden, hvor metroen har nogle stationer, hvor den ikke stopper. I disse situationer stod vi af ved 86th street og gik hjem. For New Yorkerne er det helt crazy at gå ”så langt” men det er blot en smuttur for os. Vi gik enormt meget, og tog ikke en taxa en eneste gang (bortset fra til og fra lufthavnen). På med de gode sko – på den måde ser man også byen på en helt anden måde. Når først man har fattet vejsystemet herovre, er det super nemt at finde rundt! Alt er firkantet. 
Vi bestilte take-out et par gange fra Delizia, fordi vi kom så sent hjem alle dage og det var så hyggeligt at sidde i lejligheden. De laver en LÆKKER pasta kødsauce og gode pizzaer. Vi gav ca. 150,- i alt for to personer inklusiv tax og drikkepenge de gange vi bestilte der fra.
Ydermere anbefaler vi V A R M T at besøge Club A. Det er et steakhouse ejet af Bruno, som er en velklædt, ældre herre der gerne går og hyggesnakker med gæsterne. Stemningen er helt nede på jorden, men samtidig enormt eksklusiv og romantisk. Vi var helt høje efter besøget her, og maden var ubeskrivelig god. Hvis man skal sammenligne den prismæssigt og madmæssigt med noget i Danmark, ligner den MASH på maden, men selve stemningen og omgivelserne findes ikke i Danmark.
Et must er også at besøge Ladurée, som laver de kæreste og mest lækre små macarons, som man får med i små gaveæsker. Vi gav 26$ for en smuk æske med 8 macarons i, så det er en rigtig dyr fornøjelse, men absolut et besøg værd hvis man er frisk på en fin oplevelse. Selve butikken er et pastel himmerige med smukke æsker, bånd og kager.
Et must er at tage en hestevognstur i Central Park. Der holder en masse vogne ved hjørnet af parken nærmest 5th Av. og 59th street. Det tager 20 minutter og koster 50$, som er fixed price. Det er simpelthen reguleret af loven, og ALLE turene koster 50$, der er ingen der må tilbyde en billigere tur. Vi havde Macarons fra Ladurée med i en fin æske og sad under tæppet i vognen og spiste dem mens vi så Central Park.
Vi besøgte MoMa (Museum of Modern Art) hvilket var rigtig godt. Der er lidt for alle, og man behøver ikke være kunst-nørd for at nyde et besøg her.
Frihedsgudinden er også et must, men for os var det rigeligt at se hende from a distance, så vi tog en gratis tur med Staten Island Ferry, hvorfra man kan se damen. Overfarten tager ca. 20 minutter og den sejler ca. hver halve time.
Efter turen på båden gik vi over på Brooklyn Bridge (Ikke super spændende, men så har vi set den).
Madame Tussauds besøgte vi også, men dette var lidt skuffende. Vi har besøgt den i London, men dette var ikke at sammenligne med. Det er meget mindre. Dog stadig fine figurer.