Gør-det-selv

Sådan laver du buet tekst på dine neglebilleder

Jeg har ofte sukket efter de fine neglebilleder, som jeg ofte ser på Instagram og i dejlige lakgrupper på Facebook. Jeg øver mig stadig i at tage flotte billeder, men synes jeg har manglet den feature, at kunne sætte en buet tekst ind med mit Instagramnavn (@M_Vinther) på mine billeder, så det ikke står et eller andet akavet sted. Jeg har ledt og søgt, men efter en masse guides og test af APP’s har jeg nu fundet svaret, som jeg nu vil dele med de af jer, som har det ligesom mig.

PicsArt - Photo Studio AppLav buet tekst på Instagram billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har en Samsung telefon, så jeg downloader Apps fra Google Play Butik. Hent den app der hedder PicsArt – Photo Studio, og åbn den. På forsiden i den app kan du vælge Effect, Collage, Draw, Shop, Camera og Photo – det er Photo du trykker på, så du kan åbne et billede fra dit galleri. Vælg et billede, og vent på det åbner i appen. Herefter har du forskellige muligheder i bunden, under dit billede. Tools, effect, mask, draw text etc. Tryk på A’et, som er det der laver tekst. Som du kan se på billedet til højre ovenfor, kan du skrive en tekst samt vælge en skrifttype.

Sådan lavet du buet tekst på neglebilleder Sådan laver man buet tekst på sine neglebilleder2

Jeg tastede mit Instagram navn ind, men det kunne også være ens blogadresse el. lign. Tryk på V tegnet i øverste højre hjørne, så teksten kommer på billedet som set til højre. Herefter trykkes der på den knap der forestiller sådan nogle “skru frem og tilbage” knapper og vælg “Wrap”. Så fremkommer et continuum, hvor du kan skrue op og ned for Opacisty alt efter hvilken vej din tekst skal wrappe.

Buet tekst på neglebilleder PicsArt - lav buet tekst på billeder

Så kan du justere på størrelsen og bredden med de pile, der omgiver teksten. Gem billedet og voila – buet tekst på dine neglebilleder. Jeg håber det kan hjælpe 🙂

DSC03010

DIY puder a la HAY

Hej hej!
Jeg har været i det kreative hjørne her i weekenden.
Vi har fået ny sofa, og dertil hører nye sofapuder. Derfor, fik de gamle vi havde lige en overhaling i form af nyt design!
Jeg lod mig inspirere af de fine, men ret ukomfortable, HAY puder, idet jeg synes, at kontrasterne mellem knapper og baggrund er så fine. Det skulle prøves.

Her er resultatet!

Ja, det er jo ikke som de rigtige, men jeg er vild med, at de er hjemmelavede 🙂
Source: olaifurniture.dk
Man skal bare bruge noget stof i de farver man ønsker, én lynlås pr. pude, pudefyld og overtræk-selv-knapper.
Jeg har købt det hele i Stof2000 og der var materialer for ca. 500,- i alt til tre puder.
Det grå stof jeg brugte er 100% uld, og det lilla er en uld filt. Lækre sager!


Carbonara-6.-juli-25284-2529

Pasta fantastisk..

Hej hej!

Jeg elsker pastaretter. Simpelthen. 
Derfor indgår en god omgang Pasta Carbonara sommetider i menuen her hos os.
Grunden til, at det ikke lige er hver dag (so to speak) at vi får det er, at det jo ikke den mest slankende ret..

Opskrift kommer her 🙂


Opskrift: 

150 g bacon i tern/strimler
500 g spaghetti eller frisk pasta
3 æg
200 g revet parmesan ost
3 dl madlavningsfløde
Salt, peber, krydderurter

Fremgangsmåde:

Steg bacon på panden og lad det køle af på noget køkkenrulle, så fedtet driver af. 
Bland æg, parmesan, fløde og krydderier i en skål.
Kog pastaen og hæld vandet fra. Hæld herefter osteblandingen over den varme pasta og rør rundt.
Tilsæt bacon enten i gryden eller direkte til de forskellige serveringer.
Pynt evt. med persille 🙂



Der er meget ost i denne opskrift for det kan vi bare rigtig godt li’ hjemme hos os 😉 Man kan komme mindre i, hvis man ikke er så vild med ostesmagen. 

Bon appetit! 

DSC01642

Strawberry fields…

Good evening…

Sikken et vejr, hva? Det er da for herligt.
Så snart solen stråler bare en smule, får jeg lyst til friske lækre jordbær – og jordbærgrød!
Fra den butik, hvor jeg arbejder, kan jeg høre dem som sælger frugt, grønt og blomster på strøget råbe deres tilbud ud. Igår hed tilbuddet så “3 bakker jordbær – 30 kr.”. Jeg greb straks min pung og rendte over og hentede tre bakker. Nå ja, nogle af bærrene var da ikke de kønneste, men min plan var klar: der skulle koges grød.


Opskriften er som følger:

500 g jordbær
1,5 dl vand
4 spsk sukker

2 spsk Maizena
Vand

Skyl bærene grundigt og tag toppene af.
Alt efter hvordan man kan lide sin grød, kan man vælge at skære bærerne i mindre stykker eller koge bærerne hele.
Kog bærene med vand og sukker og bland Maizena-blandingen i langsomt, for at undgå klumper. Kog indtil den ønskede konsistens er opnået. Det tog 3 min for mig.

Voila – så er der grød. Server med mælk og evt. fløde, som jeg godt kan lide det med 🙂


Ja, det skal forestille et fløde-hjerte. Hvis man kniber øjnene lidt sammen måske…

I den kommende uge skal jeg af sted og prøve kræfter som underviser i nogle forskellige ting, hvilket jeg glæder mig meget til. Det bliver en udfordring 🙂
Mere om, hvad jeg skal og hvor jeg skal hen følger når jeg kommer hjem… 😉
Hint: Jeg skal have grønt tøj på.

Rigtig god aften til jer. 

Bachelor & lagkage

Hej med jer,

Har I nogensinde smagt smagen af lettelse, frihed og glæde? Den smager ligesom den lagkage jeg lavede til i dag.



I torsdags blev jeg bachelor i spansk og engelsk erhvervskommunikation, hvilket betyder, at jeg nu har fri fra alt hvad der hedder bøger og den der trælse følelse af, at ligemeget hvad man laver, føler man, at man burde læse. Done! 
Jeg havde en dejlig dag med min familie og venner.

I dag kom familien så til en lidt længere ‘fejring’ og det involverer jo selvfølgelig kage. Og hvem skulle lave den? Det skulle jeg da – jubii! Endelig havde jeg tid til at kræse for detaljen og lave noget rigtig lækkert.

Lækker lagkage – fire bunde.

Jeg bagte selv bundene, hvilket jeg varmt kan anbefale. Det er super nemt og de er meget mere friske og lækre end dem, som man kan købe. 
Første lag var rabarbercreme, så et lag kagecreme, så et lag hindbærcreme og opsmøringen var også rabarbercreme. 

Jeg har selv ledt længe efter en god lagkagebunde opskrift, og efter lidt tilretning kom jeg frem til en god fremgangsmåde. Den skal I da ha’!
Ydermere var det første gang, at jeg lavede rabarbercreme, men det bliver absolut ikke sidste gang. Hold nu op, hvor det smager godt! Den opskrift skal I også ha’! 


Lækre lyse bunde – svampede og friske.



Lyse bunde – 3 stk (ø24)

3 æg
150 g sukker
150 g hvedemel
1 1/4 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker sammen. Kom bagepulveret ned til melet og pisk det i dejen. Smør en springform (jeg bruge en stor en på ø26, men man kan sagtens lave dem mindre). Hæld dejen i formen og bag straks.
Når kagerne
 er taget ud og kølet af deles de i bundene. Som skrevet fik jeg 4 stk ud af denne opskrift. Altså, to kager delt i to. 

Bages i  ca. 25 minutter ved 200 grader (ikke varmluft)

Tip: Læg bagepapir i bunden af springformen, så slipper de lettere. Brug bunden, som som regel kan tages ud af formen, til at klippe et stykke bagepapir, som passer.
Ydermere, kan man tilføje lidt mandelmel eller marcipan for at gøre bundende ekstra lækre.



Rabarbercreme
 
300 g rabarber i tern
70 g sukker
Lidt vand
5 dl fløde (eller hvor meget man vil have)
 
Kog rabarberen, sukkeret og en smule vand sammen til en kompot. Blend det herefter til det er en glat masse og kom det i den piskede flødeskum. Det er vigtigt ikke at piske det i, men derimod vende det i således at det fortsætter med at være luftigt. 

 

Hav en dejlig dag! 

 

Koldsk-C3-A5l-24.-maj-2012

Smag af sommer

Hjemmelavet koldskål m. hjemmebagte kammerjunkere


Hej sommerglade mennesker!

I dag havde jeg en af de der “ved-ikke-helt-hvad-jeg-skal-lave” dage, hvilket resulterede i noget kokkeri i køkkenet. Sådan går det ofte – det er jo rart at have tid til at afprøve opskrifter 🙂

Dagens projekt hed derfor hjemmelavet koldskål med hjemmebagte kammerjunkere. Resultatet blev himmelsk – det er sådan en frisk spise på sådan en varm dag. 

Det overraskede mig hvor let det var at lave, og derfor skal I selvfølgelig også have opskriften.



Koldskål (Ca. 1,2 liter)

3 bægre pasteuriseret æggeblommer (6 stk)
6 spsk sukker
1 stang vanilje
1 liter kærnemælk
Saften fra ½ citron. (Smag og behag – smag til til sidst i processen) 

Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen med vaniljen til det er en jævn masse. Hæld langsomt kærnemælken i under piskning. Smag til med citronsaften indtil den ønskede smag er opnået. 

Server kold med kammerjunkere eller jordbær. 


Kammerjunkere (Ca. 60 stk)

140 g hvedemel
1 1/4 tsk bagepulver
1 spsk vaniljesukker
45 g sukker
45 g koldt smør
1 æg
2 spsk mælk

Rør melet og bagepulveret sammen. Kom vaniljen og sukkeret sammen ned i skålen og rør det sammen med mel og bagepulver. Smøret tilsættes i små klumper sammen med ægget. Nu skal det æltes sammen til en dej – gør dette med hænderne. Til slut tilsættes mælken ved behov, såfremt dejen er tør. 

Kom lidt mel på bordet og tryk dejen ud med hænderne til den er ca. ½-1 cm tyk. Tryk de små kammerjunkere ud med en rund form (jeg brugte et snapseglas af plastik) og læg dem på bagepladen.

Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 7 minutter.
Hold øje med dem i slutningen af bagetiden idet de hurtigt bliver mørke. 

Tag dem ud af ovnen og flæk dem på midten. Nu skal de bare ligge og afkøle – så er de klar til servering 🙂



Rigtig god sommerdag til jer 🙂






DSC01478

Guide til fondant/marcipan roser

Hej people,


Så synes jeg det blev tid til en guide til fondant roser. Jeg ved, at der er mange måder at gøre det på, men jeg synes selv, at jeg har fundet den aller nemmeste, som giver nogle flotte roser som resultat 🙂

Guide kommer her:

Du skal bruge følgende

Maizena duster – Easy Rose Cutter – Blød måtte – Tool med  kugle ende
Og så selvfølgelig fondant eller marcipan.
Så går vi igang.

  • Dust noget maizena ud på dit bord, således at fondanten ikke klistrer fast.
  • Rul din fondant tyndt ud og placer Easy Rose Cutter’en på den. Pres til den er skåret hele vejen rundt og selv falder af.


  • Lav en stængel af en lille klump fondant

  • For at gøre rosen livlig at se på, gør vi bladene rigtig tynde og “rigtige” at se på ved at bruges vores tool med kugle på.
    Dette gøres ved at placere den udtrykte fondant blomst på skumpladen og køre toolet i cirklende bevægelser indtil den ønskede effekt er opnået.

  • Gør det ved begge blomster således, at de kommer til at se sådan her ud:
  • Nu skal vi til at samle rosen, så du pensler vand på alle bladende så de kan klistre.
    Placer stænglen i midten af den ene blomst.

  • Fold nu bladene op et efter et. Fold skiftevis, således at det er hver andet blad, som bliver foldet. Fortsæt indtil der er dannet en knop.


  • Placer nu den færdige knop i midten af den anden blomst og fold ligeledes bladene op et efter et med hver andet.


  • Nu ser knoppen således ud og er meget kompakt.Fold bladene ud så den får liv. Man kan evt. komme glimmer på kanterne.

God fornøjelse! 🙂

FBlog1

Guide til flødeboller

Hej folkens,


Som lovet kommer her opskriften på flødeboller. Jeg har prøvet mig frem et par gange, og dette er hvad jeg er kommet frem til.

Denne opskrift giver ca. 13 stk.


Ingredienser


75 g sukker
80 g glukosesirup
30 g vand
1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker.
1 bæger pasteuriseret æggehvide.
2 spsk sukker.


Til overtrækket og bundende skal du bruge 150g god mørk chokolade. (70%)


Du skal bruge så meget marcipan, at du kan skære 13 bunde af rullen. Tykkelsen bestemmer du selv 🙂


Så går vi igang…

  • Start med at smelte chokoladen i en gryde eller skål over et vandbad. 


  • Først forbereder du bundene. Tag de afskårne bunde og læg dem på noget bagepapir. Herefter pensler du dem med chokolade – kun på den ene side – og stil dem på køl.


  • Kom glukose, sukker, vand og vanilje ned i en gryde og smelt det sammen. Det går stærkt, så lad være med at gå fra det. Det er klar når det er en gennemsigtig masse og det er smeltet helt sammen.


  • Pisk æggehviden til en glat skum.



  • Hæld så sukkermassen fra gryden og ned i skålen i en tynd strålen imens du pisker. Fortsæt med at piske til massen er blank og fast.
  • Kom massen i en sprøjtepose og brug en tylle med stort rundt hul (Jeg bruger tylle nr. 1A fra Wilton)


  • Vend de chokoladepenslede bunde, således at den side der ikke er chokolade på, vender op ad. Sprøjt så skummet på som du ønsker det.

  • Nu skal de overtrækkes. Der er mange måder at gøre det på, men jeg har fundet ud af, at det for mig er lettest at pensle det på. Jeg bruger en stor pensel og starter nedefra og op.
    Så snart de er blevet overtrukket, skal de på køl så de ikke falder sammen.


De kan evt. pyntes med kokos, frysetørrede bær eller nødder 🙂


Velbekomme!