TENDERLY – CHANEL COLLECTION RÊVERIE PARISIENNE

Tenderly neglelak Chanel forårslook 2015

Hold da op, hvor vi altså fryser her på fjerde sal i Århus. Vores lejlighed er sådan en, hvor man fyrer for fuglene – den kan ikke holde noget som helst varme inde. Jeg overvejer kraftigt, om ikke nathuen skal have sit comeback. Jeg har ligget syg siden mandag, og jeez det er kedeligt. Jeg kom lidt ud i går og fik arbejdet lidt, men jeg kan godt mærke, at energien ikke er på 100 % endnu. Ikke desto mindre startede jeg dagen med en kæmpe kop mynte te og morgenmad, hvorefter mit mål var at komme ud i sneen. Det er så fint og hyggeligt med sne, så ud – dét ville jeg. Jeg havde luret, at Chanels nye lakker (og resterende look) skulle have ramt Matas, men det var bestemt ikke tilfældet her i Århus. Jeg fandt dem dog i Salling, hvor en medarbejder fra Clarins standen var så sød at hente de nye kasser med varer på lageret, så jeg kunne se looket. T u s i n d tak for skøn kundeservice. Jeg synes, at hele looket var smukt, men da jeg solgte mine hvide lakker, og ikke bryder mig så meget om de pine nuancer, havde jeg egentlig valgt Tenderly på forhånd, som I måske havde gættet fra indlægget her. Den er så fin i en støvet lilla. Jeg glæder mig til at prøve den!