Cupcakes

Lemon3

Lemon Drizzle Cupcakes med Meringue Frosting..

For nyligt fik jeg serveret en lækker Lemon Drizzle Cake af min kære veninde, Camilla Citron. (Ja, det hedder hun..)
Den smagte SÅ godt, og jeg blev straks kreativ og tænkte cupcakes.
Til jer der ikke kender denne lille kage, er Lemon Drizle en typisk Britisk dessert, hvor man først bager en kager og overhælder den med en citronsirup bagefter. Opskriften kommer her..

 Opskrift til 9 stk


DEJ

90 g smør (blødt)
120 g sukker
2 æg
190 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
1½ spsk citronsaft
1½ spsk citronskal
Vanilje
½ dl A38, mælk eller andet neutralt.

  • Pisk smør og sukker til en luftig masse. Tilsæt æggene.
  • Rør A38 i.
  • Rør mel og bagepulver sammen og tilsæt til dejen.
  • Tilsæt citronsaft, citronskal og vanilje.
  • Fyld dejen i dine cups så de er fyldt 3/4 dele. 
  • Bag i CIRKA 20 min ved 200 grader.
  • Det er en meget kompakt og ikke så luftig cupcake, men frygt ej – den bliver lækker moist når der kommer drizzle hen over. 

Drizzle

1½ dl citronsaft
5 spsk sukker
Lidt citronskal 

  • Kog sammen til en jævn masse.
  • Når kagerne kommer ud af ovnen prikkes de med en tynd kniv eller en tynd strikkepind og citronmassen hældes hen over med en spiseske.


Meringue Frosting
1½ pasteuriseret æggehvide
Flormelis

  • Pisk æggehviderne stive.
  • Tilsæt flormelis og pisk længe, til den rette smag og konsistens er opnået. 

Jeg har tyllet med Wilton 1M og cupsne er fra Miss Etoile.
Mine sommerfugle sprinkles er også fra Miss Etoile.  





1m-decorating-tip-cg2-p5190

Lær at lave rose swirl // Video

Jeg havde lidt frosting til overs, og fik lyst til at prøve at filme et fint rose swirl – kunne jo være, at nogen kunne bruge det til noget 🙂
OBS: Husk at maksimere video vinduet & husk lyd 😉


Jeg bruge den åbne stjerne tyl fra Wilton der hedder 1M.

DSC04519

Peberkage-cupcakes med cheesecream frosting, karamel og brændte mandler…

Jeg har længe haft kig på denne slags cupcake, og nu fik jeg endelig en anledning til at lave den. Jeg har valgt at lave en ordentlig spandfuld cupcakes til de hjemløses jul her i Århus, og denne cupcake er altså en del af mit bidrag.
Her kommer opskriften på hhv. kagen, cheesecream frosting og karamel samt brændte mandler. Here we go

(Husk, at du stadig kan nå at deltage i min Giveaway lige her)


Har fundet selve kageopskriften og idéen hos Sweet and Simple her.

12 stk cupcakes 


250 g blødt smør

180 g sukker

40 g brun farin

1 tsk vanilje
250 g mel
1 tsk kanel

1 tsk nelliker
1 tsk ingefær

1 tsk bagepulver

4 æg

Lidt mælk 

  • Tænd oven på 180 grader (ikke varmluft). 
  • Pisk smør og sukker til en luftig masse og bland farinen i. Tilsæt æggene et efter et.
  • Bland de tørre ingredienser i en skål og kom i. 
  • Hæld lidt mælk i til sidst, for at få en jævn dej.
  • Fordel i dine cupcake cases og bag i ca. 17 minutter.
    (Du skal kunne stikke en tandstik i kagerne, der kommer op uden dej på)

Cheesecream frosting


200 g philadelphia
50 g blødt smør
Flormelis

  • Undgå smørklumper i massen ved at anvende philadelphia og smør ved samme rumtemperatur. 
  • Mix det hele og kom det flormelis i du synes der giver den smag du kan lide 🙂 
  • Jeg har brugt tyllen fra Wilton der har nr. 6B.

Karamel

100 g sukker
1 spsk vand
1 del fløde

  • Varm sukker og vand op i en gryde ved maks varme til det bliver brunt.
  • Først bliver det hvidt, så pulver agtigt og så smelter det igen og bliver brunt. 
  • Når sukker og vand bliver til en brun og glat masse tages den af varmen og fløden hældes i under kraftig piskning til en jævn karamel. 


Brændte mandler 

100 g mandler
100 g sukker
1 dl vand

  • Varm sukker, vand og mandler op på panden til det karameliserer og bliver til en brun masse. Skru ned for varmen og vent på, at sukkeret klumper og bliver ru at se på. Skru op for varmen igen til mandlerne får en blank, men ru overflade.
  • Hæld dem på et stykke bagepapir og køl af. 

GOD BAGELYST!




Red1

Magi hos Serenity ..

I går var Niels og jeg jo i København og jeg havde ét klar mål med dagen. Jeg MÅTTE forbi Serenity Cupcakes i Grønnegade. Min eagerness stammer fra de smukke billeder som indehaveren Mariam Mistry uploader på sin Instagram profil og på butikkens Facebookside. Da jeg selv er passioneret cupcake bager, måtte dette sted jo være lige noget for mig. 


Det er svært at beskrive den stemning der rammer en, når man træder ind i Serenity. Shoppen er smukt indrettet, og er beyond cosy. Alt lige fra tapetet til porcelænet er nøje udvalgt og hele konceptet går op i en højere enhed. De smukke cupcakes er linet op i en glasmontre og skilte fortæller en, om de forskellige varianter. Til sin cupcake kan man købe forskellige drikkevarer, blandt andet te fra Perch’s Tehandel. (Jeg er fan!)

Under vores besøg var butikken velbesøgt og emmede af afslappende gæster, der virkelig nød at være der. En ting jeg lagde mærke til, var den hilsen som alle fik når de forlod shoppen igen. Der var ikke en eneste gæst, som ikke fik ønsket en dejlig dag og en god jul. Sådan noget lægger jeg jo meget vægt på, og ved hver eneste hilsen virkede det ægte og velment. 

Vi fik vores cupcakes på det smukke Royal Copenhagen stel (Blå Mega) som også bidrager til helhedsoplevelsen af luksus, hygge og hjertevarme. 



Vi købte først en Lady in red, som er en rabarbercupcake med hvid chokolade og cheesecream frosting.
Efterfølgende måtte vi have en til og valgte en Rocky Mountain, som er en chokoladecupcake med digestive og marengs påtoppen. 
Begge kager var meget lækre, moist og lige som jeg kan lide mine cupcakes. En million stjerner til hele oplevelsen hos Serenity fra mig (og Niels!). 
Jeg glæder mig allerede til mit næste besøg – hvilken kage skal jeg mon have næste gang…
Du kan se alle flavours og læse mere om Mariam og Serenity på hjemmesiden, som du finder her


Light

En dag i København..

Sweet heavens jeg var træt, da jeg endelig kom hjem i går. Jeg skulle aflevere eksamensopgave på CBS inden kl. 12.00, så Niels og jeg havde planlagt en herlig dag i storbyen med afgang fra Århus kl. 07.27. Toget var så aflyst og DSB damen nægtede at sælge os pladsbilletter til næste afgang, som ville blive stopfyldt grundet aflysningen. Super. Vi blev proppet i en taxa mod Fredericia, for at fange et lyntog 09.09 – og nåede det. Fortsat, ingen pladsbilletter, men vi fandt heldigvis en plads.
Jeg var på CBS 11.45 til aflevering – pyh. Behøver jeg forklare min holdning til DSB? 😉

Anyhow. Resten af dagen var perfekt. Det var en skøn dag med shopping, cafébesøg, besøg hos Serenity Cupcakes og aftensmad hos svigerfamilien. Glæder mig meget til at fortælle om mit besøg hos Serenity, som var første gang jeg var der 🙂



DSC04191

Æble/kanel cupcakes med chai frosting..

Så er den her. Har bagt æble/kanel cupcakes med chai frosting og I skal selvfølgelig have opskriften.
Det er et lille vidunder af en kage – jeg holder jo meget af chai latte, så den gik rent ind hos mig.
 

Opskrift til 8 stkCupcakes
 
1 æg
90 g rørsukker
50 g blødt smør
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
1 dl mælk
130 g revet æble
150 hvedemel
1 tsk bagepulver
 
  • Pisk smør og sukker til en luftig masse.
  • Tilsæt ægget.
  • Bland de tørre ingredienser sammen.
  • Kom skiftevis mælk, og melblanding i dejen.
  • Slut af med at komme æblet i.
  • Fyld dine cups 2/3 op og bag i 30 min ved 175 grader (ikke varmluft)
 
 
Opskrift på Chai frosting
 
140 g Philadelphia (stuetemperatur)
59 g blødt smør (stuetemperatur)
Lidt chaipulver
Lidt chaisirup (F.eks. 1883)
Lidt kanel
Flormelis efter ønske
 
  • Rør smør og Philadelphia sammen med en stor ske eller en dejskaber.
  • Tilsæt noget sirup meget forsigtigt og meget lidt ad gangen, så det ikke skiller.
  • Tilsæt chaipulver og flormelis til den ønskede smag er opnået.
  • Swirl frosting på dine cupcakes, når de er kølet ned og drys en smule kanel på som pynt.
  • Server med en kom lækker te.
 
 

 
 
 
Det er en skøn kage med en skøn smag – skal I prøve at bage den?
 


 


DSC03812

Chokolade, dulche de leche & mascarpone..

Så blev det cupcake tid igen..

Denne gang blev det til chokolade cupcakes med fyld af dulce de leche, toppet med mascarpone frosting.

Jeg kogte en omgang kondenseret mælk her den anden dag, og da facinationen af, at det blev til karamel havde lagt sig tænkte jeg: “Hvad skal jeg mon bruge det til…”
Tadaaa – opskriften kommer her.

Opskrift til 6 stk.

100 g smør (blødt)
1 dl sukker
1 spsk vaniljesukker
2 spsk kakao
2 små æg
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g hakket chokolade
 
  • Mix smør, sukker, vanilje og kakao sammen. Tilsæt æggene.
  • Hæld hvedemel og bagepulver ned til blandingen og tilsæt chokoladen til sidst.
  • Fyld cups’ne 2/3 op og bag i 25 min ved 175 grader til du kan stikke en kniv i kagerne uden der kommer dej på.
 
Dulche de leche
Kog en dåse kondenseret mælk uden etikette i 3 timer og lad køle af.
Så får du den lækreste karamel 🙂
 
Mascarpone frosting
 
1,25 dl fløde
170 g mascarpone
115 g flormelis
1 tsk vanilje
En knivspids salt
 
Pisk fløden til skum og vend det med mascarponen, flormelis, vanilje og salt.

  • Når kagerne er kølet af laver du hul i midten med enden af en træ-grydeske.
  • Fyld noget karamel i en frysepose og klip hul i hjørnet. Fyld karamel i udhulningen.
  • Da min frosting blev ret flydende skulle den hældes på og ikke swirles 🙂 

DSC03800

Mozart cupcakes – musisk sødme…

Hej cake-lovers!

Hjemme igen fra en dejlig tur til Østrig. Turen bød på masser af smukke vandreture i de flotte bjerge – føler jeg har gået en million kilometer og er tosset med det 🙂
Anyhow – det vrimler med Mozart kugler i Østrig, og det inspirerede mig til en cupcake. Her kommer så billeder af resultatet samt opskriften som jeg selv har lavet 🙂 De smager 
S K Ø N T !


Opskrift til 11 stk

2 æg
100 g sukker
100 g smeltet smør
2 tsk vanilje
50 g hakket mørk chokolade
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
60 g revet marcipan

6 Mozartkugler, delt i to.
(11 halve til kagerne, og én til dig 😉 )

  • Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
  • Tilsæt vanilje, hvedemel og bagepulver og rør rundt. (Jeg bruger mig elskede KitchenAid)
  • Tilsæt marcipan og smør til sidst og slut af med at komme den hakkede chokolade i.
  • Fyld cupcakeformen med 1 cm dej og læg en halv Mozartkugle med den runde side op ad ned i. Hæld nu mere dej ovenpå, til cuppen er fyld 2/3 op.
  • Bag i 20 minutter ved 180 grader – ikke varmluft. 


Marengs frosting (Meringue)
2 pasteuriserede æggehvider
200 g flormelis
Lidt citronsaft

  • Pisk æggehviderne helt stive og tilsæt flormelissen langsomt.
  • Pisk længe, til den er hel fast og ikke falder sammen.
  • Tilsæt evt. lidt citronsaft eller limesaft for at gøre den mindre sød. 

Pynten er hakket usaltede pistacienødder, spiselidt guldglimmer og hakket chokolade. Som prikken over i’et er der påsat G-nøgler.
 

Jeg serverede dem med kaffe og te til folket og de gik rent ind. Det er så rar en følelse, når man selv har kreeret en opskrift på en kage og folk kan lide den – succes! 
Håber I kan lide den, og er friske på lidt bagning her i ferien 🙂

Tværsnit af kagen – mmmmm….



DSC03386

Cupcakes med stevia…

Kære cake-lovers..

I anledning af, at jeg var inspireret af mine nye cupcake cases fra Miss Etoile, og at det er min mors fødselsdag i dag, måtte jeg jo bage cupcakes. (Of course!)
Jeg bagte vanilje cupcakes på en ny måde – nemlig uden sukker, men med stevia sukker i stedet. Det indeholder ingen kalorier. Halleluja for et scoop. Jeg var noget skeptisk overfor, om det nu også ville smage ordentligt, men det kunne jeg hurtigt tage i mig igen. 
Hvad er Stevia? Find svaret her
Sådan skulle de have set ud. Marengsen faldt imidlertid sammen, og jeg måtte rethinke mit design 😉

I kageopskriften skulle der 140 g sukker i, hvilket svarer til ca. 560 kcal. 
I Stevia sukker er der 390 kcal pr. 100 g, MEN der skal kun bruges meget lidt.
Jeg kom 17 g Stevia i, hvilket svarer til ca. 66 kcal. 
Man sparer næsten 500 kcal (hvilket kan sidestilles med en times Bodyfit f.eks..)
Det er jo næsten sund bagning. 😉

Et tværsnit af en af kagerne.
Jeg havde fyldt cupcakesne med hindbærmousse og tobleronecreme. Mums!
Hindbærmoussen var også sødet med Stevia i stedet for sukker. 10 gram skulle der blot til, imod de 100 gram sukker jeg plejer at bruge. 

Stevia er helt klart noget jeg vil bruge i min bagning fremover, meeen rigtigt sukker står nu stadig i skabet. 
Kagerne bliver lidt mere blege og hæver lidt anderledes, så når der skal bages noget, som ikke skal tildækkes af frosting, vil jeg nok bruge almindelig sukker. 

DSC03285

Cupcake tid..

Hej derude..

Jeg er tilbage på min pind efter 10 dage i Skive som underviser.
Det var 10 lange, men enormt herlige dage. Søndag sneg en lumsk forkølelse og feber omgang sig ind på mig, og fik lagt mig vandret. Mandag sad jeg i rædselsstolen og fik taget en visdomstand. Alt dette betyder: Syg Mette med meget meget ondt i munden. Bum.

Anyways.. Niels skal have kage med op på VIA i morgen – juhuu, en undskyldning for at afprøve nye cupcake idéer.


Jeg bagte lyse cupcakes med vanilje, som er en god “basis” cupcake, de fleste kan lide. 
Jeg lavede to slags frosting. En almindelig cream cheese frosting og en cream cheese med kakao. Yummi!

Ydermere bagte jeg nogle små marengs hjerter, som jeg dryssede hhv. frysetørret solbær og lakridspulver på.


På de lyserøde er der frysetørret hindbær og marengs som pynt.

Frosting til 24 små cupcakes
300g philadelphia
70 g usaltet blødt smør
120 g flormelis
Vanilje

Alt efter hvor sød en frosting man ønsker kan der tilsættes mere flormelis.
Bland alle ingredienser til en glat masse.
Indfarv med pastafarve eller kakao.




På de brune cupcakes er der hakket chokolade og marengs med lakrids på som pynt 🙂

Jeg håber, at Niels’ classmates kan lide kagerne. Har netop spist resterne og “behind the scenes” kagerne 😉 Mmmm.