Den perfekte dagcreme

Hvordan finder man den perfekte dagcreme?

Jeg har desværre ikke svaret. Og jeg har heller ikke fundet den perfekte dagcreme endnu. Dog har jeg prøvet en masse dagcremer igennem tiderne og har derfor en idé om, hvad der er en god dagcreme for mig. I lang tid har jeg brugt Shiseido’s Pureness Mattifying creme fordi jeg synes det matte look er rigtig fint, og så kunne den tage det der shiny look, som man godt kan få i løbet af dagen. Det gjorde den ikke. Nå, tid til forandring. Jeg har været vild med Tromborgs brand længe, men uden nogen grund – har nemlig aldrig prøvet produkterne før nu.

Tromborg creme

Salling havde -25% for nyligt på hudpleje og jeg havde i ugen op til testet både Pure Control Cream og Below 10 Degrees cremen, som begge er fra Tromborg. Jeg kunne ikke vælge – de var super gode til min hud begge to og føltes skønne. Den eneste forskel, for mig, var derfor prisen. Pure Control står til 390,- og Below 10 Degrees til 580,-. Dog skal det nævnes, at der i Pure Control kun er 30ml, så man får det mindre til trods for en lavere pris.

Pure Control Cream

Tromborg Pure Control Cream

Det er lækkert at være tilbage til en rigtig creme, som ikke er matterende og som fugter huden godt igennem. Den er velegnet til hud, der trænger til at blive normaliseret idet den regulerer sebumproduktionen og mindsker urenheder. Det lyder jo herligt og ind til videre er jeg fan. Cremen føles fløjlsblød på huden og trænger hurtigt ind, så man kan komme videre med make-uppen om morgenen.Jeg glæder mig til at se, hvad den kan gøre for min hud!

Tromborg Pure Control Cream