Oplevelser

Nul point til Sophiendal Gods’ julekagebord

Igen i år har Niels og jeg givet hinanden adventsgaver. Det er så hyggeligt! Jeg synes jo selv, at jeg er rasende nem at finde på små, søde gaver til, men Niels der i mod…. hvad gør man? Ind til videre har han fået julepynt til træet med bryllupsbilleder på, en ansigtsvask og i går, tredje søndag i advent, fik han så en oplevelse. Det hitter som regel altid. Jeg havde på Downtown købt et værdibevis til os hver på ét styks bugnende julekagebord på Sophiendal Gods uden drikkevarer, som blev solgt ved siden af (stod der i dealen). Fair’n’square og afsted med os. Jeg havde godt hørt en masse skidt om oplevelsen, men glædede mig nu alligevel til at se godset og en masse lækker juleknas. Vi blev dog noget så skuffede.

Julekagebord Sophiendal

Forvirring fra starten

Allerede da jeg skulle booke et bord til os (som der stod i dealen var påkrævet) var forvirringen total. Jeg havde sendt en mail til den angivne adresse med min booking, men fik aldrig en bekræftelse. Da jeg ville være så ked af at gå forgæves, ringede jeg efter nogle dage for at tjekke op. Vedkommende, som jeg fik i røret hos Sophiendal Gods blev noget forbløffet og irriteret over, at jeg ønskede en bekræftelse, og nægtede at det kunne lade sig gøre. For som hun sagde, “vi har simpelthen så travlt.”. Efter en meget lang samtale fik jeg dog fat på en anden medarbejder, som forsikrede mig, at der ville komme en mail med bekræftelsen. Det gjorde der så – ingen problem. Bordet var booket (troede vi, da det var det der stod).

Da vi ankom til godset, som ligger ved Veng tæt ved Skanderborg var p-pladsen og baggården helt proppet, og vi parkerede tæt ved skoven i stedet, og gik tilbage til godset. Der er pænt i det område, så det var fint. Det vrimlede med mennesker ude og inde, og da der ingen skiltning var til, hvor julekagebordet var, gik vi mod receptionen – det kunne da ikke gå helt galt. Køen var lang, og stemningen enormt presset og negativ. “Herligt” tænkte vi. Vi kom frem, viste vores beviser og da han spurgte, om vi havde booket bord, kunne vi stolte sige: “Jeps, til kl. 14.00!”. Med den information var hans svar, at vi skulle gå ned i den anden ende af godset til vinkælderen, så ville vores bord være der. All right. Os afsted igen, og ned til vinkælderen. Køen her var dobbelt så lang og ud af højttalerne brølede en technoversion af Santa Claus is coming to town imens folk vrissede og var trætte af, at der ikke var plads og borde nok. Lækkert. Vi stod og kiggede på drikke-kortet imens vi ventede og noterede os priserne. Damen, som tog imod beviser og drikkevarer bestillinger sagde højt til hver kunde: “Der er te og kaffe med i prisen”. Super, det tager vi. Overvejede ellers en varm kakao med skum.

Vi kom frem til damen bag skranken da vi lige akkurat havde nok hørelse tilbage til at få vores bord anvist. Hun ledte og ledte på en lang ikke-alfabetisk seddel og fandt mit navn. “Der er desværre ingen borde hernede, men prøv oppe ved receptionen.” (Her var jeg ved at brænde sammen. Er generelt ikke så god til sådan noget logistisk uprofessionalisme.)
Vi forsøgte og ellers med et “jamen vi har jo bestilt et bord til kl. 14.00…?”  Men der var intet at gøre. Afsted det gik (her med eder og brok fra min side. I know, men kan ikke have sådan noget…) Vi fik møvet os forbi herren, som sendte os i kælderen og fandt et bord midt i lokalet og satte os. For at komme ind i selve lokalet skulle man forbi de to, små borde med mad, hvilket virkede helt tosset.

Julekagebord Sophiendal

Er det bare det?

Vi ventede et stykke tid med at gå op til bordene, da der var lang kø begge steder. Der manglede kander med kaffe, the og kakao (!?) og der var ikke flere æbleskiver. Vi observerede længe dette kaos og alt imens folk manglede bestik og mad, stod der en tjener og spiste en bolle midt i restauranten helt upåvirket af, hvad der foregik omkring ham. En smule, hyggeligt musik ville have opblødet stemningen tror jeg, men der var helt stille på den front, så folk hævede stemmerne for at kunne høre hinanden. Af ren nysgerrighed spurgte jeg en af tjenerne om, hvad forskellen på kakaoen i termokanderne og den man kunne betale 40,- for var. “Der er ingen forskel.” sagde han så og gik igen. Halleluja for ikke at have bestilt sådan en, når man nu kunne tage frit for sig af pulverkakao i termokande og flødeskum. Æbleskiverne var ikke særlig varme, og til de små boller kunne man vælge smør eller spegepølse. Fair nok, de lover heller ikke mere i selve dealen, så det er sådan set OK. Der var for mig at se kun én julekage; en tør kringle med creme, som ikke smagte særligt godt. Og dertil var der lidt købte brunkager og pebernødder. Alt i alt et meget beskedent og kedeligt julebord, der i hvert fald ikke var bugnende eller noget der minder om. Vi havde givet 60,- pr. næse, og vi var skuffede, så jeg kan kun forestille sig hvor skuffet man ville være, hvis man havde spenderet 120,- pr. næse i stedet – jeg havde krævet pengene tilbage, hvis det var mig.
Selve godset derimod var pyntet flottere end noget andet jeg nogensinde har set (det skulle da lige være Macy’s juleafdeling i San Francisco) og det var en fin oplevelse at gå på opdagelse i værelser og afkroge af godset. Hvad får Sophiendal så af point for dette arrangement? Nul, zero, nada – intet.

Sophiendal Gods

Rejsetips til Monterey og Napa Valley

På vej til Napa Valley fra Santa Barbara havde vi en enkelt overnatning i Monterey. Vi kørte ad Highway 1 op langs kysten, og det var simpelthen så smuk en tur. Vi havde et stop ved Big Sur undervejs, og det var tiltrængt da Highway 1 virkelig snor sig, og man let kan blive lidt køresyg. Her får I vores bedste rejsetips til Monterey og Napa Valley.

Highway 1 og Big Sur

Highway 1 og Big Sur

Selve køreturen fra Santa Barbara til Monterey var enormt smuk. Det tager en hel del længere tid at køre via Highway 1, end at køre over landet, men det er ligesom en klassiker som man skal prøve, når man nu er der. Afsted det gik. De første mange kilometer går med at sige “neeeeej det er flot” og “iiih sikke et sving” og når man har gjort det et par gange har man ligesom set det. Resten af turen er også meget smuk, men den er lang! Herunder ses en lille up-speedet video, hvor man tydeligt ser hvor snoede vejene er. Jeg satte vores GoPro i forruden og så kørte vi ellers derud ad 😉

Vi stoppede i en lille times tid ved Big Sur og parkerede ved McWay Falls for at gå en lille tur og strække benene. Det var simpelthen så smukt, og et herligt afbræk på turen til Monterey. Der forefandtes toiletter og parkering kostede 10$.

Fishermans Wharf Monterey

Monterey

Vi havde booket et værelse via AirBnB hos Kim, en ægte vinentusiast som tog godt imod os – med vin! Det område vi boede i, var ikke noget særligt, og vi var ærligt talt lidt trætte af, at vi skulle bruge et helt døgn der, men det var en seng at sove i på vejen. Dagen efter, inden vi kørte mod Napa Valley, kørte vi ned til Fisherman’s Wharf for at gå en tur. Vi nuppede en latte på Starbucks, og gik ned på pier’eren. Der var en rigtig god stemning, og masser af lokalt liv i form af fiskere og lokale handlende, som solgte ud af deres varer. Vi var også så heldige at spotte et par søløver og en enkelt havodder. Det var en super hyggelig gåtur rundt i Marinaen og det ville vi bestemt ikke have undværet.

Harvest Inn St. Helena

Napa Valley

Mixet af Air BnB og hoteller virkede rigtig godt for os. Da det jo var vores Honeymoon, ville vi derfor gerne have et rigtig lækkert honeymoon hotel på rejsen, og det fandt vi i Napa Valley. Vi boede på Harvest Inn i St. Helena, som ligger lige i hjertet af et lækkert vin-område. Værelset vi havde booket i to nætter var enormt. Der var et badeværelse på størrelse med vores køkken derhjemme, stor seng, smuk pejs, sofa arrangement og en lækker teresse med jacuzzi og udsigt ud over vinmarkerne. Det var så flot!

Sutter Home Wine tasting

Vinsmagning i St. Helena

Vi ville gerne ud og smage vin, men det der med at betale op i mod 1000,- DKK for en bustur med smagninger, som man ikke selv har indflydelse på, var altså ikke lige os. Vi konsulterede derfor Google, og fandt et par wineries i nærheden af hotellet, så vi kunne gå dertil; valget faldte på Sutter Home og Sattui Winery, som begge var få minutters gang fra hotellet. Hos Sutter Home blev vi taget imod af en sød, ung pige, og vi valgte to smagninger. Den ene var complimentary og den anden kostede 5$, men var også gratis hvis man gjorde et køb. For disse 5$ fik vi smagt hele ti vine, og de var SÅ skønne. Vi endte med at købe tre flasker; to lyserøde med bobler, og én lidt mere tør hvidvin til Niels. Vi kom af med omkring 150,- i alt inkl. skat og fik også smagningen gratis. Sattui Winery lå på noget der mindede om en stor ranch, og var noget så flot. Smagningen foregik ved en bar, hvor man bare gik hen og stilte sig for at påbegynde smagningen. Ens bartender spurgte ind til, hvad man kunne lide og serverede vin efter det. Vi fik seks vine til smagningen og betalte 15$ per næse. Der var både, rød-, hvid-, og portvin at smage på, og stemningen var fantastisk. Klokken var ikke mere end 12 da vi var færdige med de to smagninger, så humøret var højt tidligt på dagen 😉

Tra Vigne and Napa Valley

Ud at spise i Napa Valley

Den første aften spiste vi på Tra Vigne efter anbefaling fra hotellet, og det var simpelthen en skøn aften. Vi gik derhen til stor forundring for alle omkring os, og fik et bord på teressen udenfor. Vi kiggede ud over en lille gård og der var smukt med lyskæder og træer, og stemningen var super romantisk. Der var halv pris på nogle lækre vine, så vi delte en flaske rødvin til de italienske retter. Maden var lækker og vi sluttede af med at dele en chokoladekage inden turen gik tilbage til hotellet igen. Den følgende aften spiste vi på hotellets restaurant, Harvest Table, og vi havde skyhøje forventninger til denne madoplevelse, da hotellet var så fantastisk.Det var den største skuffelse. Jeg gider ikke engang bruge tid på at fortælle om oplevelsen her, men hvis I lyster kan I læse min laaaange bedømmelse af restauranten på Trip Advisor.

Cali

Rejsetips til Los Angeles | Rejsetips til Santa Barbara

Bryllupsrejse #1

Vi er på den anden side af brylluppet og har også været afsted på bryllupsrejse siden starten af oktober. Der skal nok komme nogle skønne indlæg omkring selve brylluppet, men jeg vil så gerne skrive lidt om vores rejse imens den fortsat er frisk i erindring. I første indlæg her vil jeg præsentere rejsen, og vise, hvor turen gik hen og i de kommende indlæg vil der komme tips og guides til hvad vi anbefaler, at man skal gøre og se på lokationerne. 🙂

Bryllupsrejse USA

Vi har før rejst til Florida (2012) og New York (2014) og jeg har været i Nashville med min familie samt Florida som barn, så USA var ikke fremmed for os. Siden vores USA rejser har vi haft et ønske om at tage en road-trip op eller ned ad vestkysten, og nu bød muligheden sig endelig!
Vi købte billetter hos Norwegian, og rejste til Los Angeles fra Kastrup direkte, uden mellemlandinger, og hjem igen fra San Francisco med en enkelt mellemlanding i Stockholm.

Vores rejseplan så således ud:
Los Angeles d. 28. september til 2. oktober
Santa Barbara 2. oktober til 4. oktober
Monterey 4. oktober til 5. oktober
Napa Valley 5. oktober til 7. oktober
Lake Tahoe (Yosemite) 7. oktober til 8. oktober
San Francisco 8. oktober til 12. oktober

Vi havde lejet en bil hos Hertz, hvilket absolut er sidste gang – det var en rigtig træls oplevelse at leje hos dem denne gang, så det gør vi ikke igen. Vi havde ellers lejet hos dem i Florida også, hvilket var SÅ nemt og en rigtig positiv oplevelse. Selve billejen kostede 2000,- for 10 dage, og vi afleverede bilen ved ankomsten til San Francisco, da vi gør det bedst til fods i storbyerne. Jeg glæder mig til at fortælle meget mere om rejsen og alle vores oplevelser.

Vinderen af giveaway med shampoo og conditioner sættet:

Monica Figgé Jensen. Stort tillykke! Send mig en mail på kontakt@mettevinther.dk og jeg vil sørge for, at Hair247 sender dig din præmie 🙂
NY VINDER TRUKKET, DA JEG IKKE HØRTE FRA FØRST-TRUKNE VINDER 🙂
(Hører jeg ikke fra vinderen inden 17. oktober kl. 18.00 trækkes der en ny vinder)

Venindetur til Vejle Fjord

Jeg fik den bedste fødselsdagsgave af min skønne BFF Anne, her i januar. Vi har været veninder since always, men desværre vil skæbnen, at hun i dag er bosat i København og jeg i Århus. Det er ikke optimalt når man savner hinanden hele tiden, og tit tænker: “Hey, jeg har bagt brød – kigger du ikke forbi?” men godt ved, at det ikke er muligt. Derfor varmer det EKSTRA, når hun tropper op med et gavekort til Onsdags Deluxe på Vejle Fjord hotellet, så der var spa og hyggetid i vente. Den tur tog vi så i går og oh my lord det var en god dag. Se blot nedenstående billeder!

Onsdags Deluxe Vejle Fjord

Et sted midt i skoven (godt vi havde GPS med) lå det smukke hotel, som skulle danne rammen for vores aften. Vi skulle have en toretters menu oppe i Restaurant Barbara kl. 18.00 og møde op i spaen kl. 19.30. Vi fik noget gravad laks og lammekrone samt det lækreste brød og smør til. Maden var god, men der var ikke overvældende meget af den. Desserten kunne tilkøbes efter ønske, og denne onsdag stod den på pannacotta. Vi fravalgte både vinmenu og dessert, og blev fint mætte af det mad der var. Det smagte dejligt! Spaområdet er en oase i sig selv og indretningen er helt gennemført lækker. Man får udleveret et armbånd ved indgangen, når man er med i Onsdags Deluxe, så man får garanteret en massage eller hovedbundsmassage efter ønske. LÆKKERT koncept. Vi klædte om i de små (!!) omklædningsrum, som også bar præg af luksus og lækkerhed. Så var vi klar til at koble helt af og bare nyde.

VejleFjord2 VejleFjord1

Jeg skal beklage billedkvaliteten. De er taget med telefonen, og da det var hen ad aftenstide blev det mørkere og mørkere. Vi startede med lidt frugt fra den smukke frugtbar samt lidt vand. Det er jo über vigtigt at hydrere sig i løbet af sådan en aften. Derefter hoppede vi i det store bassin i midten og plaskede lidt rundt ind til vi gik videre til “Ild badet” som med sine 42 grader bogstavligt talt brænder på huden og smelter ens legeme. AV! Jeg kom i til sidst, men flere af gæsterne brugte omkring 20 minutter på at komme ned i baljen. Anne pendlede imellem isbadet (8 grader) og ildbadet, men her stod jeg altså af og nøjedes med at være tilskuer. Hep hep! Vi deltog også i en sauna gus (en/et?) og dét var en firsttimer for mig. Daisy, vores gus master forklarede omkring konceptet og samtlige gæster blev lidt blege, da vi hørte, at vi skulle sidde i saunaen i 45 minutter. Det stod dog ikke så grælt til, og vi nøjedes med intervaller af cirka 12 minutter kombineret med drikkepauser og kølepauser. De lækre olier og det vel-svungne håndklæde skabte en varme og aroma som simpelthen var så skøn. Vidste I, at der afholdes DM i Sauna Gus? NY information for mig! Jeg troede det var en joke, men den er sørme god nok. Vi fik lidt massage og prøvede de forskellige andre sager der var på stedet; dampbad, aroma sauna, sommerregn, mammut bruser, lys bad, lyd bad og meget andet godt. Det var virkelig deluxe på alle punkter, og det aller bedste var tiden sammen med min aller bedste veninde! 🙂 Én ting nager mig dog stadig. Ved indgangen fik vi af vide, at vi kunne købe en Summerbird flødebolle derinde. Der var ikke flere! Når Mette her er sukkerkold efter timer i spaen og glæder sig til en flødebolle, er det bare ekstra skidt, at de ikke kan levere. Øv bøv. Men fik da en god vindrue i stedet, selvom det ikke helt er det samme. 😉

Vi smagte på byen

Smag på byen - Gemmestedet

Som Rachel’s mor har det i sæson 1 af Friends, da hun besøger Central Perk for første gang – ja, sådan havde vi det, da vi besøgte Gemmestedet. Er det en bar? Er det en restaurant? Er det et kaffe-sted? Who can tell? Anyways. Vi havde købt et værdibevis til “Smag På Byen” hvor vi fik tre retter for 225,- pr. næse. Det var meget bevidst, at vi valgte denne menu, ikke ud fra stedet, men fordi jeg på forhånd vidste, at alle tre ting på menuen var lige noget for mig. Hurra. Til forret var der græskarsuppe med chorizo pølse, til hovedret noget oksespidsbryst med kartoffel og grønt og slutteligt en Gateau Marcel, som jeg ikke fik skudt et billede af, da mørket havde gjort sit indtog på daværende tidspunkt.

Suppen var skøn, og hovedretten ligeså. Da desserten blev serveret, havde jeg forventningerne helt i top, da Gateau Marcel er en af mine favorit-kager. Derfor var skuffelsen stor, da jeg ikke kunne få gaflen igennem kagen på grund af det simple faktum; den var frossen. Crap. Hvor irriterende. Nå, men vi havde købt to kopper Latte, så vi ventede da bare lidt, selvom jeg var lidt muggen allerede der. Kagen var intet kulinarisk vidunder, og da jeg spurgte, hvilken chokolade de havde brugt (jeg mistænkte dem nemlig for at have brugt kakaopulver!) vidste hverken personale eller køkkensagkyndige noget om det. Øv.

Drikkevarerne var nok det vi faldt mest bagover af rent prismæssigt, da jeg synes det var en super god pris på maden. For en 25 cl sodavand gav vi 34,- mener jeg. Det er altså lige i overkantet, synes jeg. Akustikken derinde var ikke god, så vi havde enormt svært ved at høre hinanden.
Konklusionen på besøget må være to dejlige retter – den supper var virkelig lækker – og egentlig ikke rigtig andet. Det er ikke et sted jeg vil vende tilbage til for at spise, men det er vel også det man kan bruge konceptet til. Vi smagte på byen, og har fået en oplevelse til en billig skilling 🙂

Kom til foredrag med Anja fra DINNødhjælp

Kender I Anja og hendes skønne unger? Anja Lovén er stifteren bag DINNødhjælp, som blev grundlagt i 2012 efter Anja med egne øjne havde set Afrikas fattigdom samt den store mængde børn, der hver dag lever i sult og kummerlighed. Man kan ikke redde hele verden, men med denne organisation har Anja taget fat på en gruppe børn, der i Afrika betegnes som “heksebørn”. Det er børn, som er udstøt af deres familier og landsby, fordi der har været sygdom eller anden skæbne i familien, og de er gjort til syndebukke. Anja har dedikeret sit hjerte til at hjælpe disse børn ved at oprette sit eget børnehjem, et par år efter hun har rejst til Nigeria og arbejdet med børnene på et center, der tog sig af dem dengang.

Anja fra Dinnødhjælp

Foran børnehjemmet vejer flere flag – også det danske, da det jo er danske Anja, der står bag det hele. Anja gør dog ikke det hele selv, og bag hende står en masse frivillige sjæle i Danmark, der hjælper med administrationen af organisationen. Ingen får løn, hvilket gør at hver eneste øre der doneres til DINNødhjælp går ubeskåret til børnene og dagligdagen på børnehjemmet i Nigeria. Det er grunden til at jeg støtter Anja. Jeg er glad for, at man kan se hvad pengene går til og er ydermere glad for, at Anja personligt rejser ned med pengene således, at de ikke kommer i forkerte hænder. I Nigeria har Anja et skønt team af ansatte, der hver eneste dag passer på børnene og sørger for, at de får mad. De skal naturligvis aflønnes, hvilket nogle af de donerede penge også går til, såfremt der ikke er fundet en fast sponsor til medarbejderens løn.

Dinnnødhjælp3

Pengene, der doneres til DINNødhjælp går til mad, ting til hjemmet, skolegang, tøj, medicin og behandlinger samt socialt samvær for de unge. På billedet ovenfor ses det vandtårn der er sat op, så børnene kan få rent vand. På det, er der sat lys op, så man altid kan se, hvem der færdes omkring børnehjemmet – sikkerheden er i højsædet. Der er ydermere købt senge ind til det nye børnehjem, så børnene kan ligge godt, når de går til ro.

Dinnnødhjælp2

Kom til foredrag

Jeg har arrangeret et foredrag med Anja, som afholdes d. 14. april kl. 19.00 på Mølleskolen i Ry (ligger ved Silkeborg/Skanderborg) så hvis du bør i nærområdet, eller er frisk på at komme til Ry, har vi en spændende aften klar til dig. Det koster 45,- for at komme ind, og der sælges lækker hjemmebagt kage, som leveres af Kageministeriet (Ja, det er også mig – hehe) og alle pengene går selvfølgelig til DINNødhjælp. Der kan betales med kontanter eller Mobilepay, alt efter hvad man er til, men der tages ikke DANkort.

Tilmeld dig eventet på Facebook her. Kommer du? 🙂

Brunch på Varna Palæet

Vi skal jo holde vores bryllupfest på Varna Palæet i Århus, og det glæder vi os usigeligt meget til. Vi har kigget på menuer, og været derude til bryllupskagesmagning, samt gået forbi et par gange bare lige for at kigge på det smukke sted. For smukt, det er det altså. De har et koncept de kalder “Varna Brunch”, som vi har luret lidt på, og som flere har fortalt skulle være sublimt. Vi havde også hørt, at mange delte den opfattelse, og at man derfor skulle være ude i god tid. Vi bestilte derfor for længe siden et bord her til 1. februar og tog derud til kl. 10.30. Jeg er lidt en yogurt-müsli-hvidt-brød-med-nutella-brunch-type og er derfor altid lidt skeptisk ved at smide penge for en buffet, hvor jeg ikke spiser halvdelen. Dette blev dog gjort til skamme.

Varna Brunch

Hele herligheden kostede 295,- pr voksne næse, og inkluderet var appelsin juice, æble juice, vand og kaffe ad libitum. Brunch buffeten havde et væld af brød, herunder palæo rugbrød, mørkt rugbrød, rundstykker, knækbrød og croissanter hvorpå man kunne smøre marmelader, oste og tage pålæg på. Mums! Særligt fan var jeg dog af deres Thise Skyr med müsli og frugtpuré – det smagte SÅ godt. Også deres oksecarpaccio med parmesan var skøn. Jeg fik smagt lidt af det hele, dog lod jeg Niels om diverse oste, som han var ret vild med.

Varna Brunch

Tjek det lige ud, er det ikke smukt?
Af kager var der brownies (de runde) og krydderkage med topping. Det er så gennemført til mindste detalje, hvordan de pynter noget så simpelt som et stykke krydderkage. Jeg synes at prisen var super fin, når man tænker på, at man hurtigt kommer til at betale 45,- for et glas juice på en café, og så er det ikke engang refill. Vi havde en rigtig dejlig oplevelse på Varna i dag, i skønne omgivelser og personalet var også så søde. Vi glæder os allerede til næste gang, og selvfølgelig også til vi rammer september, og vi skal holde vores helt egen særlige fest derude. Stor anbefaling her fra!

Gasolin Teaterkoncert

“This is my life”, “Kvinde min”, og “Rabalderstræde” var alle hits, som var med i Gasolin Teaterkoncert, som jeg så sammen med familien på Aarhus Teater torsdag d. 29. januar. Vi fik billetterne i julegave af min lillebror og hans kæreste, så vi har haft lang tid til at glæde os, og spekulere på, hvordan sådan en omgang mon løber af stablen. Jeg vidste helt ærligt ikke, hvad jeg kunne forvente, at Cederholm og Bjerkø havde klar til os; et skuespil skrevet over sangene eller hvad….? Vi blev klogere.

Gasolin teaterkoncert

Foto: Isak Hoffmeyer

Som BT også bemærker i en artikel, skal man godt ind i showet før det tager fat. I starten var jeg meget skeptisk, og fattede ikke helt hvad der foregik. Det var mere underligt, end det var fedt.  Det vendte dog hurtigt, og jeg må sige, at brikkerne faldt på plads for mig. Brugen af lys og udnyttelsen af scenen var rigtig god med metal rør på siderne, der kunne bruges til at sidde og kravle på og huller i gulv og loft, hvor folk kom igennem fra i tide og utide. Skuespillerne havde sorte stykker tøj på, og udtrykte alle noget forskelligt – også med deres mimik med både ansigt og krop. Selv når de ikke var “på” var de i høj grad på. Der var ingen replikker, og alt foregik igennem fortolkningen af Gasolins folkekære sange – nogle fortolkninger heldigere end andre. Personligt var jeg vild med “This is my life” som var tilført en god portion vrede/frustration samt en tyk irsk accent. Det var fantastisk! Sommetider er det godt at komme ud og opleve noget, som man ikke nødvendigvis havde valgt selv. Jeg synes i hvert fald, at det var en spændende oplevelse og fed opsætning.

En aften som plus one

En herlig decemberaften fik jeg fornøjelsen af at være plus one til et arrangement i Århus, hvor den altid søde Kathrine Forster havde inviteret mig. Yay! Jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad jeg havde takket ja til, og helt op til ankomsten var jeg faktisk overbevist om, at jeg skulle deltage i en ølsmagning. Det var ikke tilfældet. Vi var inviteret til lanceringen af First Twiq‘s magasin på Bernhardt, og startede aftenen med en flaske rødvin og lækker sandwich. Herunder kan I se et par billeder fra aftenen, hvor vi rendte ind i Lise Emilia og hendes plus one, den smukke Bette.

10830924_777823495588549_4578763402395598963_o
10869323_777822548921977_5575180138642664333_o 10628854_777822322255333_3860444787224626633_o

Al foto credit til Scherlund Fotografi.

Midnatspremiere på Hobitten

Vi har en “tradition” for at se Hobitten filmene til midnatspremiere, når de kommer ud. Det har vi i hvert fald gjort med alle Hobitten filmene, og det må vel være en tradition efterhånden så? Jeg er ikke inkarneret Tolkien fan, faktisk så jeg først Ringenes Herre trilogien dagen før vi tog ind og så den første film om Hobitten. Afsted det gik, og pludselig har vi nu set alle Hobitten film, og har ret små øjne dagen derpå.

Kan du heller ik’ sove?

Jeg ville jo være maks forberedt, så jeg havde planlagt lur fra 17-21, men jeg er åbenbart elendig til at sove om dagen, så det fungerede ikke super godt. Det er vildt mærkeligt at gå og gøre sig klar til at skulle afsted hjemmefra kl. 22-23 stykker om aftenen, men også sådan lidt hyggeligt på en måde. Jeg var rigtig træt, så var noget bekymret for, om jeg kunne holde mig vågen. Det skulle dog vise sig at gå rigtig fint.

Hobitten - Femhæreslaget

En klam ork

Filmen tog fat, hvor den forrige sluttede og Smaug havde ild i maven på vej ind over byen i vandet. Thorin var blevet noget penge/slange syg efter ophold i slottet, og Gandalf sad fortsat fanget i et bur hos de ret så ulækre orker. Ham det hvide bæst – Azog – er da noget af det klammeste jeg nogensinde har set. Og så kan han svømme! (Spoiler alert)

Når man tænker på, at filmen skal lede op til den første film om Ringenes Herre synes jeg fint, at det hang sammen. Jeg kan ikke sige så meget om universet og selve filmen, den synes jeg skal ses, og også fordi jeg ærligt talt ikke er super meget inde i det. Men se den – den er flot!