Film

Midnatspremiere på Hobitten

Vi har en “tradition” for at se Hobitten filmene til midnatspremiere, når de kommer ud. Det har vi i hvert fald gjort med alle Hobitten filmene, og det må vel være en tradition efterhånden så? Jeg er ikke inkarneret Tolkien fan, faktisk så jeg først Ringenes Herre trilogien dagen før vi tog ind og så den første film om Hobitten. Afsted det gik, og pludselig har vi nu set alle Hobitten film, og har ret små øjne dagen derpå.

Kan du heller ik’ sove?

Jeg ville jo være maks forberedt, så jeg havde planlagt lur fra 17-21, men jeg er åbenbart elendig til at sove om dagen, så det fungerede ikke super godt. Det er vildt mærkeligt at gå og gøre sig klar til at skulle afsted hjemmefra kl. 22-23 stykker om aftenen, men også sådan lidt hyggeligt på en måde. Jeg var rigtig træt, så var noget bekymret for, om jeg kunne holde mig vågen. Det skulle dog vise sig at gå rigtig fint.

Hobitten - Femhæreslaget

En klam ork

Filmen tog fat, hvor den forrige sluttede og Smaug havde ild i maven på vej ind over byen i vandet. Thorin var blevet noget penge/slange syg efter ophold i slottet, og Gandalf sad fortsat fanget i et bur hos de ret så ulækre orker. Ham det hvide bæst – Azog – er da noget af det klammeste jeg nogensinde har set. Og så kan han svømme! (Spoiler alert)

Når man tænker på, at filmen skal lede op til den første film om Ringenes Herre synes jeg fint, at det hang sammen. Jeg kan ikke sige så meget om universet og selve filmen, den synes jeg skal ses, og også fordi jeg ærligt talt ikke er super meget inde i det. Men se den – den er flot!

En aften med dræbte fasaner

Det er længe siden, at jeg læste første bog om Afdeling Q, nemlig Kvinden i Buret. Jeg blev vældig grebet af Jussi Adler Olsens skrivestil og skyndte mig at få læst Fasandræberne også – de er kort sagt bare  must reads. I aften er der forpremiere på Fasandræberne i Biocity Aarhus og hold op jeg har haft mine billetter længe. Jeg skyndte mig at slå til, da jeg fik mailen omkring arrangementet og fløj ned og lagde billet ind (haha) på to billetter.

Fasandræberne-Foto-Christian-Geisnæs

Fasandræberne handler om efterforskningen af et mangeårigt gammelt mord på et søskendepar tilbage i 1987, og det er naturligvis Carl Mørck og Assad der står i spidsen, selvom det ikke altid er lige populært. Vi møder den noget anderledes Kimmie, som vandrer Købehavns gader tynde med en byrde, som hun længe har båret på. Jeg glæder mig usigeligt meget til at opleve Fasandræberne på det store lærred og se om opfølgeren til Kvinden i Buret lever op til forventningerne fra bogen.Uddrag af Fasandræberne

Ovenstående er prologen fra selve bogen og lægger rimeligt fint stilen for hvordan Jussi skriver. Man bliver virkelig draget af bøgerne og seneste skud på stammen, som er udgivet – Marco Effekten – var lige så fantastisk. Jussi har imidlertid annonceret at der kommer endnu en bog i rækken og er I vimmersvej jeg glæder mig. Jeg skal nok opdatere om, hvordan jeg synes filmen er når jeg er færdig med at proppe mig med popcorn og bland selv slik.

1m-decorating-tip-cg2-p5190

Lær at lave rose swirl // Video

Jeg havde lidt frosting til overs, og fik lyst til at prøve at filme et fint rose swirl – kunne jo være, at nogen kunne bruge det til noget 🙂
OBS: Husk at maksimere video vinduet & husk lyd 😉


Jeg bruge den åbne stjerne tyl fra Wilton der hedder 1M.

fiktionogkultur.dk_

Kvinden i buret..

Pyh jeg synes der er rimelig meget tryk på for tiden. Kender I det? De der perioder hvor der simpelthen sker for meget på en gang og det er lidt svært at overskue hele baduljen.
Så skal der vælges noget fra og skabes luft – det kan været svært, men det kan været livsnødvendigt..
 
Lige et par vise ord, inden I skulle høre om min weekend!
I dag efter job kom min mor til Aarhus og vi hentede sammen takeout hos Olinico. Til jer, der endnu ikke har været hos Olinico og hente mad endnu – DO IT!
 
Anyhow. Bagefter gik turen til Biocity, hvor vi så “Kvinden i buret”. Vi er begge fans af alle bøgerne om Afdeling Q, så forventningerne lå højt, da vi ankom (lidt sent) til biffen.
 
Source: fiktionogkultur.dk
 
Allerede fra begyndelsen af filmen, var jeg fanget.
Filmen fanger i høj grad højdepunkterne fra bogen, men får naturligvis ikke alle detaljerne med.
I hovedrollen som Carl Mørch ses Nikolaj Lie Kaas, som løfter rollen til flotte højder med sin sarkastiske, lettere nedladende og samtidig dybt professionelle personlighed.
Fares Fares i rollen som Assad overraskede mig meget, da han udseendes mæssigt slet ikke stemmer overens med billedet jeg har fået af ham via bogen. Han spillede dog rollen formidabelt og fik de små lingvistiske træk, som er meget karakteristiske for Assad med.
Sonja Richter spiller den bortførte Merete, som bliver udsat for en umenneskelig tortur i trykkammeret af sin fangevogter. Jeg blev fysisk dårlig af scenerne fra trykkammeret, men dette skal kun forstås som, at det var en meget overbevisende sceneopsætning samt skulespil fra Sonja, næsten uden at sætte ord på det hun følte.
Den der spillede mest fantastisk og rørende var dog Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Merete Lynggaards lillebror, som er psykisk syg. Uden ord formår han at spille en så overbevisende rolle som psykisk syg, at man føler en trang til at passe på den stakkels fyr.
De allervarmeste anbefalinger her fra – se filmen.
 
Source: nordiskfilm.com
 
 

TheButler1

The Butler forpremiere..

Jeg fik mulighed for at købe en forpremiere billet til filmen “The Butler”, da jeg er medlem af Biografklub Danmark. Som sagt, så gjort!

 
Filmen handler om Cecil Gaines, som man følger fra han er en ung arbejderdreng i bomuldsmarkerne til han igennem tilfældighederne bliver udlært butler og ender med en stilling i Det Hvide Hus.
Racepolitikken bliver diskuteret og kommer tæt på Cecil Gaines selv, da hans søn engagerer sig helhjertet i kampen for de sortes rettigheder.
Det er historien om en kærlig og stolt familiefar, politik og livet i det Hvide Hus – den har det hele.
 
 
 
Hovedrollen Cecil Gaines spilles af Forest Whittaker, som løfter rollen til sublime højder. Man bliver draget ind i den verden af uretfærdighed, kærlighed og politik, som skabes af og omkring Forest Whittaker’s karakter.
 
 
Cecil Gaines’ kone Gloria spilles af Oprah Winfrey. Til trods for, at hun har lagt skuespillet på hylden i lange tider, formår hun at spille en overbevisende rolle som den kærlige mor, festlige veninde og forstående kone.
 
Filmen får 5 ud af 5 stjerner her fra – er bare ked af, at jeg ikke havde kleenex med!
 
 

00026113_3096-dage_plakat-dk_360

3096 dage på 111 minutter..

Vel hjemvendt efter en aften på Trøjborg. Kæresten og jeg tog cyklerne og hjulede af sted til Metropol biografen på Trøjborg for at se filmen “3096 dage“.
Til dem, der ikke lige ved det er det filmen om Natascha Kampusch og hendes liv som bortført i 8 år.
 
 
En ganske udmærket film. Det der skinner mest igennem er klart Thure Lindhardt’s pragt præstation. Han gør det virkelig fantastisk i denne film. Den falder dog igennem på, at have lavet voice-over på Trine Dyrholm. Når man kender hendes stemme, virker det helt absurd at høre en ærkebritisk, og meget lys, kvinde stemme tale oveni Trine’s mundbevægelser.
Det var ikke en super fantastisk film, men den var god og skildrer en masse følelser rigtig fint.

 
Her ses Natascha ved premieren på filmen. Den lille pige, som spiller hende i starten af filmen ligner faktisk rigtigt godt 🙂