London

Underskrift

3# London – Spisesteder og seværdigheder..

Hej igen!

Her kommer sidste London indlæg i denne omgang.
Dette handler om, hvad vi så i London og hvor vi spiste. 

Where to eat?

ASK
197 Baker Street
Greater London NW1 6UY
Denne restaurant ligger et stenkast fra Baker Street Station, hvor man hopper af metroen og går derhen.
De serverer lækre pastaretter, skønne pizzaer og dere Gnocci er også herlig!
Vi gav ca. 250,- for én forret, to hovedretter plus drikkevarer alt i alt.
Atmosfæren er skøn med dæmpet lys og musik om aftenen og personalet er meget venligt og hjælpsomt. En kanon restaurant, som vi besøgte både i Baker Street og inde ved Oxford Street (en side gade) flere gange, da det simpelthen var lækkert.

Starbucks
Everywhere
Starbucks kommer jo snart til Danmark – Halleluja. 
Jeg blev afhængig af dere signature hot chocolate, som smagte absolut himmelsk. En bonus er free wi-fi i flere af deres afdelinger. 

What to see?

Madame Tussauds
 Marylebone Rd
London NW1 5LR
Metro: Baker St. Station
Det kendte voksmuseum besøgte vi en tirsdag eftermiddag. Det vrimlede med skoleklasser, men fordi vi allerede havde købt billetter kom vi hurtigt ind.
Det er et skønt sted! Man kan komme helt tæt på de kendte (som dog står utroligt stille ;)) og man må tage alle de billeder man vil. 
Deres Horror-kælder fik min kæreste æren af at besøge alene – jeg skulle ikke nyde noget. Han fortæller dog, at det var en skæg oplevelse og ret creepy. Prøv det?

London Eye
Riverside Bldg, County Hall 
Westminster Bridge Rd
London SE1 7PB
Metro: Waterloo
Pris: 34£ for både London Eye og Madame Tussauds. 
Vi besøgte London Eye kl. 10.00 om formiddagen og havde købt billetterne på nettet, som blot skulle afhentes. Vi stod ikke i kø for at afhente billetterne, men derimod for at komme op i selve London Eye. Der stod vi i kø i 20 minutter ca., og vi fornemmede at det var en kort kø i forhold til, hvordan det kan se ud. 
Turen rundt tager ca. 30 minutter.
Udsigten var rigtig fin, og det var en god oplevelse, men ikke noget jeg ville prøve igen. Nu er den ligesom klaret 🙂

Musical: Lion King
Lyceum Theatre
21 Wellington St
London WC2E 7RQ
Billetter: TKTS Billetlugen på Leicester Square.
Se priser her.
At se Lion King var nok den største oplevelse jeg længe har haft. Jeg er en sucker for Disney, Disney sange og alt magien omkring det. Det hele var sat så flot opsat og jeg vil GERNE se den igen. Det kostede 550,- pr. person, så det er lidt pricy, men alle pengene værd. 




20130313_170657

2# London – Shopping..

Hej rejseglade mennesker..

Her kommet andet indlæg om min tur til London – denne gang skal det handle om tips til, hvor man skal shoppe.
Jeg vil blot liste de butikker, som jeg syntes der skal med 🙂

Primark
499-519 Oxford Street
London W1K 7DA
Skønne Primark. Primark er butikken men lækkert tøj, sko og andet til billige penge. Jeg købte sorte jeans til 10£ (86 kr), to silkelignende skjorter i lækker kvalitet 9£ pr stk (77kr) og en lækker bouclé jakke til 7£ (60kr)
Der er mange mange mennesker, men man kan sagtens komme til, da butikken er kæmpe med flere etager. 
På 1. etage finder man sko afdelingen, som bugner med flotte sko i alle afskygninger.
Man må max prøve 8 ting i prøverummet, og har man flere ting med, skal man stå i kø igen. Vi stod i kø i ca. 20 minutter.


Nike
236 Oxford Street
London W1N 9DF
Metro: Oxford Circus
Nike butikken er kæmpe stor i flere etager – der er virkelig meget at kigge på. Vi brugte rigtig lang tid derinde. Først på Women’s Floor og bagefter Men’s Floor.
Jeg købte et par Nike Free 5.0 i sort for ca. 685,-, hvilket vidst er meget lig de danske priser.

Adidas
415-419 Oxford Street
London W1C 2PG
Vi nåede kun til stueetagen af denne butik, da min kæreste fandt de sko han ville have. Det var en model, som først kommer til Danmark om flere måneder, hvis den overhovedet gør. Der ud over var prisen ca. det halve af, hvad den ville koste i DK, hvis den kom så langt. Herligt!

Harrods
87-135 Brompton Road
Knightsbridge
London SW1X 7XL
Åh Harrods. Dette smukke stormagasin er antikt, og alligevel moderne. Det bugner af lækre mærkevarer, boligartikler og items fra en anden tid. Det er en oplevelse i sig selv blot at gå rundt og kigge. 
De har en madafdeling i stueetagen, som SKAL ses. I kødafdelingen kan man købe lækre bøffer, fisk i alle afskygninger eller sætte sig og få sushi og champagne til overpris. Det er så smukt!
Deres chokoladeafdeling spiste jeg med øjnene flere gange. Det er små kunstværker, som kan få enhver til at savle.
Jeg købte en Chanel øjenskyggepalette til ca 50,- mindre end i DK.

Boots
Over alt i London
Boots er et apotek/Matas forretning. Her finder du alt i kosmetik, hudpleje, make-up osv. side om side med apotekervarer.
Køb dine rejsestørrelser herinde – det ville jeg ønske, at jeg ikke havde købt hjemmefra. Man kunne f.eks. få lækker Toni&Guy shampoo i rejsestørrelse til 1.50£.

M&S
173 Oxford Street
London W1D 2JR
Metro: Bond Street
M&S er butikken med dagligvarer i kælderen, tøj på de øvre etager og bolig i toppen. Lidt a la Salling.
De sælger almindelige dagligvarer og har ydermere en lille bistro/café, hvor de laver den BEDSTE Chai Latte i hele verden. Det er også billigt.

Forever21
360 Oxford Street
Vi var hurtigt inde og kigge i denne butik, da jeg havde læst om den på flere hjemmesider. Jeg blev dog slemt skuffet, da deres tøj slet ikke appellerede til mig. Jeg fandt ikke et eneste item jeg kunne lide. Desværre..

Victorias Secret
111 New Bond Street st.
(Sidegade til Oxford Street)

VS er som altid den skønne pinke butik, med lækkert og flot undertøj. Prisen er i den høje ende, men det er ikke urimeligt kvaliteten taget i betragtning. 

Soap&Co
New Bond Street
En flot butik med lækre kropsplejeprodukter med naturlige ingredienser. Jeg købte en mineral peeling gel, som fjerner døde hudceller og skidt fra huden. Den er skøn.
Da sælgerne vidst nok er provisionslønnede vil de rigtig gerne sælge, og derfor kan man presse dem ned i pris. Jeg fik denne gel til 27£ mod de 65 £ den “rigtigt” kostede. Mon ikke de tjener lidt på det alligevel 😉

M&M Store
Metro: Picadilly Circus
En kæmpte forretning kun med ting med M&M’s. Det mest facinerende ved forretningen var klart de store rør fra gulv til loft med M&M’s i alle regnbuens farver. Her kan man “blande selv” og vælge de farver man helst vil have. Det er ikke helt billigt, men en rigtig sjov oplevelse. 


Og så lidt til det bagende folk..

Divertimenti
227-229 Brompton Road
London SW3 2EP
Denne butik har alt i lækkert køkkentøj og en smule sager til cupcake bagning også. Det er lidt i den dyre ende, men man kan sagtens gøre et scoop. Jeg købte et oliventræs skærebræt til 15£.

The Sugar Shack
Unit 12, Bowman Trading Estate 
Westmoreland Rd 
London Queensbury NW9 9RL
Metro: Queensbury
Minder meget om Specialkøbmanden med cupcake og kageting i alle afskygninger. Den kan være svær at finde, da den er gemt godt væk.
Jeg købte lidt cupcakecases og et sølvbræt. Bum.

Lidt billeder:



Spørgsmål er velkomne!
Jeg vil prøve at tænke videre, og se om der skal flere butikker på. 



Underskrift

1# London – Fly, hotel og transport..

Kære rejseglade..

Da jeg og kæresten besluttede at smutte til London en tur, startede vores tur i junglen af hoteller, flybiletter osv.
Jeg manglede virkelig en guide med nogle tips til disse valg fra en, som havde været der selv og som jeg kunne regne med, kom med en ærlig mening 🙂
Derfor kommer der nogle indlæg omkring selve rejsen, shopping, hvad man skal opleve osv. 
Håber det kan bruges til noget 🙂

Fly
Vi rejste tur/retur for ca. 500,- pr. person med Ryanair. 
Vi fløj ud fra Aarhus Lufthavn til Stansted og hjem fra Stansted til Billund.
Turen tager ca. 1 time og 15 minutter.
Find billige billetter med Ryanair her.
Man må have 1 stk håndbaggage med med 10 kg i, hvilket var rigeligt for os. Bare husk, at man kun må have én gennemsigtig pose med væsker under 100 ml med. 
Husk også at checke ind online på Ryanairs hjemmeside inden afrejse.

Transport fra lufthavnen 
Stansted ligger uden for selve London, og flere har sagt, at det er besværligt at det ikke er tættere på. Dette oplevede vi imidlertid ikke som et problem, da vi blot købte togbilletter i flyet til reduceret pris og hoppede på Stansted Express, som man kommer let til ved at gå i 5 minutter efter at være kommet ud af baggage claim i Stansted. 
Herefter tager det 47 min med et rigtig fint tog, og så er man ved Liverpool Street Station, hvorfra man kan tage The Tube (metroen) videre til en station tæt på ens hotel.
Læs mere om Stansted Express her.
Man sparer nogle pund ved at købe billetten ombord på flyet. 

Hotellet
Oh Jeez.. Dette var det sværeste af det hele, i og med at der er SÅ mange hoteller. Vi brugte Tripadvisor og Hotels.com meget i vores søgen, og valget faldt i sidste ende på The Belvedere. 
Find Belvedere hotel på Hotels.com her og på TripAdvisor her.
Hotellet lå 1½ minut fra Paddington Station, hvorfra man let kan komme videre rundt i byen. Herlig lokation.
Vi gav 1500,- for os begge to inkl morgenmad. Morgenmaden var traditionel engelsk med bacon, æg og en pølse samt beans. Dertil var der tynde toastskiver med jam.
Værelserne er små, men rene og pæne. Det er perfekt til en storbyferie, hvor man alligevel ikke er på værelset.
Min anmeldelse af hotellet kommer snart på TripAdvisor.

Transport i London
Vi brugte kun The Tube mens vi var der.
Vi købte One Day Travelcards til ca. 7,30 £ pr. styk for 1-2 zoner. Det er rigeligt til indre by, og det koster kun ca. 1£ ekstra for at få zone 3 og 4 med også. Det brugte vi dog kun én enkelt gang. 
Man køber sit Travelcard i billetlugen på alle stationer eller i automaten. Vi brugte kun billetlugen, da vi ikke ønskede at skabe kø ved automaten 😉 
Man kan også tage bussen, men det tager garanteret længere tid, da trafikken er tæt i hele byen. 
Find priser for metroen her.

Spørg endelig, hvis der er noget I vil vide 🙂