Frisør

Alterna Caviar Repair

Så er vi ved at være på den anden side af brylluppet – hold nu op for en omgang 🙂 Det var en fantastisk dag, og jeg glæder mig til at fortælle meget mere om det, MEN nu skal det handle om noget helt andet – nemlig shampoo og conditioner fra Hair247.dk, som har været så søde at sende mig et lækkert sæt til test.

Sponsoreret indhold

Alterna shampoo

Shampoo og conditioner

Sættet, som jeg har testet er dette Alterna Caviar Repair sæt med shampoo og conditioner. Jeg kendte kun mærket af navn i forvejen, og havde derfor ikke prøvet det før, ej heller nogen forventning til, eller viden om, kvaliteten. Det der først fangede mig var selvfølgelig, at produkterne indeholder kaviar og dernæst, at produkterne er frie for parabener, sulfater, phtalater, TEA og DEA, parafin og mineralske olier samt petrolatum. Men hvad betyder det?

På dansk

DEA står for diethanolamine og TEA står for triethanolamine og de er begge ethanolaminer som er opbygget af aminosyrer. Stofferne bruges henholdsvis til at emulgere (give konsistens) til shampooer og andre renseprodukter samt til at give duft. Konsekvenserne ved at have DEA og TEA i sine produkter kan være kræftfremkaldende og særligt i samhørighed med andre ingredienser kan der optages giftstoffer igennem huden (her hovedbunden), hvilket optages rigtig hurtigt. I og med, at mange af os anvender mange forskellige skønheds- og pleje produkter hver dag, synes jeg det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad det er man kommer på sin krop. Det er langt fra alle mine produkter, som jeg undersøger i sømmene, men det her var alligevel ret tankevækkende. Hvis du vil tjekke dine produkter, skal du blot se efter “DEA” og “TEA” på flasken.

Virker det?

Jeg er rigtig glad for produkterne, og må tilslutte mig mængden af mennesker, som er vilde med Alterna Caviar produkterne. Instant Recovery produkterne har gjort mit hår ekstra blødt og fyldigt, og jeg er rigtig glad for, at der er proteiner i, som kan genopbygge mit skadede hår. Jeg både føntørrer, glatter og får farvet mit hår, så det trænger faktisk altid til en kærlig hånd. Jeg vil varmt anbefale sættet, som kan købes for 249,- pr. flaske eller 229,- pr. stk. hvis man køber to (f.eks. en shampoo og en conditioner) og så er der fri fragt 🙂 Jeg har oplevet leveringen fra Hair247.dk som værende enormt effektiv og hurtig – jeg har som regel haft produkterne indenfor to dage.

Pssst….. Hold øje med bloggen – sætter ét sæt på højkant i en giveaway lige om snart 🙂

Tak til Hair247.dk for sættet. Vil du, hvad jeg tidligere har anmeldt for Hair247, kan du se med her, her, her, her og her. JA de har rigtig mange lækre sager! 🙂

Brunch og frisør

Brunch

Ville lige sige hej! I lørdags havde Niels og jeg besøg af to skønne mennesker, nemlig to af mine mili-kammerater. Der kan godt gå længe imellem vi ses, så det var skønt at have dem på besøg. Vi lavede den lækreste brunch i fællesskab. Jeg lavede bananvafler, granola, lækker kaffe, smoothie og friskpresset appelsin juice. En af vores gæster lavede røræg, bacon og pølser og den sidste havde brød med! Det var så lækkert! Jeg må indrømme, at det var første gang i min levetid, at jeg spiste røræg, men for SILVAN det smagte godt. Mums! I dag, tirsdag, har jeg været på arbejdet i formiddags og så et smut til frisør hos Stinna. Har vidst rost Stinna til skyerne her og her før, men den kvinde kan seriøst sit kram, og så er hun bare en herlig person. Jeg går altid glad derfra, både pga. håret men også fordi det er super hyggeligt at være afsted. Jeg fik shoppet lidt god shampoo hos hende, så jeg har lidt igen. Mit hår blev så sundt af Power Protein shampooen, at jeg nu kan “tillade” mig at vælge en med lidt pleje i også 🙂 Hygger I her i påsken?

Ingredien og besøg hos Stinna Røgen

Først og fremmest rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle. Håber I fik den jul, som I drømte om, og har brugt dagene på at lade op til 2015 🙂

I indlægget her, fortalte jeg om mit første besøg hos Stinna. Siden da, har jeg haft Ingrediens Power Protein produkter på ønskelisten og d. 24. december blev de indlogeret på mit badeværelse, takket være min kære svigerfamilie. Yay!

Klip og farve

Jeg har skiftet hårfarve et utal af gange, og det slider på håret – ikke desto mindre har jeg skiftet igen, da der jo som bekendt skal være et bryllup i 2015. Jeg bestilte tid hos Stinna, og havde på baggrund af mit sidste besøg, store forventninger til min tur i frisørstolen. Mange frisører har lavet lyse striber i mit mørke hår før, men det er aldrig blevet gyldenbrunt, så jeg har faktisk aldrig fået det resultat jeg gik efter.
Jeg satte mig i stolen og fortalte hvad jeg gerne ville have, der skulle ske. No problem – Stinna forklarede, at hun ville lægge tynde, lyse striber i og her efter tone det, så det ville få en gylden farve med spil i. Fabelagtigt, det gjorde vi så. Efter farvningen fik jeg klippet spidser, så mit hår var tip top fint igen. Da Stinna hev føntørren frem, var sandhedens time kommet – og halleluja for en smuk, gyldenbrun farve jeg var blevet udstyret med. Det var p e r f e k t. Jeg er så glad for det, og er endnu mere glad for, nu også at kunne pleje det med de rigtige produkter.

Ingredien Power Protein Ingredien Power Protein

Ingredien Power Protein

Jeg ønskede mig tre produkter fra Power Protein serien, nemlig en shampoo, conditioner og snap leave-in conditioner. Hvis man er vant til en shampoo som skummer på ét sekund som en Colgate tandpasta, bliver man nok skuffet når man får fat  i denne shampoo. Der skal bruges ganske lidt, og den tager også lidt tid at skumme op. Når den så skummer, er den super lækker at arbejde med. Conditioneren er der ingen ballade med. Snap leave-in produktet er simpelthen så let at arbejde med, og det tynger ikke håret. Jeg tager normalt afstand fra conditioner produkter, som der skal blive i håret, da jeg er overbevist om, at det fedter. Det gør denne slet ikke – den er mere vandet, end fedtet, at røre ved, så den generer ikke nogen 🙂 Jeg glæder mig til at se, hvad Ingredien kan gøre for mit hår. Kan købes hos Stinna Røgen, Frederiks Allé 94, Århus. 

OBS. Ingredien produkterne er svanemærket og fås med og uden parfume. De indeholder blandt andet ikke parabener, farvestoffer, allergifremkaldende konserveringsmidler, mineralske olier, paraffin og vaseline.

Den bedste frisør i Århus

Jeg var til frisør i New York i marts, og siden da har håret egentlig fået lov til at passe sig selv. Det var nok i virkeligheden ikke det bedste valg, men sådan blev det altså. Jeg har farvet mit hår selv, med en billig hjemmefarve og gået fra lys brun til mørkere brun, og det er gået glimrende. Mine hårspidser var dog ikke, hvad de havde været og sandheden er, at de var blevet muy muy slidte. Jeg gav mig selv to muligheder: enten shopper du en eller anden deal og får klippet spidserne billigt eller også ofrer du lidt penge på at komme til en god frisør, og får mulighed for at få en lidt lækker oplevelse. Jeg er jo lidt en sucker for luksus så jeg valgte mulighed nummer to, og bestilte tid hos Stinna, som har salonen ‘Stinna Røgen‘ på Frederiks Allé 94 i Århus. Jeg mødte op og blev hilst velkommen i det store, lyse lokale som virkelig er lækkert indrettet. Man hænger sit overtøj på smukke HAY bøjler og kan sætte sig til rette i de smukke stole ind til Stinna eller Zadie er klar til en.

Kaffe hos Stinna Røgen

Stinna startede med at snakke lidt med mig om mit hår, og er du vimmersvej jeg blev klog på bare fem minutter. Hun fortalte mig, hvordan skadet hår fungerer; altså hvordan det skal plejes. Selvfølgelig skal det have fugt, ligesom jeg har givet det, men det er nødt til at blive genopbygget med protein inden man tilfører fugten, fordi det ellers har svært ved at modtage den fugt man giver. Med det sat på plads, blev mit hår vasket i proteinshampoo og balsam og herefter klippet. Der skulle et godt stykke af for at jeg kunne kalde mit hår for sundt, men det blev bare så fint og snakken gik lystigt under hele klipningen. Mange frisører pladrer på den der dybt forstyrrende og irriterende måde, men ikke Stinna. Det var som at blive klippet af en god veninde, på den måde snakken gik på. Er for øvrigt helt overbevist om, at hun var tosset med min imitation af Linda P’s joke om Rasmus Seebach – jeg griner stadig.

Bedste frisør i Århus

En klipning hos Stinna koster 400,- og for en studerende kan alle beløb over 50,- lyde skræmmende, men efter endt klipning vidste jeg at pengene var givet godt ud. Jeg havde fået mit luksus, en lækker kop kaffe med et lille marcipanbrød til, en god snak og en smuk frisure udført af en professionel frisør – kan man prissætte det? Bonus info: Da jeg stod ved skranken siger Stinna: “Nå, jamen jeg kan da gætte, at du er studerende? Så får du 10% rabat.” Sikke en glædelig overraskelse. 360,- kom jeg af med og jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal booke tid hos Stinna. Det kan man for øvrigt gøre online. Nej, jeg har ikke prøvet ALLE frisører i Århus, men jeg er stadig overbevist om at Stinna Røgen er den bedste frisør i Århus.Tak.

 

Trilliant

Sebastian Trilliant…

Jeg elsker at få pakkepost. For præcis syv dage siden bestilte jeg denne skønne spray hos lookfantastic.com, da min egen var ved at løbe tør.
Nu er den her, og glæder mig over, at have fået fyldt depotet op 🙂
 

Sprayen beskytter ved føntørring og glatning/krølning og helt op til 250 grader. Der er let shimmer i sprayen og den er helt uden parabener.
Den skal rystes let før brug, for at blande de to faser.
Jeg købte den for 120,- inkl. fragt til Danmark. (Husk, der er studierabat via Unidays!)
 

Cocopanda

Tre yndlings fra Cocopanda…

Så blev det tid til et lille skønheds-indlæg.
Jeg har længe overvejet, om der skulle laves et indlæg med mine beauty-rutiner – det er i hvert fald på overvejeren.
I mellemtiden får I dette – et indlæg om tre af mine yndlings beauty-ting fra Cocopanda.dk.
 
HVAD ER
 
 
Til jer, der endnu ikke har besøgt siden – DO IT! Man kan få sit fix af beauty sager med alt fra parfumer, make up og shampoo til lækre GHD glattejern langt under vejledende udsalgspris 🙂
 
 

To af tingene bruger jeg i min hverdag, og den sidste er et dream-item, som jeg havde mulighed for at prøve efter min Face-mapping i sin tid.
 
Denne rens er en del af min daglige hudplejerutine. Jeg “mødte” den første gang under min Face-mapping, hvor jeg blev introduceret til alle de lækre Dermalogica produkter. Find Dermalogica hos Cocopanda lige her.
 
Hvorfor elsker jeg denne rens?
Den er meget drøj i brug og en flaske på 250 ml holder derfor længe.Den har lidt konsistens som en gel og skummer let når man arbejder med den i hånden og masserer den på ansigtet.
Huden er ren og frisk efter anvendelse af gel-rensen og klar til den videre rutine. Jeg bruger Ultra Calming Mist og Active Moist, som også fås på Cocopanda i deres sortiment af Dermalogica.
 
Pris: 229 kr.
 
Jeg skiftede for ganske nyligt shampoo fra Hydre serien hos Sebastian til Penetraitt, da mit hår trængte til at blive “genopbygget”. Find hele Sebastian sortimentet hos Cocopanda her.
 
Hvorfor elsker jeg denne shampoo?
Efter skiftet til denne shampoo er mit hår blevet mere sundt at se på og det ser ikke så slidt ud mere, trods det både bliver farvet og glattet hele tiden 😉
Shampooen er kanon til hår der trænger til en frisk start, når en almindelig fugt shampoo ikke er nok til at rette op på lokkerne.
 
Pris: 140 kr.
 
Dette item er nok det, som jeg har glædet mig mest til at skrive om
Det er nemlig det item, som jeg endnu ikke ejer, men har haft mulighed for at prøve ved flere lejligheder.
Normalt, når jeg anvender min Clinique pudder, bruger jeg først concealer til røde områder, og derefter min pudder.
Men med denne pudder fra Jane Iredale, som du finder her, behøver du blot den og intet andet for at få en smuk hud.
 
Hvorfor elsker jeg denne pudder?
Den står øverst på ønskelisten i år, fordi den som mineralpudder er så lækker i konsistensen og føles let på huden. Til trods for den FANTASTISKE dække evne, føler man sig ikke sminket og man mærker ikke man har den på. I LOVE IT!
 
Pris: 369 kr.
 
 
 
 
 

Toni-2526Guy-25C3-2585rhus

Toni & Guy i Århus

Hej piger,

Jeg vil fortælle jer om den skønneste dag, jeg havde i går.

En kollega fik for noget tid siden en henvendelse fra en sød pige, som spurgte, om min kollega ikke kunne tænke sig at sidde hårmodel for Toni & Guy. Det fortalte hun så videre til mig, og jeg tilmeldte mig casting her i Århus.
Vi mødte op på Århus Tech kl 09:30 og der var nok en tyve stykker mødt op. Her efter blev vi kigget på og talt med, og til sidst var vi 7 personer som skulle shines op med klip, farve, styling, fitting & make-up. Yahu!

Vi fik ordnet hår af Franceso, Emma og Jodi fra London – de var bare dygtige. Stemningen var i top og man følte sig i über professionelle hænder. De lavede frisurer fra deres nye Lookbook.  
Der blev lagt make-up, og så tog vi afsted mod Scandic i Østergade. Her skulle showet stå om aftenen. Vi fik udleveret lækkert designertøj, som vi skulle have på – det var så fint! Nogle designs mere specielle end andre 😉


Klar til show kl. 19.00 og færdig kl ca. 21.15.
Efter endt show vrimlede det med frisører på scenen som tog billeder af alle os modeller – jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var næsten helt paparazzi agtigt! Men hold op en sjov oplevelse 🙂



Jeg gik hjem godt træt, med flot hår og lækre produkter i min Goodiebag.