Kan de andet end olie?

J. LO bruger det. Det gør Anna Kendrick og Amanda Seyfried også. Moroccanoils historie starter med en rejse hvor Carmen Tal, som er medstifter af Moroccanoil brandet, var i Israel og fik reddet sit farvebehandlede, tørre hår af en skøn olie i en lokal salon. Argan olien kunne noget, og hurtigt opkøbte Tal og hendes eks mand et firma, som importerede den skønne olie fra Marokko. Det startede med den noget hypede Moroccanoil Treatment, som de fleste nok associerer med selve brandet Moroccanoil. Der findes dog også andre produkter i serien, jeg har blandt andet holdt meget af selvfølgelig olien, som du kan læse min mening om her, hårsprayen som du kan læse min mening om her, og nu er turen kommet til en hårkur fra det verdensomspændte mærke.

Restorative Hair Mask - Moroccanoil

Jeg har testet hårkuren i et par måneder nu, og jeg er ganske simpelt fan. Længe har jeg været skeptisk overfor resten af produkterne fra Moroccanoil, netop fordi de måske blot var nogle produkter der skulle udnytte hypen om olien, men ikke havde kvaliteten med sig. Jeg tager min skepsis i mig igen, både efter bekendtskabet med hårsprayen, men også med denne maske. Det er en Restorative Hair Mask, som er god til farvebehandlet eller generelt skadet hår. Jeg har brugt den en gang om ugen, og nyder duften af den, samt den lækre konsistens. Den er let at arbejde med og fordeles let i håret. Jeg lader den sidde i nyvasket hår i cirka 10 minutter, før den skylles ud. Indpakningen kan man jo heller ikke klage over – den pynter rigtig smukt på hylden og holder Moroccanoils klassiske farver.
Masken kan købes hos Hair247 til 319,-. Hjemmesiden har i øvrigt også et stort udvalg af økologiske og parabene fri produkter.

Den observante læser har nok gættet, at en giveaway med et produkt magen til er under opsejling – stay tuned!

Produktet er tilsendt til anmeldelse fra Hair247 – holdningerne i indlægget er dog mine egne.