Flødeboller

DSC03491

Min nye favorit-snack…

Hello!

Halløjsa for et herligt vejr det har været i går og i dag, hva’?
Jeg har i går været en tur i MR scanner med min nakke/ryg og føj da for et rør man skal ligge i. Det var SÅ klaustrofobisk. Jeg klarede dog alle 25 minutter og overlevede 😉 
I dag har jeg været på arbejde, og vi har simpelthen fået så mange nye sko – det kribler i fingrene, man vil jo gerne have en af hver…

Og så.. Har længe været fan i skyr i små mængder; som f.eks. en klat ovenpå grød, men har nu fået øjnene op for skyr med smag!


Disse lækre sager indeholder 0,3-0,4 % fedt og fås med hhv. fersken og passionsfrugt og hindbær. De indeholder ydermere ca. 105 kcal pr. bæger.
Grundet den høje mængde protein mætter de rigtig meget og smager himmelsk! Mums

Som jer der følger mig på Instagram (@m_vinther)ved, så lavede jeg flødeboller her til aften med ristede marcipanbunde. 
Skulle jo lige afprøve min nye Kitchenaid maskine..


Hav en dejlig aften 🙂


DSC02488

Farverige flødeboller

Hej derude,

Jeg laver jo jævnligt søde sager. I husker måske opskriften på flødeboller her?

Siden da, har jeg fået flere erfaringer med det lidt svære projekt og har fundet min yndlings-metode.


Efter at have nærstuderet flere Youtube videoer og opskrifter, fandt jeg frem til teknikken.

1. Kog sirupmassen op til 117 grader.
2. Lad flødebollerne stå i en halv time inden pensling med chokolade.
3. Pensl chokoladen på – ikke dyppe! 

Smagskombinationerne var mange denne gang.
Møårk chokolade med mandler, frysetørret solbær som pulver og lakridspulver.
Hvis chokolade med frysetørret hindbær eller lakridspulver.
Mulighederne er uendelige!



FBlog1

Guide til flødeboller

Hej folkens,


Som lovet kommer her opskriften på flødeboller. Jeg har prøvet mig frem et par gange, og dette er hvad jeg er kommet frem til.

Denne opskrift giver ca. 13 stk.


Ingredienser


75 g sukker
80 g glukosesirup
30 g vand
1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker.
1 bæger pasteuriseret æggehvide.
2 spsk sukker.


Til overtrækket og bundende skal du bruge 150g god mørk chokolade. (70%)


Du skal bruge så meget marcipan, at du kan skære 13 bunde af rullen. Tykkelsen bestemmer du selv 🙂


Så går vi igang…

  • Start med at smelte chokoladen i en gryde eller skål over et vandbad. 


  • Først forbereder du bundene. Tag de afskårne bunde og læg dem på noget bagepapir. Herefter pensler du dem med chokolade – kun på den ene side – og stil dem på køl.


  • Kom glukose, sukker, vand og vanilje ned i en gryde og smelt det sammen. Det går stærkt, så lad være med at gå fra det. Det er klar når det er en gennemsigtig masse og det er smeltet helt sammen.


  • Pisk æggehviden til en glat skum.



  • Hæld så sukkermassen fra gryden og ned i skålen i en tynd strålen imens du pisker. Fortsæt med at piske til massen er blank og fast.
  • Kom massen i en sprøjtepose og brug en tylle med stort rundt hul (Jeg bruger tylle nr. 1A fra Wilton)


  • Vend de chokoladepenslede bunde, således at den side der ikke er chokolade på, vender op ad. Sprøjt så skummet på som du ønsker det.

  • Nu skal de overtrækkes. Der er mange måder at gøre det på, men jeg har fundet ud af, at det for mig er lettest at pensle det på. Jeg bruger en stor pensel og starter nedefra og op.
    Så snart de er blevet overtrukket, skal de på køl så de ikke falder sammen.


De kan evt. pyntes med kokos, frysetørrede bær eller nødder 🙂


Velbekomme!


DSC013951

På kanten af kreativ

Hej piger,


Der er lidt stilhed på bloggen – skal aflevere BA projekt i overmorgen.. Hjælp! 


Anyways, når jeg i ny og næ giver mig selv lov til overspringshandlinger, bliver det ofte noget med at være kreativ. I dag blev det til flødeboller og lidt fondant sjov. 


Synes I skulle se lidt billeder af, hvad jeg fik lavet.


Torsdag eller fredag lægger jeg opskrift og guide ud til mine flødeboller – så kan I selv eksperimentere med de lækre sager 🙂


Denne gang lavede jeg dem som jeg plejer med marcipanbund og mørk chokolade, men med frysetørret hindbær på toppen. Det ser flot ud og giver lidt ekstra smag. 

Fondant roser i hvid med sølvkant. Super fine og meget lette at lave. Måske jeg skulle lægge en guide op?

Ses 🙂