Lørdags marked på Ingerslevs Boulevard

Niels har længe talt om det marked på Ingerslevs Boulevard i Århus og sagt, at der skulle være et overdådigt frugt og grønt marked på Ingerslevs Boulevard, men vi er først i dag kommet afsted for at se på sagerne. Hold op, hvor har de mange lækre grøntsager, oste, frugter og kød.

Overflødighedshorn af frugt og grønt

Vi oplevede markedet som et varieret et af slagsen med smukke farver på alle grøntsagerne. Priserne er super fine, og jeg har det også lidt sådan, at jeg hellere vil støtte de lokale landmænd og kvinder samt, at jeg kan se det er helt frisk.

Marked på Ingerslevs BoulevardMarked på Ingerslevs Boulevard Vi købte nogle stribede beder, gule beder, rabarber, to slags oste, og nogle forskellige slags mel fra det sødeste ægtepar, som kommer fra Falslevgård Mølle og gladeligt fortalte om de forskellige varianter. Jeg glæder mig til at røre en dej sammen til koldhævning og efterfølgende bagning i gryde.

Marked på Ingerslevs Boulevard. Marked på Ingerslevs Boulevard.

Jeg ved faktisk ikke, hvor længe det bliver ved endnu, men indtil videre har været onsdag og lørdag. Det er klart et besøg værd, hvis man er glad for friskt og lokalt frugt og grønt. Vi ville gerne have købt æg, men de var kun skrabeæg og ikke økologiske, så vi sprang let og elegant hen over. Har I besøgt markedet?