Bolig

Soveværelsesdetaljer

SoveværelseEfter vi er flyttet i noget større, har det simpelthen været en fornøjelse at indrette vores hjem. I vores tidligere lejlighed var vores soveværelse et gennemgangslokale, og sengen var kun skærmet af med et skab. Der var skråvægge og den eneste måde man kunne komme op i sengen på var via fodenden! I dag har vi et lyst og stort soveværelse med rigeligt plads til begge sider, nu også med sengeborde og mulighed for at sengetæppet kan hænge frit ned over sengen. Sengetæppet er fra HAY, og jeg fik det i julegave for nogle år siden. Lampen har vi købt i Bauhaus, billedskinnen i IKEA og ligeså med rammerne. Vi har ind til videre nogle bryllupsbilleder stående, og jeg har netop købt en lille plakat af verden, da den passer godt til os og jeg godt kan lide det simple sort/hvide look. Resten af lejligheden følger lige så stille trop, men det tager tid (og kræver penge!) at få det lavet som man vil have det, så ét skridt ad gangen.

 

Rå designer puder

Og nej. Dette er ikke et sponsoreret indlæg, men et oprigtigt udtryk for begejstring over en hjemmeside, der sælger nogle kick-ass fede puder i et smukt design. Mærket hedder The Black Label og på deres webshop sælger de puder med print, primært i sort/hvide toner, men du kan også finde lidt farve i sortimentet.The Black Label Puder

Det siger ejerne bag The Black Label

Jeg kender Mikkel Poulsen, som er en af hjernerne bag The Black Label, som han driver sammen med en kammerat. Mikkel og jeg arbejdede sammen i en periode på et iværksætterprojekt, så det var derigennem jeg hørte om The Black Label første gang. Nysgerrig efter at vide mere, udspurgte jeg Mikkel over en kop kaffe, for at høre mere om virksomheden og produkterne.
Først og fremmest bad jeg Mikkel om at forklare, hvad det præcist er de laver. Hertil svarede han: “Lige nu laver vi designerpuder med tekstiltryk på begge sider af puden. Vi vil gerne levere puder i høj kvalitet som er produceret her i Danmark, og designet af en dansker. Vi vil også rigtig gerne have motiver, som henvender sig til folks interesser. I dag gør folk meget ud af sig selv og vil gerne være lidt mere individualiseret og i de senere år har de danske hjem også været præget af denne tendens – vores hjem skal afspejle vores interesser.”
Det andet jeg gerne ville vide var, hvorfor de havde valgt navnet The Black Label. Mikkel forklarede, at de havde haft omkring syv navne på bedding, og det endte med The Black Label fordi det var det de bedst kunne lide, og til trods for, at der findes andre virksomheder med samme navn, gav det mening. De ønskede at holde sig fra noget med “puder” eller “pillows”, idet de endnu ikke var helt sikre på, om de skulle udvide sortimentet med andre interiørprodukter på et senere tidspunkt.

Derfor skiller The Black Label sig ud

Det er jo ingen hemmelighed, at der allerede er masser af producenter, som sælger puder med print, og derfor fandt jeg det nærliggende at spørge om, hvor The Black Labels puder skiller sig ud. Mikkel svarede, at der mangler puder, som kan udtrykke folks interesser og give udtryk for, hvem man er som person – og det er dét, som TBL’s puder gerne vil udtrykke. Den første kollektion er med nogle meget “sikre” print, som afbilleder motiver af en kunstner fra Århus, og hun ville gerne have printet sine motiver – derfor er puderne meget unikke og lokale.
Med hensyn til prisen, har ejerne af TBL valgt at sætte den i et leje, hvor man har råd til produktet, men ikke i samme leje som f.eks. By Nord. Med hensyn til kundegruppen, fortæller Mikkel at det er de unge, kvalitetsbevidste danskere, der tør skille sig ud i deres boligindretning og ikke er bange for at have ting i sin indretning, som er anderledes.
Det næste jeg gerne ville vide var, hvorfor der er print på begge sider? Det undrede jeg mig meget over, da der jo kun kan være én side op ad af gangen. Mikkel forklarede, at det var synd med print på kun den ene side, fordi det skulle være synligt ligemeget hvordan man valgte at vende puden (hvis den vælter, bliver flyttet rundt etc.)

Kan man customise en pude hos jer?

Med tiden vil TBL tage op til revision, om de skal have customisable produkter i sortimentet, men lige nu fokuserer de på det nærværende sortiment. Når de ikke er større end de er PT, og betaler den indkøbspris de gør lige nu, er det ikke nu her det skal være. Den store drøm for TBL’s fremtid, er at sælge til flere lande på længere sigt, og I og med, at firmanavnet er på engelsk, er der allerede nu mange kunder, som finder siden.
Jeg glæder mig til at se, hvad The Black Label har til os i fremtiden 🙂

Ny alder og nyt bord

I går fyldte jeg 25 – hurraaaa. Det var en dejlig dag, med alt fra morgenbrød, gaver og friskpresset juice om morgenen, til gæster og kage om eftermiddagen, herunder kanel, og slutteligt sushi. Alt sammen havde Niels planlagt og ordnet – dagen var perfekt. Kagen havde Niels bestilt, da det ville være lidt afslørende at bede mig om at lave en stor kage 😉

Fødselsdagskage fra Langenæs Bageriet

Vi var lige ude et smut, og jeg har længe overvejet et lille bord til stuen, som jeg så fandt hos Søstrene Grene på strøget. Det er så fint med de smukke Kähler vaser og friske blomster – den fine buket fik jeg af Niels til fødselsdagen, der skulle bestemt ikke mangle noget. Den er så flot!

Bakkebord fra Søstrene Grene

Bordet kostede 198,- og kan fås i flere fine farver. Der var også et uden håndtag, som var lidt lavere, og med en kant på. Super flotte og perfekte til den skandinaviske indretning. I love it!

Husk, at I stadig kan nå at deltage i min fine giveaway om en hårkur fra Moroccanoil – deltag her. (AFSLUTTET)

Når jeg skal slappe af

Åh, sådan en søndag, hvor man kan slappe af og virkelig lade tiden flyve, er simpelthen skøn. Vi sov længe i dag, da den stod på julefrokost i går, og dagen startede med rundstykker og god kaffe. Senere gik turen op i byen, hvor vi fik handlet lidt julegaver og købt ind til den kommende uge. “Frokosten” som lå omkring kl. halv fire bød på æbleskiver og aftensmaden bliver noget med nachos, rød cheddar og nogle fyldte pastaer?!. En sund, og nærerig kost, må man sige.
Jeg tænkte, at jeg ville vise jer en lille collage med nogle rigtig hyggeting. Jeg E L S K E R at hygge mig, og har gjort det i stor stil siden jeg var barn. Her er en udsnit af, hvad der højner hyggen her i hjemmet:

Ting til hygge

Pilates måtte / Lys / Serier / Sko / Te / Kop

Jeg har desværre en ryg, som efter et fald i 2009 ikke er helt god længere. Det kræver træning og udstrækning jævnligt for at den fungerer nogenlunde. Jeg har kastet min kærlighed på hjemme-pilates, og i bedste Jane Fonda stil, dyrker jeg pilates i stuen med Youtube som min trænings-buddy. Det styrker musklerne omkring rygsøjlen og er generelt bare rigtig skønt at lave. Jeg laver 30 minutter ad gangen, og det er faktisk ret hårdt til tider! Jeg har fået tilsendt en fin lilla måtte fra AbilicaOnline, og den er det perfekte underlag til min træning.

Nu vi er ved den aktive del af hyggen, så nyder Niels og jeg at gå lange (læs: meget lange) ture rundt i Århus by. Vi har tit planer om en “smuttur” hen efter mælk og to timer senere er vi hjemme igen, fordi vi lige syntes det kunne være hyggeligt at gå lidt længere. Til det bruger jeg mine Lunarlon Flyknit Nike sko i en mega cool grøn farve. Jeg kunne desværre ikke finde et ordentligt billede af dem, men disse er næsten magen til. Der er en god bund i, og passer godt til lange gå-ture. Når vi rigtig skal hygge, køber vi en to-go kaffe hos Emmerys, Sigfreds, Bills eller Baresso og så er vi godt kørende.

Hyggen fortsætter som regel på sofaen under et lækkert tæppe, og meget gerne med en skøn serie på skærmen. I husker måske mine serieanbefalinger fra indlægget her? Scandal, Revenge, The 100 og Suits er der, hvor jeg forsøger at følge med PT. Jeg vil så gerne catche op på Homeland, The Good Wife og The Blacklist, men tiden tillader det ikke lige nu. Og hey – når man har købt Nissebanden og Krummernes Jul på DVD, må man jo sætte det i første række her i december.
Når jeg nu alligevel ser serier har jeg gerne en kop Cool Herbal fra Perch’s ved min side. Mmmmm! Har lige drukket 5 kopper – er det mon lige i overkanten? Jeg tror det. Det smukke lys fra Tromborg er desværre kun et ønske, da jeg har stået med det flere gange og simpelthen ikke har kunnet få mig selv til at betale så meget for et stearinlys.

Hygger I ligesom jeg gør? Eller med noget helt andet? 

Lille Kähler Jubilæumsvase

For efterhånden et godt stykke tid siden var Danmark på den anden ende på grund af en Omaggio Kähler Jubilæumsvase. Jeg hoppede ikke med på ramaskriget, for som alle danskere har haft mulighed for, skrev jeg mig op til begge vaser, da jeg fandt dem enormt flotte og gerne ville shoppe sådan et fint sæt. Som sagt, så gjort – og nu står de her begge.

Lille Kähler Jubilæumsvase

En smuk jubilæumsvase

Meget overraskelse var der jo ikke denne gang, da vi jo allerede kender designet, og dette blot er lillesøsteren. Jeg har hørt ad omveje, at den også findes som kæmpe stor gulvvase, men den er vidst off the market og forbeholdt de få. Begge mine vaser er købt hos Inspiration i Århus, som skrev mig op til begge to for hvad der virker som hundrede år siden. Derfor måtte jeg også grine lidt ad alle de kommentarer, som Inspirations konkurrent Imerco fik med på vejen i sin tid. Der var en der skrev noget i retning af, at de forventede, at Imerco skulle betale hendes fridag nu de ikke kunne levere vasen, da hun havde taget fri for at sidde klar til at bestille. What the….? Det er jo det rene vanvid. På Kählers egen hjemmeside står der, at den lille vase er på lager d. 25/11 og kan købes her. Om det er sandt eller ej vil jeg ikke forholde mig til – dog vil jeg nyde min egen lille smukke sag i mellemtiden og ønske jer, der gerne vil have vasen, rigtig meget held og lykke. Jeg hepper på jer!

Kähler jubilæumsvase lille Kähler jubilæumsvase lille2

Royal Copenhagen sukkerskål

Efter jeg begyndte at drikke en café latte hver eneste morgen, blev jeg efterhånden træt af at skulle hive sådan en 1 kg’s pose rørsukker op fra skabet når der skulle en lille teske sukker i. Det virkede kluntet og ærligt talt også irriterende. Så derfor ville jeg have mig en sukkerskål. Men en sukkerskål er jo ikke bare en sukkerskål. Skal den have låg? Hvor stor skal den være? Hvor skal den være fra? First world problem alert.

Husk du kan vinde KMS shampoo og conditioner i indlægget her.

Jeg faldt i svime over denne Royal Copenhagen sukkerskål i blå mega, men den havde jo ikke noget låg. Og det havde jeg nok egentlig set mig lun på, at den skulle have. Jeg tænkte rent hygiejnemæssigt, var det nok smart. Men da den ikke havde låg, besluttede jeg, at det bare ikke skulle være den – lige indtil en dag…

Royal Copenhagen sukkerskål i blå mega

I Magasin talte med med en sælger om min idé med, at der skulle være låg til og hun kom springene med et smukt trælåg fra HELBAK, som godt nok kostede 50% af prisen på selve sukkerskålen, men som var helt perfekt. Jeg faldt for sættet og shoppede det. Det kan godt betale sig at tænke lidt ud af boksen sometimes. Sukkerskålen kostede 269,- og låget 140,- i Magasin, så udgiften til en enkelt sukkerskål var da der oppe ad. Men så igen – jeg har blå mega kopper, og en skønne dag drømmer jeg om middagstallerknerne også, så det giver god mening.

Sukkerskål1

We were on a break!

Sådan siger Ross i Venner, om dengang han “kom til” at hooke op med hende nede fra kopicenteret, selvom Rachel altid har været the one – og vi ved det allesammen. Derfor blev jeg glad, da jeg kunne deltage i en konkurrence om at vinde en valgfri plakat – og VANDT! Jeg valgte den med Friends citater fordi jeg synes de er så gode. Jeg elsker Friends og dagligt står jeg og stirrer på plakaten og læser citaterne højt for mig selv imens jeg griner. Jep, det kan virke skægt, men jeg nyder det! Ville egentlig have haft den i sort hvid, men den kom til mig i farver og det synes jeg bestemt ikke gør noget. Plakaten er så fin 🙂 Jeg har et lille gør det selv projekt på plakaten (høhø), hvor jeg har købt nogle 32×32 cm rammer i Ikea, og skal indsætte noget tekst, som jeg selv printer. Stay tuned..

Og glem ikke min skønne giveaway med KMS shampoo & conditioner her. (AFSLUTTET)

Plakat med citater fra Friends

Minimalisme fra Søstrene Grene

Søstrene Grene rammer virkelig plet nogle gange hvad angår bolig items. De har den seneste tid både lavet fine lysestager, borde og nu også disse skåle, som jeg fandt for nyligt. Skålene, eller fyrfads holderne om man vil, er ca. 9 cm i diameter, hvide udenpå og kobber farvet indvendigt. De er så søde! Prisen var vidst 27,- pr. stk.
 
 
MossHay2

Hay & Moss Copenhagen..

Jeg fik et mini-abonnement med tre blade af Costume og en abonnementsgave i form af to HAY Kaleido bakker i fødselsdagsgave af min mor – yay! Nu har jeg fået bakkerne hjem, og de er SÅ fine.
Ydermere var der -20% i Moss Copenhagen på Strøget i Århus, da de åbnede i nye lokaler og der røg denne halskæde med hjem. Camilla Citron inspirerede mig til at købe halskæden med et “N” i stedet for “M”, da min kæreste jo hedder Niels. Herlig idé! Den kom ned i 104,- med rabat.
Desværre lyder rygtet, at de ikke holder ret længe, men lad os nu se 🙂


DSC04610

Billige akryl make-up organizers…

Jeg har sukket efter de fine akryl cosmetic organizers, som blandt andre Nomess laver. Men mit luksus-dyr gen stopper altså når man skal betale 500,- for plastik. Ikke på vilkår.
Jeg smuttede en tur på ebay og fandt de fineste akryl organizers til ingen penge!

Den første jeg købte kostede 60,- inkl. fri fragt til Danmark. Find den her. Den kom pakket rigtig fint ind og det gik stærkt med at få den hjem 🙂
Lyset er fra HogM til omkring 40 kr mener jeg.


Den anden kostede så lidt som 37 kr inkl fragt til Danmark. 
Find den her

Mit eneste problem med disse to er alle lipstick holderne. Har ikke brug for alle de små huller, vil hellere have flere større, så må lige på kig igen og se, om en af dem skal skiftes ud med en anden 😉

Jeg er overrasket over kvaliteten til så få penge, og vil aldrig overveje de dyre alternativer man kan få herhjemme igen.