Mareridtet i Paris – Dag 1

Jeg vil så gerne dele min Paris tur med jer, så her kommer første indlæg i rækken, med info om fly, transport og hotel.

Flybilletter

Vi bookede hos Easyjet, og betalte 1200,- i alt tur/retur for os begge. Vi valgte kun at rejse med håndbaggage, for at spare penge og tid i baggage claim – god idé. I lufthavnen var vi ved at købe kaffe til turen, da der pludselig står gate closes som var et kvarter før den lukketid der stod på vores boarding card. Great. En kaffe til hver og en kuffert på slæb hver, og så ellers afsted til terminal F, som ligger af pommern til langt væk. Vi nåede det i fin stil, men blev mødt af en sur, sur mand, der henstillede til, at det var én kuffert per person. (Niels havde en rygsæk over skulderen, som vi dog havde gjort plads til i kufferten, hvis de bad os om det) Vi nikkede og smilede, samt lovede at komme den ned i kufferten, men han blev ved og ved med at råbe op om, at det var én kuffert per mand. Så blev jeg også sur – vi havde fattet det første gang, mandse.
Vi landede i Charles de Gaulle og skulle finde transport ind til byen.

Metroen i Paris

Transport til Paris fra Charles de Gaulle

Vi gik ind på billetkontoret og købe et 5 day pass (Paris Visité) til 50 euro pr. stk. Med et sådant ville vi kunne rejse frit med både RER togene, metro etc. samt få rabat på flere attraktioner. Win win. Vi hoppede på RER B linjen, som kørte hver 6. minut og var ved Gare du Nord på 50 minutter, hvorfra de fleste linjer med metro krydser. RER togene minder mest af alt om Arrivas regionaltog.

Mareridtet begynder

Vi skulle bo hos en ældre dame, som har en Bed and Breakfast nær Gare de l’Est. Det var billigt og med morgenmad, hvilket var skønt og vi havde glædet os. Ved ankomst til adressen, blev vi mødt af en stor port uden mulighed for at ringe på. Vi stod længe og tænkte, og fik efter et stykke tid, en nabo til at lukke op for os. Ind ad porten blev vi så mødt af to lukkede opgange, igen uden mulighed for at ringe på. Vi ringede vores vært op 4 gange, uden at få kontakt og her begyndte sveden at pible frem i panden af os. Efter cirka 40 minutter kom en smart, ung pariser herre og skulle ind, så vi smuttede med. Vi bankede og ringede på værtens dør, uden der blev åbnet, og ringede til vedkommende igen. Her var klokken næsten 18.00 og det blev lidt presserende. Jeg bankede på hos en nabo, som viste sig at være en sød skuespillerinde, der var dygtig til engelsk. Hun inviterede os indenfor, hoppede på Google og fandt et hotel til os. Magen til venlighed er der langt imellem – det var så gæstfrit og sødt af hende. Vi fandt et hotel tæt ved, Ibis hotel, som var det dobbelte i pris af vores Bed and Breakfast, men på dette tidspunkt måtte vi bare have et sted at være, så vi bookede opholdet hos dem og gik ned og spiste et meget lækkert måltid på en italiensk restaurant.
Det stressede mig meget, at ferien begyndte på den måde – det var da så pisse irriterende. Men resten af ferien blev god – faktisk magisk, og det kommer I til at høre nærmere om.