Lagkage

Ny alder og nyt bord

I går fyldte jeg 25 – hurraaaa. Det var en dejlig dag, med alt fra morgenbrød, gaver og friskpresset juice om morgenen, til gæster og kage om eftermiddagen, herunder kanel, og slutteligt sushi. Alt sammen havde Niels planlagt og ordnet – dagen var perfekt. Kagen havde Niels bestilt, da det ville være lidt afslørende at bede mig om at lave en stor kage 😉

Fødselsdagskage fra Langenæs Bageriet

Vi var lige ude et smut, og jeg har længe overvejet et lille bord til stuen, som jeg så fandt hos Søstrene Grene på strøget. Det er så fint med de smukke Kähler vaser og friske blomster – den fine buket fik jeg af Niels til fødselsdagen, der skulle bestemt ikke mangle noget. Den er så flot!

Bakkebord fra Søstrene Grene

Bordet kostede 198,- og kan fås i flere fine farver. Der var også et uden håndtag, som var lidt lavere, og med en kant på. Super flotte og perfekte til den skandinaviske indretning. I love it!

Husk, at I stadig kan nå at deltage i min fine giveaway om en hårkur fra Moroccanoil – deltag her. (AFSLUTTET)

En lilla lagkage

Når der er fødselsdag i familien er det nærmere reglen end undtagelsen, at jeg medbringer en lagkage. Det er jo en herlig lejlighed til at få afprøvet nye smage, teknikker eller designs. Jeg er ikke så vild med fondant, så derfor er jeg gået over til at nøjes med opsmøring. Min far fylder år i morgen, mandag, så vi fejrede ham med kage og middag i går, lørdag. Opskriften kommer selvfølgelig her.

Fødselsdagslagkage1

Kagen består af tre lyse bunde, som du finder opskriften på her. Jeg brugte en rund springform på 24 cm i diameter og fik tre bunde ud af det til lagkagen.
Fyldet var blåbærmousse og mørk chokolade ganache, som passede ganske fint sammen.

Blåbærmousse

2,5 dl fløde
250 g blåbær
Sukker
Korn fra én stang vanilje
3 blade husblas

Kog blåbærene med den mængde sukker du vil have i og vaniljen. Det er forskelligt, hvor sød man gerne vil have den og det er grunden til, at jeg ikke har angivet en mængde. Læg de tre blade husblas i koldt vand. Blend den kogte masse med en stavblender og kom husblassen ned i. Lad massen køle ned til stuetemperatur imens du pisker fløden til skum. Vend flødeskum og blåbærmasse sammen med en dejskraber MEGET forsigtigt, så den ikke skiller. Når moussen er ensartet sætter du den på køl i nogle timer, helst dagen før den skal bruges, indtil den er stabil.

Chokolade ganache

2,5 dl fløde
175 g mørk chokolade (Jeg er tosset med Valhrona)

Hak chokoladen groft og kom den i en skål. Varm fløden op i en gryde til den damper og hæld over chokoladen. Rør rundt til du har en ensartet og glat masse. Stil på køl med vitavrap henover og lad stå natten over, eller i det mindste et par timer. Pisk den til en cremet ganache når du skal bruge den.

Fødselsdagslagkage3

Blåbærmoussen får sådan en smuk farve, så jeg matchede opsmøringen med den så godt jeg kunne. Opskriften på opsmøringen er blår 250 g smør til cirka 200 g flormelis og så valgte jeg at tilføje noget Philadelphia til det yderste lag, fordi det smager en hel del bedre.

Når kagen lægges sammen anbefaler jeg at have ganachen nederst fordi den er mest stabil, og så skal blåbærmoussen være det øverste lag.

Fødselsdagslagkage2

Et tip til at få skarpe kanter på kagen er at fryse den inden opsmøring. Læg kagen sammen i bageringen, med vitavrap omkring og frys den i en time. Smør op, frys igen og glat ud med en varm palette. Det giver et flot finish. (Nej, kagen her er langt fra perfekt, men er sikker på, at øvelse gør mester 🙂 )

kagen

Om projekt bryllupskage..

Denne weekend stod i kagens tegn, og ikke hvilken som helst kage. Jeg skulle nemlig endelig lave den bryllupskage, som jeg har haft planlagt og forberedt til punkt og prikke længe.
Brudeparret havde valgt smage og design, så det var jo bare at komme i gang 🙂
 
 
 
Mange har spurgt, hvordan processen omkring en sådan kage er, når jeg laver den, og det vil jeg da meget gerne pinde lidt ud 🙂
Kagen blev lavet i min fars hus i Ry, da den krævede lidt mere køleskabsplads, end min lille lejlighed kunne rumme 😉
 
Det hele starter selvfølgelig med, at brudeparret finder ud af, hvor mange personer det er til, hvilke smage de ønsker samt valg af bunde. Til sidst vælges designet.
Fyldet i denne kage var jordbær/rabarber mousse, hindbærmousse og chokolade ganache.
 
Denne gang skulle det være til 135 personer og kagerne skulle være firkantede. Bundende blev bagt en uge før brylluppet og frosset ned – de er lige så friske når man tager dem op igen.
De forskellige mousse’er og ganache’er som skal i en sådan kage skal altid laves dagen før, så husblassen kan nå at sætte sig.
 
 
Kagerne samles med en bagering og vita vrap omkring og sættes på køl inden den smøres op med smørcreme og overtrækkes med fondant.
 
Når det er gjort, skal kagerne stables – og det er slet ikke så svært.
Man skal bruge plastikrør/skjulte søjler, f.eks. disse fra Specialkøbmanden. På den måde støtter kagerne på søjlerne og ikke på hinanden – dette sikrer en stabil opsætning.
 
 
 
 
Så langt, så godt. Kagen var pyntet med satinbånd som bord.
 
 
Anden sektion af kagen stablede jeg på grecian pillars, som går igennem anden kage og støtter tredje kage under pladen. Wilton pladerne og søjlerne passer sammen og er i god kvalitet – de kan bruges igen og igen.
 
 
Så blev kagen samlet og klar til pyntning.
Friske blomster skulle der til, men sådan nogle store roser er dyre. Derfor kontaktede jeg Billigblomst i Tilst og de sørgede for 30 cremefarvede roser for 180 kr.
 
Jeg vil gerne lave en mere detaljeret forklaring med billeder næste gang jeg samler en sådan kage – denne gang var jeg bare så optaget af at gøre mig umage, så glemte alt om billeder i processen 🙂
 
 

DSC02891

Om nogle søde sager

Kære søde læsere,
Weekenden står i kagebagningens tegn for mig, da jeg og N holder fødselsdag både lørdag og søndag.
Og fødselsdag er jo selvfølgelig lig med kage her i hjemmet!

Husk min giveaway – deltag her.

Lavede en masse macarons.
De lyserøde er med hindbær/hvid chokolade ganache og frysetørret solbær på toppen.
De orange er med passionsfrugts creme og frysetørret passionsfrugt på toppen.
Et lille behind the scenes hint er, at det IKKE er piece of cake at lave macarons. Men håber, at øvelse gør mester 😉


Og lagkage skal der jo til. Jeg var blevet lidt træt af fondant, og ville prøve en ny måde at dekorere på. Fandt på dette “hegn” af chokolade og toppe med hindbær. Bum, færdig! 🙂
Fyldet i lagkagen er tobleronecreme og hindbær mousse, og bundene er efter denne opskrift.

Gateau Marcel skal der også til. Find opskriften her.
Nu skal der ryddes op i lejligheden, så der er plads til gæster.
God weekend!
(Og giveaway…her)
DSC01692

Projekt bryllupskage

Hej people,

Så kom dagen, hvor jeg skulle levere ét styks bryllupskage, og hold op hvor har jeg glædet mig.  Samtidig har jeg været meget nervøs, fordi det jo er kagen på bryllupsdagen, og derfor skal den jo bare være i orden.

Da jeg tidligt i processen kunne se, at det blev et stort projekt, valgte jeg at forberede det jeg kunne lave i forvejen så tidligt som muligt: kagebundene og roserne.
Kagebundene blev bagt i en firkantet bagering to og to, og herefter blev de frosset ned.

Med roserne blev der farvet en kæmpe mængde fondant, og så blev der ellers foldet roser til den store guldmedalje 🙂 Det tog sin tid, men var det hele værd. Find guiden til fondantroser her.


Fyldet blev lavet kl. 05:00 igår morges, så det kunne nå at stivne til kagen skulle lægges sammen senere på dagen. (Jeg skulle mega tidligt op og til Karup – derfor kagefyld i de tidlige timer 😉 )
Bundene blev lyse bunde med revet marcipan i.


Fyldet var i den nederste kage hindbærmousse og chokolade ganache. I den øverste var det appelsin/passions mousse og orange-chokolade ganache. 


Først blev den nederste og største kage lagt sammen i bageringen og herefter den mindste. Da de havde hvilet i bageringen i et stykketid på køl, blev de opsmurt med Wilton Icing, som er rigtig god til at holde på kagens form og hjælper med at give en jævn overflade for fondanten bagefter.
Så skulle der overtrækkes.

Brugte 2000 g fondant til den store kage på 35*35 cm og 1300 g til den lille på 25*25.
Der var lidt tilovers fra de fraskårne kanter bagefter. (Et par hundrede gram i alt)

Kagerne blev stablet på plastikrør, så de ikke stod og sank sammen. En stærk plastik plade bar den mindste kage ovenpå den store. 



Projekt bryllupskage er slut for denne gang. Tak til Specialkøbmanden for gode råd ude i butikken, når jeg har handlet! 🙂

macarons_french_confection_cover_full

Om bloggens første Giveaway og kage…

Hej people,
Så kom jeg til tasterne igen efter en uge i det grønne.
Og hvilken uge – blev omskolet til pistol! Hurra for det.
Anyhow, ferien er rigtigt kommet igang og det betyder, at der nu er tid til at bage og afprøve alle de opskrifter og projekter jeg har liggende på bordet.
OG bloggens første Giveaway. Mere om det længere nede…
Source: 5election.com
Jeg har for det første planer om, at prøve og bage disse macarons. Jeg aner ikke, hvordan de smager eller om jeg kan lide dem, men en gang skal jo være den første. Har I erfaringer omkring disse farverige sager?
Ydermere skal jeg her i starten af august levere min første bryllupskage. Jeg er både spændt og nervøs på samme tid. Det er jo brudeparrets store dag og alt skal være perfekt.
Derfor har jeg også tænkt mig, at der skal øves lidt forud for.
Kagens design bliver lidt a la denne her:
Source: perfect-wedding-day.com
Deres kage skal bare ikke have sorte bånd, og så skal der være en top-figur på også. Jeg håber den bliver fin 🙂
Har I erfaringer med bryllupskager?
Som skrevet i starten af indlægget, kommer der også snart information om bloggens første Giveaway. Gaven er rigtig lækker, og jeg har faktisk skrevet omkring tingen før her på bloggen. Nogen idéer? 😉
Når jeg lige har fundet ud af, hvordan og hvorledes det skal foregå, kommer der information op.
Glæd jer!
Kh Mette

Bachelor & lagkage

Hej med jer,

Har I nogensinde smagt smagen af lettelse, frihed og glæde? Den smager ligesom den lagkage jeg lavede til i dag.



I torsdags blev jeg bachelor i spansk og engelsk erhvervskommunikation, hvilket betyder, at jeg nu har fri fra alt hvad der hedder bøger og den der trælse følelse af, at ligemeget hvad man laver, føler man, at man burde læse. Done! 
Jeg havde en dejlig dag med min familie og venner.

I dag kom familien så til en lidt længere ‘fejring’ og det involverer jo selvfølgelig kage. Og hvem skulle lave den? Det skulle jeg da – jubii! Endelig havde jeg tid til at kræse for detaljen og lave noget rigtig lækkert.

Lækker lagkage – fire bunde.

Jeg bagte selv bundene, hvilket jeg varmt kan anbefale. Det er super nemt og de er meget mere friske og lækre end dem, som man kan købe. 
Første lag var rabarbercreme, så et lag kagecreme, så et lag hindbærcreme og opsmøringen var også rabarbercreme. 

Jeg har selv ledt længe efter en god lagkagebunde opskrift, og efter lidt tilretning kom jeg frem til en god fremgangsmåde. Den skal I da ha’!
Ydermere var det første gang, at jeg lavede rabarbercreme, men det bliver absolut ikke sidste gang. Hold nu op, hvor det smager godt! Den opskrift skal I også ha’! 


Lækre lyse bunde – svampede og friske.



Lyse bunde – 3 stk (ø24)

3 æg
150 g sukker
150 g hvedemel
1 1/4 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker sammen. Kom bagepulveret ned til melet og pisk det i dejen. Smør en springform (jeg bruge en stor en på ø26, men man kan sagtens lave dem mindre). Hæld dejen i formen og bag straks.
Når kagerne
 er taget ud og kølet af deles de i bundene. Som skrevet fik jeg 4 stk ud af denne opskrift. Altså, to kager delt i to. 

Bages i  ca. 25 minutter ved 200 grader (ikke varmluft)

Tip: Læg bagepapir i bunden af springformen, så slipper de lettere. Brug bunden, som som regel kan tages ud af formen, til at klippe et stykke bagepapir, som passer.
Ydermere, kan man tilføje lidt mandelmel eller marcipan for at gøre bundende ekstra lækre.



Rabarbercreme
 
300 g rabarber i tern
70 g sukker
Lidt vand
5 dl fløde (eller hvor meget man vil have)
 
Kog rabarberen, sukkeret og en smule vand sammen til en kompot. Blend det herefter til det er en glat masse og kom det i den piskede flødeskum. Det er vigtigt ikke at piske det i, men derimod vende det i således at det fortsætter med at være luftigt. 

 

Hav en dejlig dag!