Andre sjove ting

Disse blogposts gider jeg ikke

For nyligt læste jeg et indlæg fra en blogger omkring hvilke blogs hun læser på daglig basis. Det inspirerede mig til at skrive om, hvad jeg altid springer over – for der er helt klart et mønster. Der er nogle typer indlæg, som jeg altid vælger fra og også “unfollower” blogs på grund af, hvis jeg ser en tendens. Men hvilke er det så? Glad for I spør’!

Blogindlæg jeg ikke gider læse

Okay, lad mig uddybe. #1 omkring collager. Jeg er vild med blandt andre Polyvore og har lavet mange collager igennem tiderne – det kan blive SÅ flot. Desværre synes jeg det har taget lidt overhånd i blogland med collager af ASOS, Nelly etc. tøj en masse. Typisk er de også proppet med affiliatelinks, og dem synes jeg også er irriterende. Haha, nok om det. Der er få collager, som jeg gerne klikker ind på, men de blogs, som dagligt poster collager med først det ene, og så det andet – no go til Vinther. Den opmærksomme læser tænker nok, “jamen Mette – har du aldrig selv lavet en Cocopanda collage”? Og jo – det har jeg. Dengang de lige var startet, og man som blogger fik smidt en masse gavekort i ansigtet for små indlæg. It was only funny for a while. #2 omkring sponsorerede indlæg. Jeg har intet imod sponsorerede indlæg, og jeg bruger dem bestemt også selv – men med måde. De blogs, hvis identitet er blevet til sponsorerede indlæg i ét væk, springer jeg over. Hvor er personligheden og bloggeren selv i alt det? Jeg er stor fan af sponsorerede indlæg, når det giver mening, matcher bloggens tema og alt det der. Læs mine ord om præcis dét her. #3 – tjah, jeg er jo heller ikke modeblogger, så det giver nok meget god mening. Har forsøgt mig med outfit posts selv her og her, men de der daglige posts med “se lige hvad jeg har på i dag” orker jeg ikke.

HELDIGVIS er de fleste af de blogs jeg følger en herligt blanding af lidt af hvert, hvorfor det giver mening for mig at følge dem.

Sådan handler du på Ebay

Jeg elsker Ebay. Hold op, hvor har jeg handlet meget på den side og jeg bliver ved med at finde gode sager, som hurtigt klikkes hjem. Jeg finder det dybt facinerende, at man kan købe en dims fra den anden side af jorden og få den sendt fragtfrit hele vejen til lille Danmark, når man tænker på hvad det koster at sende varer indenrigs her i landet. Det kan dog være svært at overskue, hvordan man lige kommer i gang med at handle på Ebay, men det er slet ikke så svært – se bare her.

Hvor starter jeg?

Start med at gå ind på Ebay.com. Jeg bruger stort set aldrig Ebay.co.uk, som også har engelske varer, da jeg altid kan finde jeg skal bruge på den anden. Forskellen er dog, hvad man kan komme til at betale i told og moms. Det vender vi tilbage til. Opret en bruger og bekræft den e-mail som kommer til din indbakke – nu er du i gang. Med et login til Ebay og en Paypal bruger (ikke nødvendigt) er du klar til at handle.

Sådan handler du på Ebay

Hvad vil du købe?

Som man kan se på ovenstående billede har jeg søgt efter en Seche Vite Top Coat. Når jeg shopper på Ebay bruger jeg kun “Buy it now” annoncer, så jeg har ingen erfaring med at begynde at byde på ting. Der er jeg ikke lige kommet til endnu. Men som man kan se, er den øverste en “Buy it now” vare, hvilket betyder at den står klar til salg som ved enhver anden webshop, og man kan derfor købe den. Ude i venstre side kan man vælge “Free International Shipping” hvis det er vigtigt for en, men fragten på f.eks. den øverste her er på kun 24,50 kr., så det er ikke det der vælter budgettet.

Ebay guide

Hvis du er lidt smart går du op i “Sort” og vælger “Price + Shipping: lowest first” så giver Ebay dig de resultater der giver bedst mening. Hvis man vælger Free International shipping på lige denne vare koster lakkerne omkring 80-90 kr. pr stk. alligevel, så man kan lige så godt se, hvor langt ned man kan få den.

Guide til Ebay

Når du har valgt din vare trykker du “Buy now”. Herefter kommer du til oventående side. Jeg er logget ind, så når jeg har kigget det igennem og siger god for det trykker jeg “Continue”.
TIP: Du kan også bruge antallet af anmeldelser af en sælger til at se, om de er gode. Som det ses på ovenstående billeder står der “Top-rated seller” hvilket betyder et minimum af dårlige anmeldelser. Jeg har handlet på Ebay i flere år nu, og har kun prøvet to gange at varerne ikke kom. Begge gange fik jeg de sødeste beskeder fra sælgerne, som undskyldte, og jeg fik pengene tilbage.

Hvordan betaler jeg?

De fleste sælgere benytter PayPal, som er en måde at betale på uden at skulle hive VISA kortet frem hver gang. Ved at anvende PayPal er du sikret, hvis der opstår problemer og du skal have dine penge tilbage, og sælger er ligeledes sikret hvis noget går galt med betalingen. Du kan også betale med kort og indtaste dine oplysninger som ved alminelig nethandel.

Toldpriser

Hvad med told?

Så længe du holder dig under 80,- når du handler uden for EU, er du good to go. Hvis det er inden for EU, er der ingen problemer. Tjek eventuelt toldpriser.dk’s toldberegner, hvis du vil vide, hvad du kan risikere at betale. Det er langt fra alle pakker, som bliver taget, men hvis de gør, er det altså dyrt.

Ebay guide4

Hvis vi hæver den til blot 80,- kommer Post Danmarks gebyr på oveni tolden, og totalen bliver derfor svimlende 260,- i stedet for de 80. Køber du der i mod for 79,- er du igen good to go.

Tålmodighed er en dyd

Når man handler på Ebay, og varerne ofte kommer langvejs fra, skal man væbne sig med tålmodighed. Når man handler vil der altid stå en cirka dato for, hvornår man kan forvente sin levering, og den har jeg aldrig oplevet ikke er blevet overholdt. Nogle sælgere er enormt hurtige og man står pludseligt med sine similisten fra Hong Kong og tænker “Jeg bestilte jo for få dage siden – hvordan er det muligt?” Og det det jo bare herligt!

Jeg håber I kunne bruge min lille guide – spørg endelig, hvis der er noget I er i tvivl om.Se mine andre indlæg om Ebay her, her og her.

11 Mette-fakta

Mette Vinther

Har faktisk skrevet lidt på dette indlæg længe, fordi det ikke var lige så let som jeg troede at skrive om mig selv. Det måtte jo gerne være lidt sjovere end “hej, jeg spiser æbler og A38 til morgenmad og er 25 år….” Så deeeet. Derfor lagde jeg hovedet i blød og dette kom der ud af det – jeg håber I synes det er hyggeligt at lære mig lidt bedre at kende 🙂

1. Når jeg har fået noget galt i halsen, synes jeg det er skægt at sige “Gollum, Gollum” mens jeg hoster det fri.

2. Jeg hopper over folks skygger, også lygtepæle, men ikke bygninger, fordi de må gerne være der.

3. Min næse er altid i minus grader.

4. Folk med masker eller kostumer på freaker mig for sindssygt ud.

5. Jeg spiser efter 1:1 princippet; 1 bid kød, 1 bid kartoffel/pasta og 1 bid grønt. Dette får jeg til at gå op ved at skære min mad først, og spise med gaflen i højre hånd. Går det ikke op, må der efterlades et par bidder.

6. Jeg nyser, når jeg kigger op i solen.

7. Jeg synger jo meget, og når skal synge, gaber jeg altid i vildskab.

8. Jeg kan rappe hele  Sir Mix-a-Lot’s “Baby Got Back” og er stolt af det.

9. Jeg har været værnepligtig ved kamptropperne i Holstebro, JDR.

10. Jeg er med i et gospelkor, og vi øver én gang om ugen.

11. Jeg elsker gamle danske film. Nogle af favoritterne tæller Styrmand Karlsen, Piger i Trøjen, Hurra for de blå husarer, Det var på rundetårn og jeg kunne blive ved. Hører ofte musikken fra filmene og NYDER det!

 

Kom til foredrag med Anja fra DINNødhjælp

Kender I Anja og hendes skønne unger? Anja Lovén er stifteren bag DINNødhjælp, som blev grundlagt i 2012 efter Anja med egne øjne havde set Afrikas fattigdom samt den store mængde børn, der hver dag lever i sult og kummerlighed. Man kan ikke redde hele verden, men med denne organisation har Anja taget fat på en gruppe børn, der i Afrika betegnes som “heksebørn”. Det er børn, som er udstøt af deres familier og landsby, fordi der har været sygdom eller anden skæbne i familien, og de er gjort til syndebukke. Anja har dedikeret sit hjerte til at hjælpe disse børn ved at oprette sit eget børnehjem, et par år efter hun har rejst til Nigeria og arbejdet med børnene på et center, der tog sig af dem dengang.

Anja fra Dinnødhjælp

Foran børnehjemmet vejer flere flag – også det danske, da det jo er danske Anja, der står bag det hele. Anja gør dog ikke det hele selv, og bag hende står en masse frivillige sjæle i Danmark, der hjælper med administrationen af organisationen. Ingen får løn, hvilket gør at hver eneste øre der doneres til DINNødhjælp går ubeskåret til børnene og dagligdagen på børnehjemmet i Nigeria. Det er grunden til at jeg støtter Anja. Jeg er glad for, at man kan se hvad pengene går til og er ydermere glad for, at Anja personligt rejser ned med pengene således, at de ikke kommer i forkerte hænder. I Nigeria har Anja et skønt team af ansatte, der hver eneste dag passer på børnene og sørger for, at de får mad. De skal naturligvis aflønnes, hvilket nogle af de donerede penge også går til, såfremt der ikke er fundet en fast sponsor til medarbejderens løn.

Dinnnødhjælp3

Pengene, der doneres til DINNødhjælp går til mad, ting til hjemmet, skolegang, tøj, medicin og behandlinger samt socialt samvær for de unge. På billedet ovenfor ses det vandtårn der er sat op, så børnene kan få rent vand. På det, er der sat lys op, så man altid kan se, hvem der færdes omkring børnehjemmet – sikkerheden er i højsædet. Der er ydermere købt senge ind til det nye børnehjem, så børnene kan ligge godt, når de går til ro.

Dinnnødhjælp2

Kom til foredrag

Jeg har arrangeret et foredrag med Anja, som afholdes d. 14. april kl. 19.00 på Mølleskolen i Ry (ligger ved Silkeborg/Skanderborg) så hvis du bør i nærområdet, eller er frisk på at komme til Ry, har vi en spændende aften klar til dig. Det koster 45,- for at komme ind, og der sælges lækker hjemmebagt kage, som leveres af Kageministeriet (Ja, det er også mig – hehe) og alle pengene går selvfølgelig til DINNødhjælp. Der kan betales med kontanter eller Mobilepay, alt efter hvad man er til, men der tages ikke DANkort.

Tilmeld dig eventet på Facebook her. Kommer du? 🙂

TREDJE vinder trukket – kom frit frem, søde vinder..

Har desværre hverken hørt fra 1. eller 2. søde læser, som blev udtrukket som vinder af den lækre Moroccanoil hårkur fra Hair247. Jeg går stærkt ind for, at mine konkurrencer er for dem, som er, eller ønsker at være, faste læsere af bloggen, og derfor forbeholder jeg mig altid retten til at trække en ny vinder, hvis jeg ikke hører fra vedkommende indenfor 48 timer. Begge tidligere vindere stod i 48 timer hver, så nu prøver vi med en tredje. Er tredje gang ikke lykkens gang?

Tredje vinder

TILLYKKE MIE! Er du ikke sød at skrive til kontakt@mettevinther.dk så du kan få tilsendt din præmie? 🙂

Her er jeg

Blogger Mette Vinther

Jeg har længe tænkt på, om der ikke snart skulle komme et indlæg om, hvad jeg går og laver for tiden, samt generelt bare lidt om mig. Nu har der været mange indlæg med skønhedsting, lidt om fødselsdag og lidt event, men jeg vil gerne dele med jer, hvad jeg går og laver for tiden. Jeg synes selv det er hyggeligt at følge med i, hvad andre bloggere bruger deres tid på, så her kommer mit “her er jeg” indlæg.

Jeg læser jo cand.ling.merc (engelsk) med profil i interkulturelle markedsstudier på CBS. Med bopæl i Århus var det to semestre med et meget tæt forhold til DSB indtil jeg heldigvis fik praktikplads hos et firma her i Århus. Under min praktik arbejdede jeg med SEO, bloggermarkedsføring, content marketing, PR og andre digital marketing områder. Det lærte jeg en del om, og fandt derfor også modet til at søge en stilling som marketing koordinator hos et start-up firma med en masse spændende opgaver. Jeg skal studere tre valgfag på BSS her i Århus inden jeg må skrive speciale,og så passer det perfekt med et studierelevant job ved siden af.

Efter Niels popped the question i Paris sidste år, har vi haft godt gang i bryllupsplanlægningen. Det er et hyggeligt projekt, og vi finder god inspiration rundt omkring på nettet og glæder os bare til det bliver september. Vi har valgt at holde brylluppet på Varna Palæet her i Århus efter vielsen i Ry og jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk dag. Jeg har også fundet drømmekjolen, og som selvdiagnosticeret kontrolfreak er det skønt når brikkerne falder på plads stille og roligt – men i god tid 😉

I dag har vi været i Ry, hvor vi fik taget et helt friskt billede af mig – tadaaaa. Vi var ude og besøge min far, samt ordne papirerne på vores nye (brugte) bilkøb. Yes – fra på lørdag har vi bil igen! Det bliver skønt at kunne komme omkring uden at være afhængig af at låne bil af andre.

Jeg pønser lidt på en “10 sygt mærkelige og vildt sjove ting om mig” meeeen den er fortsat i støbeskeen. Stay tuned!

L.O.C. Rødt Lys Tour

Vores weekend har været fyldt med gode sager, selvom den havde en noget sløj medfart. Min migræne er desværre på spil igen, og har været en bitch fra fredag til i dag. Nå, men jeg nægtede at lade den stoppe mig, da der var juleoppyntning og L.O.C. koncert på programmet lørdag samt kæmpe familiesamling søndag.

Fra Dominologi til Sakrilegium

Jeg stiftede bekendtskab med L.O.C. tilbage i 2003, hvor jeg hoppede på rap-bølgen ved at købe Dominologi og Inkarneret, som jeg efter kort tid kunne ud og ind. Lidt spøjs musiksmag af en 13-årig pige fra Ry, men hey – det er eddermame fed musik! Og det så jeg jo straks dengang. Min favorittracks talte Kvalivare, Gi den gas og Engang var vi små.

Rødt Lys Tour

Jeg købte billetter til Niels i en “jeg synes du er sød” gave, så han kunne komme ind og se Rødt Lys Tour med en valgfri ledsager, som blev mig – herligt! Det var i Scandinavian Congress Center i Århus C, og blot en spytklat fra vores lejlighed. Vi ankom 19.50, altså ti minutter i koncertstart. Jeg havde dundrende hovedpine og var IKKE klar på koncert, men er også så meget jyde ( 😉 ) at jeg ikke lader et par billetter gå til spilde. Der var opvarmning ved Niki Bernard og Marwan, og de var SÅ FUCKING AWESOME, undskyld mit fransk. Dog tog opvarmningen en time (!!?!) og Liam gik først på omkring kl. 21.00, hvor min energi var at finde på et meget lille sted. Ikke desto mindre kunne jeg da synge med og gav den så meget gas jeg kunne i  lidt over en time, og så måtte jeg altså kaste håndklædet i ringen og finde hjem ad. Men HOLD op det var fedt. Den mand kan bevæge sig på en scene og levere varen. Se bare showets intro her:

Niels optog lige 46 sekunder af introen. Bassen pumpede så hårdt, at mine trommehinder vibrerede og jeg fik en omgang ufrivillig hjertemassage. Det blev nærmest en 4D oplevelse! Jeg håber lidt på, at jeg kommer til at opleve L.O.C. igen, uden migræne, så jeg kan give den op som inkarneret L.O.C. fan!

Popstars som PR stunt

Dette indlæg blev skrevet efter jeg havde set det allerførste afsnit af Popstars, og det har ændret sig lidt i de efterfølgende afsnit. Synes dog alligevel jeg vil dele mine tanker. Okay, hvor i al verden skal man næsten starte, når samtalen bevæger sig over på den nye omgang Popstars på kanal 5. Dommerne. Medina, giver for mig vældig fin mening i og med hun er sangerinde og kan performe. Søren Nystrøm Rasted, giver fagligt set også fin mening i og med at han er en Aqua dude, men det er lidt passé at han er med til sådan noget, synes jeg. Christiane er så smuk, har en strålende karriere og er garanteret en dygtig danser. Men dommer i Popstars kan jeg altså ikke se, hvorfor hun skal være. Nå, lad nu dommer-valget ligge.

Popstars dommerneBilledet er fundet her

Dette indlæg udspringer egentlig af en kommentar jeg spottede på Instagram, til et af Christianes billeder, hvor en følger skrev en venligsindet, men undrende kommentar om, hvoridt programmet handlede om branding af de tre kendisser eller om at finde en ny Popstar i Danmark.
Det første der springer mig i øjnene er indholdet af de reklamespots der kører for programmet. Her ville jeg synes det var skægt at se klip fra programmet eller lignende, men dette er ikke tilfældet. Det der vises er skiftesvis fokusbilleder af de tre dommere, og hvis man ikke kendte konteksten ville man (læs: jeg) tænke: “Næææh et program om Søren Rasted – hvad mon det handler om?”. Jeg forstår ikke, hvorfor fokus skal ligge der. Det næste jeg undrer mig over er den sendetid fokus på dommerne skal have i selve programmerne. Det er virkelig mange minutter der bruges på at høre om dommerne, hvor jeg synes de skulle bruge mere krudt på at fremhæve de aspirerende popstjerner.

Noget andet er. Tror Christiane at det er 4.A hun taler til? Hendes overpædagogiske retorik giver mig anledning til mangen smil i løbet af et program og jeg er sikker på, at hun gør det i aller bedste mening. Det fungerer bare ikke for mig. Men hey, jeg kan jo bare slukke 🙂

Det sidste der slår mig er dommernes interne forhold. Det virker som om, at det virkelig kører for Medina og Rasted, alt imens Christiane står lidt på sidelinjen og ikke rigtig kan komme til. Det kan være hun slår igennem når deltagerne skal til at danse. Det håber jeg, for ellers bliver det altså, for mig, lidt pinligt at se på. Det var alt for nu – jeg skal se Popstars når næste program ruller over skærmen, skal du?

EBAY

Mine bedste Ebay tips…

Jeg shopper ofte småsager på Ebay.com, da det er billigt og så længe man holder købene under 80,- slipper man jo for told. Her komme mine bedste Ebay køb til dato 🙂


Bioré nose strips
De små sorte strips skrev jeg om her. De sættes på en fugtig næse og når de er tørre, fjernes de skånsomt og man får en prik-fri næse 🙂 Smart!

Poshé Top coat
Denne ekstremt hurtige top coat skrev jeg om her. Den tørrer på 1 minut, og giver den smukkeste glans. 

Acrylic Make Up Organizer
Jeg har købt tre forskellige make up organizers, som blev vist frem i indlægget her. De er langt billigere end dem, som man kan få i Danmark og de er super fine.

Gel Heel Back Liners
Jeg HADER når mine ballerinaer skarver i hælen, så da jeg fandt ud af, at man kunne sætte gele i for at gøre det blødt, var jeg fan. De er SÅ gode!

Disposable Piping Bags
Til de bageglade anbefaler jeg at købe engangs sprøjteposer, så man slipper for rengøringen. Billig og nem løsning!

Nail Art Water Transfer Stickers
Man kan få et hav af motiver til at pryde sine negle med, og de overføres let med vand.

Søg på de forskellige navne, hvis I ønsker at finde det på Ebay – de fleste har gratis international fragt 🙂



Light

En dag i København..

Sweet heavens jeg var træt, da jeg endelig kom hjem i går. Jeg skulle aflevere eksamensopgave på CBS inden kl. 12.00, så Niels og jeg havde planlagt en herlig dag i storbyen med afgang fra Århus kl. 07.27. Toget var så aflyst og DSB damen nægtede at sælge os pladsbilletter til næste afgang, som ville blive stopfyldt grundet aflysningen. Super. Vi blev proppet i en taxa mod Fredericia, for at fange et lyntog 09.09 – og nåede det. Fortsat, ingen pladsbilletter, men vi fandt heldigvis en plads.
Jeg var på CBS 11.45 til aflevering – pyh. Behøver jeg forklare min holdning til DSB? 😉

Anyhow. Resten af dagen var perfekt. Det var en skøn dag med shopping, cafébesøg, besøg hos Serenity Cupcakes og aftensmad hos svigerfamilien. Glæder mig meget til at fortælle om mit besøg hos Serenity, som var første gang jeg var der 🙂